vi kan med glæde og stolthed invitere dig til Regnskys fem-års fødselsdagsfest. Den foregår på Rust i København den 8. november. Fødselsdagen starter kl. 20 i lidt formelle rammer på Rusts mainfloor, hvor Gold Panda giver koncert efter at Taragana Pyjarama har startet weekenden med sit duo-liveset. Regnsky dj’er før og imellem koncerterne. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Rust og bookingbureauet Smash!Bang!Pow!
Efter koncerterne går vi ned i Rusts Basement-lokale og fejrer de fem år – og de mange kommende! – med kage, øl og festlig musik natten lang. Musikken står venner fra de fem år for: Vinnie Who (djs), Beastie Respond, WeAreSkitzo, Mads Schmidt, Theodor C. sammen med vores egen Morten Bruhn og mange flere for. Basement åbner kl. 23:45.
Du er inviteret, fordi vi gerne vil sige tak for, at du følger med i musikkens forgreninger og musikjournalistikkens stier væk fra alfarvej ved at læse Regnsky.
Måske har du fulgt med siden Morten i slutningen af 2009 skrev om Bibios Ambivalence Avenue og namedroppede Gold Panda for første gang, så du huskede det, da han skrev om “You” i maj året efter. Måske lærte du os at kende, da vi havde klub på Dunkel i København, og i august 2010 fik Gold Panda på besøg. Et lille år efter var du muligvis ramt af post-Roskilde-blues, og trawlede nettet igennnem for tekster, så du kunne læse dig tilbage til “The Orange Feeling”. Måske har du lige lært os at kende, fordi Gold Panda den 8. november spiller til Regnskys fem-års fødselsdag.
Uanset om du kan huske alle Regnskys otte skribenter, vores sommermixtapes fra 2010, de meget lange interviews med The New Spring eller har forelsket dig i nye bekendtskaber som Lorde, Fort Romeau og Blaue Blume i samme åndedrag som skribenterne, er du inviteret til vores fødselsdag.
Vi glæder os til at se dig!
Kærlig hilsen, Lasse, Søren, Peter, Morten og Eva, skribenter på Regnsky.dk anno bloggens fem-års fødselsdag.
Her er det med småt. Koncerten med Gold Panda og Taragana Pyjarama starter kl. 20, og koster 120 kroner. Køb dem her.
Regnskys fem-års fødselsdagsfest starter kl. 23:45 i Basement og entreen her er 60 kr. Sig du skal til Regnskys fødselsdag i entreen, da der er en anden hiphop-koncert på mainfloor. Hvis du er hurtig, kan du også hoppe ind på facebook-eventen og tilmelde dig den gratis gæsteliste. Det gør du her. Der er kage og øl for en flad tyver i starten.
Det er ingen hemmelighed, at Regnsky er overordentligt og evigt glade for københavnske Trailerpark Festival. I år er naturligvis ingen undtagelse, for med sin evige finger på pulsen har festivalen indfanget nogle af Regnskys ubetingede favoritter fra foråret i Blaue Blume, Beastie Respond og Cancer. Selvfølgelig suppleret af shows fra stærke Trailerpark evergreens som Vinnie Who (for fjerde festival i træk!), When Saints Go Machine og MØ. Samtidig har festivalen i år skaleret ned, så området nu indbefatter to scener i stedet for tre. Det tror vi er en vanvittigt god idé, da det giver en noget mere samlet og fællesskabsorienteret oplevelse at være mange på et lille område end den samme størrelse publikum på et stort område.
Regnsky DJ-set fredag aften
I år besøger Regnsky ikke kun festivalen som gæster. Trailerpark har inkluderet os i gruppen af resident-dj’s ved siden af Mads Axelsen, Rosa LUX og Najaaraq aka Classic Viv blandt andre – det er vi enormt stolte af. Det betyder, at alle fem Regnsky-skribenter går sammen om at lave et dj-set med diversiteten mellem elektronisk musik og alternativ rock. Vi dj’er fra 17-18 (før Zulu Pearls går på) og fra 19-20 (før CTM spiller) på den lille scene (Rebel Stage) i Skatehallen, som også huser hovedscenen Royal Stage. Det bliver Regnsky classics og helt nye ting opdagelser i en nok ret eklektisk stil. Fem dj’s bag pulten!
Konkurrence om dagsbilletter
Igen i år er vi så heldige at kunne udlodde billetter til festivalen. Vi har 3×2 dags-billetter på højkant, og for at vinde en af dem, skal du sende en mail til Regnsky, hvor du skriver, hvilket band du glæder dig særligt til at se på årets festival. Så trækker vi lod mellem de tilmeldte og giver vinderne to billetter til den dag, hvor deres favoritband spiller. Husk at skrive dit fulde navn, og at sende dit svar til eva[@]regnsky.dk (fjern klammerne) senest onsdag den 31. juli.
Retardedly Bop holder dayparties på Trailerpark Konkurrencen er arrangeret i samarbejde med Retardedly Bop. Retardedly Bop er en platform for deling af musik, som gennem foråret har optaget adskillige fine, alternative livevideoer med danske bands, og nu præsenterer de to dayparties fredag og lørdag på Trailerpark Festival.
Dayparties har tidligere været isoleret til at finde sted på SPOT Festival i Aarhus – jeg kan i hvert fald ikke komme på nogen tidligere i København, men jeg bifalder turen over bæltet. Konceptet er simpelt og svært ikke at elske: før en egentlig festivaldag begynder, spiller musikken på en lidt mere afdæmpet måde. Dayparties er mere kaffe end fadøl, og mere akustisk guitar end samplere. Sådan er det også til Retardedly Bops dayparties på Trailerpark Festival, hvor to af de acts, jeg glæder mig mest til at se på Trailerpark festival spiller.
Mest begejstret er jeg for Halasan Bazar. Det australsk/norsk/engelsk/danske band Halasan Bazar spiller til daypartyet fredag kl. 14, og udgav i april deres albummet Space Junk, hvorfra singlerne “Sometimes Happy, Sometimes Sad” og “You & I” allerede har repræsenteret det Københavnsk bosatte psychpop-band hos både Pitchfork, Soundvenue og et væld af internationale blogs. Halasan Bazars folkede tag på psychpop-genren inddrager både 60‘ernes orgel og twangy guitarer, men kvintettens musik bliver aldrig tilbageskuende. I stedet fremstår de skæve produktioner både velskrevne og velspillede, mens produktionen er charmerende lo-fi – og harmonierne pilskæve! Men det fungerer – især live og især på min ubetingede favorit fra albummet, den charmerende “Live Without Love”.
Til daypartyet fredag spiller Halasan Bazar, Penny Police og Virgin Suicide. Adgang med Trailerpark armbånd.
Anbefaling nummer to går til Waldo & Marsha. Det otte mand høje band gav mig en af mine bedste oplevelser på sidste års Trailerpark Festival, men har siden da udgivet debuten Zoo. Den plade har vi ikke nået at omtale på Regnsky, og det er en fejl. For sang på sang fra Waldo & Marsha garanterer om et personligt, men historisk velresearchende band, der kan sin Cocteau og Slowdive, men også får egne følelser ud i musikken. Lyt bare til singlen, og min favorit, “Circular Surprise”. Med hvirvlende guitarer, himmelfarende synthmelodier og wall-of-sound-lyd stormer de otte unge drenge imod lytteren på bedst tænkelige måde. Waldo & Marsha tager dig både på en døsig drømmetur og eksplosiv himmelflugt. Du kan læne dig tilbage i en sækkestol (i bedste dayparty stil) og svæve væk til “Canals”, eller hæve armene over hovedet og mærke den stræbende frihedsfølelse i “Circular Surprise”.
Waldo & Marsha spiller til daypartyet fredag, hvor Retardedly Bop har gjort lidt af en scoop i form af The Ruby Suns. Jeg var ikke helt begejstret for den seneste udgivelse Christopher, men New Zealænderne har et glimrende ry som liveband.
Til daypartyet lørdag spiller Waldo & Marsha, The Ruby Suns (NZ) og Lisa Alma. Adgang med Trailerpark armbånd.
Lasse: Gloria er en forvandlingsscene. Det er stedet hvor man kan forlade The Orange Feeling og forsvinde ind i andre verdner. I går tog Fairfield publikum med til 1800-tallets USA, i dag gjorde Andy Stott scenen til et rumskib af stål, der buldrende og knagende sigtede efter det store mørke. Nederst i musikken lå et baldret orgelpunkt af en bas, der materialiserede sig lejlighedsvis til et hårdtpumpet 4/4-beat. På en skala fra 1-5, hvor techno var koncerten, Morten?
Morten: Den var så meget techno, og jeg er mest af alt imponeret over den måde, Andy Stotts musik så varmt blev modtaget. Jeg var op til koncerten længe bekymret for kombinationen af mørk techno, der langsomt men aggressivt steg i tempo og intensitet, og det tidlige tidspunkt for koncerten. Jeg mener, der skal mindst et par gode øl eller drinks ned i mit system, før jeg kan slippe tøjlerne, men det lykkedes og min frygt blev gjort til skamme. Hvad med dig, Lasse, fik du rykket dig lidt?
Lasse: Helt klart. Især fordi han tog sig god tid til at bygge sine strukturer op. Starten var rå og abstrakt med et sært sample af en heavy-metal-agtig vokal. Senere kom han ind på de mere afslappede lydbilleder fra Luxury Problems med kor og lidt skæve rytmelag, hvorefter han, som du bemærker, lod tempo og udtryk blive støt mere direkte og hårdt. Det gode ved at se Andy Stott midt på dagen er, at hans rytmer ofte tilbyder to forskellige tempi: Nederst ligger takten i et relativt højt tempo, mens de ledsagende rytmer i de overliggende lag ofte opfører sig som om, musikken faktisk gik i et mere roligt tempo. Du siger koncerten var meget techno, men hvad skete der hen mod slutningen, hvor han pludselig slog over i drum’n’bass? Gav det mening?
Morten: Jeg ved ikke, om det var et forsøg på at skabe et mere alsidigt udtryk, for drum’n’bass var tidligere en naturlig del i Andy Stotts lyd. Jeg følte mig ret tidligt hypnotiseret, og det var så berusende, at Andy Stott kunne have fået mig til hvad som helst, og så lød det jo på ingen måde dårligt – det lød faktisk til, at folk gerne ville rykke til lidt langsom drum’n’bass! Men man kan godt sige, at det pillede en smule ved helhedsindtrykket. Det var en helt ny oplevelse at gå ind til en så technoid og klubbet koncert så tidligt på dagen, men han skulle måske have forsøgt at holde et mere fokuseret udtryk, når man tænker på, hvor sent i settet det skete. Det svarede lidt til, at Vinnie Who kom tilbage på Orange i går og spillede nogle ekstranumre, og det så var ren ballerock. Kan du følge mig?
Lasse: LOL, du har ret. Det lød godt, men var lidt sært placeret, især fordi han kort inden afslutningen vendte tilbage til technoen for en kort bemærkning. Det var som om, han ikke havde tid til at runde af på samme gennemarbejdede måde, som resten af settet virkede. Men uanset hvad, var jeg meget taknemmelig over koncerten. Dagstechno holder, når den følges af stjerneskud på Glorias vidunderligt geometriske projektionsskærm.
Fuck Buttons på Astoria i 2008, Tokyo Police Club samme år på Pavilion, hviske- og knepsekoncerten med Kings of Convenience på Arena i 2010 (som blev efterfulgt af smørrebrød i det skandinaviske køkken), et veltimet festfyrværkeri af lydmæssige såvel som visuelle proportioner med 2manydjs i 2009, en overberuset aften med Portishead og ‘drengene’ på Orange Scene i 2011 og en ditto overberuset forsanger med en gudsbenådet sangstemme fra Destroyer dagen forinden. Disse seks koncertoplevelser er mine største igennem de seks år, jeg har været på Roskilde Festival, og meget tydeligt maler det et billede af Roskilde Festivals musikalske diversitet, som ingen anden dansk festival har præsteret at konkurrere imod. Jovist har aarhusianske Northside Festival udfordret Roskilde med bookinger af bands, der nyder stor anerkendelse iblandt det danske publikum, men det er i forvejen veletablerede artister, som allerede tidligere har slået et smut forbi Roskilde Festival. Man kan gå til en festival, hvor man kan synge med, eller en, hvor man skal lytte efter. I modsætningen til Northside ser vi Roskilde udfordre dets publikum og direkte motivere de titusindvis af festivalgængere til at prøve, høre og forelske sig i noget nyt – en af de største bevæggrunde bag denne blog.
Og det skal også være min plan i år. Guderne vil vide, hvor lang tid jeg har brugt på at abstrahere fra alle de for mig velkendte navne, som figurerer på dette års festivalprogram, og givet de for mig ukendte artister en kærkommen chance. Årets program virker til at være underrepræsenteret på indie- og folkscenen, men til gengæld er programmet for elektronisk musik af en acceptabel mængde, og allerede tidligere kunne man læse min anbefalingen af lørdagens klubkoncert med det skotske pladeselskab Numbers. Det er nu på tide at fuldende mine anbefalinger til årets Roskilde Festival, blot få minutter fra scenernes åbning.
Torsdag kl. 18:00 – Vinnie Who, Orange Scene
Ingen kunstners udvikling gør mig mere stolt at have fulgt fra de spæde skridt, end den af Vinnie Who. Fra de idérige demoer i 2009 fremtil de mange fantastiske livekoncerter, der altid har fået mig til at forlade dem med høj optimisme og tro på livet hérefter. Danmarks discoprins, som mange herhjemme med rette ynder at kalde ham, udgav tidligere i år sit andet studiealbum Midnight Special, hvorfra særligt det seneste radiohit “39” formår at vælte benene under mig. En kunstner fyldt af mange forskellige udtryk og inspirationer, og når først solisten Vinnie Who bliver til bandet Vinnie Who ved koncerterne, kan man helt sikkert regne med et festfyrværkeri. Dermed er det passende, at Roskilde Festivals største scene i år skal sparkes i gang med en god spandfuld disco-pop.
Torsdag kl. 22:00 – Animal Collective, Arena
Når jeg netop snakker om at Roskilde Festival skal skabe nye forhold mellem artister og nye fans, er det præcist det, jeg håber at opnå med det populære psych/folk-band Animal Collective. Med ni studiealbums på samvittigheden og en stor fanskare herhjemme modtager jeg tit rynkede næser, når jeg, med ben i musikbranchen, ikke rigtig forstår det amerikanske band. Jeg har ellers i årevis stræbet efter en åbenbaring overfor Animal Collective, der da også repræsenterer en række genredefinitioner, jeg finder meget betagende, så måske kan torsdagens koncert skabe en bro, jeg har manglet længe – blot så jeg inviteret og velinformeret kan deltage i mine venners begejstring, når snakken falder på kvartetten. Der vil ikke blive sunget med, men lyttet intensivt, i håbet om at koncerten vil fremført i en kontekst, der viser sig mere tilgængelig end de gange, jeg frustreret har kastet CD’en med Merriweather Post Pavilion ud af anlægget.
Fredag kl. 14:00 – Andy Stott, Gloria
De færreste technoproducere modtager så megen anerkendelse som den, Manchester-baserede Andy Stott modtager for tiden. Hans seneste plade, Luxury Problems fra 2012, var et af årets bedste overhovedet, der rig på throwbacks til hjembyens legendariske ravescene igennem 80’erne og 90’erne refereres i stenhårde og kolde bidder. På trods af det meget modige træk fra programplanlæggernes side, om at placere så fokuseret dubtechno tidligt på dagen, er mine forventninger tårnhøje, og hvis man finder sig et ubelyst hjørne under Glorias telt kan det være, at man kan danne sig en illusion om klubstemning og beruselse, der oftest først træder ind sent på aftenen.
Fredag kl. 15:30 – Om Unit, Apollo
Sidste år modtog Roskilde Festival mange negative kommentarer ovenpå afviklingen af 2012-udgaven. Kritikken var møntet på Apollo, festivalens nyeste scene, som havde til hensigt at skabe en scene, der var fuldkommen fokuseret på elektronisk musik med element af klubappel. Scenen var i festivalens egentlige musikdage placeret ved broen imellem agoraerne B og C, hvilket medførte en overdrevet afslappet stemning iblandt publikum. Godtnok var stemningen til koncerten med Modeselektor yderst positiv, hvor alles øjne var rettet imod den orange, hoppeborgslignende scene. I år har scenen med de imponerende visuelle virkemidler fået den placering, den fortjener, et ambitiøst stenkast væk fra Pavilion, hvor rammerne i langt højere grad end forrige år giver et indtryk af, at Apollo er en seriøs scene. Den radikale ændring kommer forhåbentligt Om Unit til gode tidligt fredag eftermiddag, når englænderen træder frem på scenen. Igen satser Roskilde Festival hele butikken, når de programsætter et navn, hvis musik appellerer til indadskuning, hvilket kan være svært når man står i klart dagslys. Om Unit har dog i løbet af de seneste år bevist, at man for alt i verden ikke må misse den London-baserede producer, der i sin lyd inkorporerer alt fra techno over til engelsk garage-house, reggae, drum and bass og i særdeleshed dubstep.
Fredag kl. 23.59 – Daedelus – Archimedes Show, Apollo
Hvis der er noget, Apollo i sine countdown-dage har fået bevist, er det de imponerende visuelle rådemuligheder, scenen er i besiddelse af: meterhøje LED-lamper, der panorerer over hele græsplænen, farverige lyskanoner, hvis stråler vækkes til live når røgmaskinernes afkom passerer forbi, og lamper, stærke nok til at skabe liv på scenens orange facade. Alt dette bliver fuldstændig overgået natten til lørdag, når den amerikanske sampletroldmand Daedelus, kendt for sine højimproviserede livesets, ligger vejen forbi. Over årene har Daedelus været akkompagneret af en fysisk stor sampler, en brug som han var med til at pionere får snart et årti tilbage. Det har gjort for netop at understøtte sine improviserede shows, der blander glitchy hip hop, et væld af synthlag og samples, der blander alt fra gamle videooptagelser fra amerikanerens skoletid, til nutidens pop og hip hop.
I år kan man opleve Daedelus med sit såkalde Archimedes Show, der kort forklaret består af et visuelt element, en roterende spejlskulptur i flere dele, der sammen med Apollos setup vil forsøge at skabe et show, der visuelt vil tage vejret fra det opmærksomme publikum.
Lørdag kl. 15:30 – Kenton Slash Demon, Apollo
De fleste vil måske kende de unge, danske mænd Jonas Kenton og Silas Moldenhawer fra deres forbindelse til det så udanske band When Saints Go Machine, men ved siden af hovedprojektet brygger halvdelen af kvartetten deres fritid på det klubfokuserede projekt Kenton Slash Demon. Med risiko for at træde forkert vil jeg coine duoen for at være en af de populæreste indenfor deres house-mindede felt herhjemme, hvilket tydeligt også kunne ses på fremmødet til sidste års koncert til Strøm i Enghaveparken. Nu vender de tilbage på Apollo, en scene som Strøm havde lånt af netop Roskilde Festival, og selvom vi ikke har hørt meget nyt materiale fra Kenton Slash Demon, i det år der er gået, kan man forvente at høre hits som “Sun”, “Khattabi” og “Daemon” blive mixet op med uudgivet materiale, der muligvis vil kunne give os et indtryk af, hvad vi kan forvente i fremtiden. Når alt kommer til alt kan man håbe, at der nu vil være mere tid til at dyrke dette projekt, efter at When Saints Go Machine udgav albummet Inifinty Pool, tidligere i år.
Søndag – Holy Other & Laurel Halo, Apollo
Søndag, når alt det sjove er forbi, og jeg fortvivlet render rundt og synger Beatles’ “Yesterday” for mig selv, er det min plan at campere modløst foran Apollo. Hvis jeg kan få taget mig sammen vil jeg gerne slå et smut forbi Orange Scene, hvor James Blake tester det sidste rum af energi i festivalspublikummet. Jeg vil gerne råbe ud i det offentlige, at jeg tilgiver Blake for det kedelige debutalbum, han udgav, for med opfølgeren Overgrown viste han en klar forbedring i det lyriske univers, der dog stadig i typisk James Blake-stil repeteres og moduleres.
Men hvor jeg ikke er sikker på at fange James Blake, føler jeg mig overbevist om at få et skud leftfield electronica fra artister med forskellige inspirationskilder og udtryk, når både Holy Other og Laurel Halo gæster Apollo. Begge artister har jeg kun et svagt forhold til, men jeg føler mig overbevist om, at det jeg har hørt er godt, så jeg satser på at forlade Roskilde Festival søndag aften, efter Kraftwerks show selvfølgelig, med et forstærket forhold til disse to. I sand Roskilde Festival-stil.
Med blot en uge tilbage inden den københavnske festival Distortion sparker sin årlige fejring af den hjemlige festscene for elektronisk musik i gang, er det på tide at bringe fokus på de navne, vi især ser frem til at høre. I modsætning til Strøm som vi nævnte for få dage siden, den anden og mere nørdede festival for elektronisk musik med base i København, er fordelen med Distortion at man, på trods af dens fysiske størrelse og evne til at omfavne de forskellige bydele i løbet af næsten en helt uge, har nemmere ved at danne sig et overblik over spillestederne og artisterne. Det har i flere år været en dyd for festivalens bagland at gøre det overskueligt for de mange mennesker, der valfarter til hovedstaden fra forskellige regioner – hvis ikke lande – og denne organisatoriske indsats er en af grundstenene til den folkelige succes, festivalen har nydt.
I år kan man igen opleve en bred vifte af internationale djs og party bashers, men vigtigst af alt ser det ud til, at Distortion har skelet lidt vores vej. Af navne, der tidligere er blevet berørt på Regnsky eller hører med i kategorien ‘kunstnere vi vender tilbage til på vores hjemmeanlæg’ kan vi i flæng nævne norske Todd Terje, den synthesizer-fascinerede eksil-amerikaner Xosar, Hyperdub-bagmanden Kode9, Detroit-legenden Jeff Mills, vinyl-fascisten og L.I.E.S-ejeren Ron Morelli, hans signede artist SvenghalisGhost og derudover Dj Harvey, Kassem Mosse, Pachanga Boys, Tim Sweeney, Vinnie Who, Dj TLR iblandt endnu flere. Tjek vores tags i bunden af artiklen, hvis I vil læse mere om disse navne.
I ugen optil Distortion vil vi sætte fokus på nogle af disse navne og gøre jer (yderlig) kloge på, hvorfor man ikke blot bør komme for de mange gadefester og og dumme sig ved at fare vild i deres festinferno, som de bringer med.
