Regnsky og Namunël inviterer til torsdagsfest på Jolene

Med undtagelse af vores fantastiske og mindeværdige fem års fødselsdagsfest på Rust sidste år, hvor vi var beæret af at have Gold Panda på plakaten, er det umenneskelige tider siden vi sidst har kunnet lægge navn til en fest i det københavnske natteliv. Dette kommer vi efter på torsdag, når vi sammen med kollegaerne fra Namunël åbner Jolenes døre op til en god, gammeldaws torsdagsfest.

Reykjavik er Jolenes seneste bud på en gedigen torsdagsfest, hvor værtskabet går på skift imellem Namunël, flødedrengene fra Bump’N’Grind Slow Hustle Crew, Roskilde-holdet Johnnys DJ og italo-hovederne Fredag I Firenze, hvorfor hver torsdag på Jolene aldrig er den samme. Derfor er vi også glade for at kunne sætte vores eget præg på Reykjavik, hvor vi til festen på torsdag har udformet programmet sammen med Namunël-bloggen.

Theodor Clausen (kendt fra duoen Averos og holdet bag Harveys Kartel) og Mads Schmidt (bag Villains Club på Rust) var også en del af programmet da vi sidst holdte fest, og deres tilbagevenden krydres med tilføjelsen af Acid Pigs, der netop har sendt et nyt mixtape ud, som Morten Bruhn skrev om i forrige om. Han er desuden det fjerde navn på torsdagens program, og hvis hans opdagelser her på bloggen fra den seneste måned giver et præg af, hvad der er i vente, er vi sikre på et brag af en fest.

Namunel & Regnsky x Reykjavik at Jolene
Jolene, Kødbyen
Torsdag, 6. marts, 22.00
m/ Theodor Clausen, Mads Schmidt, Acid Pigs & Morten Bruhn

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Invitation til Regnskys fem-års fødselsdag

Kære læser,

vi kan med glæde og stolthed invitere dig til Regnskys fem-års fødselsdagsfest.
Den foregår på Rust i København den 8. november. Fødselsdagen starter kl. 20 i lidt formelle rammer på Rusts mainfloor, hvor Gold Panda giver koncert efter at Taragana Pyjarama har startet weekenden med sit duo-liveset. Regnsky dj’er før og imellem koncerterne. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Rust og bookingbureauet Smash!Bang!Pow!
Efter koncerterne går vi ned i Rusts Basement-lokale og fejrer de fem år – og de mange kommende! – med kage, øl og festlig musik natten lang. Musikken står venner fra de fem år for: Vinnie Who (djs), Beastie Respond, WeAreSkitzo, Mads Schmidt, Theodor C. sammen med vores egen Morten Bruhn og mange flere for. Basement åbner kl. 23:45.

Du er inviteret, fordi vi gerne vil sige tak for, at du følger med i musikkens forgreninger og musikjournalistikkens stier væk fra alfarvej ved at læse Regnsky.

Måske har du fulgt med siden Morten i slutningen af 2009 skrev om Bibios Ambivalence Avenue og namedroppede Gold Panda for første gang, så du huskede det, da han skrev om “You” i maj året efter. Måske lærte du os at kende, da vi havde klub på Dunkel i København, og i august 2010 fik Gold Panda på besøg. Et lille år efter var du muligvis ramt af post-Roskilde-blues, og trawlede nettet igennnem for tekster, så du kunne læse  dig tilbage til “The Orange Feeling”. Måske har du lige lært os at kende, fordi Gold Panda den 8. november spiller til Regnskys fem-års fødselsdag.

Uanset om du kan huske alle Regnskys otte skribenter, vores sommermixtapes fra 2010, de meget lange interviews med The New Spring eller har forelsket dig i nye bekendtskaber som Lorde, Fort Romeau og Blaue Blume i samme åndedrag som skribenterne, er du inviteret til vores fødselsdag.

Vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen,
Lasse, Søren, Peter, Morten og Eva, skribenter på Regnsky.dk anno bloggens fem-års fødselsdag.

Her er det med småt. Koncerten med Gold Panda og Taragana Pyjarama starter kl. 20, og koster 120 kroner. Køb dem her.

Regnskys fem-års fødselsdagsfest starter kl. 23:45 i Basement og entreen her er 60 kr. Sig du skal til Regnskys fødselsdag i entreen, da der er en anden hiphop-koncert på mainfloor. Hvis du er hurtig, kan du også hoppe ind på facebook-eventen og tilmelde dig den gratis gæsteliste. Det gør du her. Der er kage og øl for en flad tyver i starten.

Gold Panda – Snow & Taxis

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Snow-Taxis.mp3]

Taragana Pyjarama – Ocean

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Ocean.mp3]

Hør Regnskys dj-set fra Trailerpark Festival her:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TRACKS OF 2011 (50 – 26)

2011 står på hæld, og før vi kan se fremad, må vi skue tilbage over året, som snart er gået. Det gør de fleste musikmedier, og vi vil da ikke spilde chancen for at anerkende den gode musik, som dette år har budt os. I første omgang vil vi kigge tilbage på årets bedste, elektroniske numre, som har set dagens lys i 2011. Som en teaser til den endelige liste – som kommer i morgen – vil vi her præsentere den første halvdel af vores stort opslåede TOP 50. Da det kan være svært egenhændigt at beslutte, hvad der eksempelvis er det 48.- eller 47. bedste nummer fra 2011, vil første halvdel opstilles i alfabetisk rækkefølge.

50. Apparat Candil De La Calle [Mute]

Tyske Sascha Ring udsendte i år den længe ventede LP The Devil’s Walk, som emmer af fløde og emotionalitet. Netop som denne fløde er ved at flyde over, springer Candil De La Calle på banen som pladens femte skæring, et mørkt og dramatisk højdepunkt, med tryllebindende percussions og pæne strygere.

49. Arkist Rendezvous [Apple Pips]

48. Averos – Stay Together [Farver]

Ud af askerne fra den danske trio Mislyd, gik de to unge herrer Natal Zaks og Theodor Clausen sammen om duoen Averos. Med to EP-udgivelser i 2011 på Zaks’ eget pladeselskab Farver har Averos allerede gjort det klart, at de kommer til at agere hovedaktør på den danske talentscene for elektronisk musik. Stay Together fra EP’en Theme Two har gjort sig fortjent til en plads blandt årets bedste numre, fordi det blander klubappel med mørke, desperate følelser, drevet af vokalsamples fra selveste Justin Bieber (jeps!)

47. Blawan – Getting Me Down [White Label]

46. Boddika – Acid Battery [!K7]

Rå, kompromisløs electro fra den engelske virtuios Alex Green, som samtidigt er med i producerduoen Instra:Mental, der i år udsendte fuldspilleren Resolution 653. Acid Battery figurerer på Scubas DJ-KiCKS, der rangeres som et af de bedste mixes, jeg har hørt i år.

45. Burial – Street Halo [Hyperdub]

44. Cosmin TRG – Magnetic Bodies [Rush Hour]

43. Dexter – Space Booty [Clone Crown Ltd]

Rå, vintage electro med 80’er-inspirationer er i 2011 for alvor blomstret ud igen. Her sparker Dexter med Space Booty og effektive, jacking basslines og hårde percussions lytterne direkte i øregangen og sin vej ind som et af årets bedste numre!

42. DJ Qu – Babyluv [Strenght Music Recordings]

41. Eliphino – More Than Me [Somethinksounds]

40. Floating Points – ARP3 [Eglo]

39. Freaks & 012 – Conscious Of My Conscience [Rebirth]

38. Genious of Time – Houston We Have A Problem [Clone Royal Oak]

Deep house uden særlig megen fis. Allieret med vokalsamples fra Whitney Houston, claps, funky bass, kosmiske stabs og en desværre lidt for nedtonet synthline har Houston We Have A Problem været en af mine favoritter i DJ-tasken det sidste halve år.

37. James Blake – The Wilhelm Scream [Polydor]

Indrømmet; James Blake har ikke nogen stor stjerne i min bog. Som en af de mest produktive artister i det seneste års tid, har Blake for alvor fundet tryghed i sin egen røst, som har kørt repeterende (alt for repeterende!) henover de fleste af hans produktioner, særligt på hans selvbetitlede debut-LP. Dog skiller The Wilhelm Scream sig ud med en med- og sindsoprivende build, som på imponerende vis aldrig rigtigt eskalerer, og dermed formår at holde lytteren tålmodigt hængende på, indtil hele cirkusset er overstået.

36. Jacques Greene – I Like You [White Label]

35. Levon Vincent – Man Or Mistress [Novel Sound]

34. Manuel Tur – Most of This Moment (Isolee Remix) [Freerange Records]

På dette remix støver Isolee originalen af for overflødighedsproduktioner, og kompenserer med en lige dele industriel og funky bassline, samt funklende synthlines, som giver en lige dele subtil og stompende lyd. På intet tidspunkt siden jeg først skrev om dette remix tilbage i marts, er jeg faldet fra dette remix, og derfor vil jeg med statsgaranti stadigt holde meget af dette, langt ind i det kommende år.

33. Maurice Donovan – Call My Name [White Label]

Just call out my naaaaaaaaaaaaaame, just call out my naaaaaaaaaaaaaame!

32. Omar-S – Here’s Your Trance, Now Dance!! [FXHE Records]

31. Osunlade – Envision (Âme Remix) [Innervisions]

Jeg er en tilstået sucker for elektroniske numre med en udvidet opbygning henimod et klimaks. Âmes remix af Envision har nok været et af mine mest spillede numre, når jeg i et DJ-set ville tage festen videre mod et nyt punkt. Det er en sikker gevinst! Hatten af for den stædige synthline og de klappende percussions.

30. Pional – Where Eagles Dare [Permanent Vacation]

29. Taragana Pyjarama – Girls (Ricardo Tobar Remix) [Fool House]

Med Ricardo Tobars remix af Girls bliver Taragana Pyjarama det andet danske islæt på denne liste. Lyden af Tobars analoge indspilning, de mystiske vokaler og de eksploderende kicks har taget pusten fra mig ved flere lejligheder, og overbevist mig om, at Ricardo Tobar er en ener på technoscenen.

28. Teeth – Shawty [502 Recordings]

27. Todd Terje – Ragysh [Running Back]

26. Vladrina – Better (Arto Mwambe Remix) [Pets Recordings]

Arto Mwambe gør perfekt brug af vokalen fra originalsporet, som kombineres med en kosmisk, appetitlig blanding af italo, funky house og synthpop, og selv om de alle dage har været garante for at skabe varm og sjælfuld housemusik er det her noget af det bedste, mest originale, jeg til dato har hørt.”

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The afterparty mixtape

Sammen med Theodor Clausen – kendt fra Averos og den hedengange trio Mislyd – har jeg sammensat et ret så lækkert mixtape, som bedst egner sig morgenfesten, men også virker til en god, mandag morgen. Mixet består af leftfield fra kunstnere som Shlomo og Mount Kimbie, før det går over i en mere houset stil med gamle såvel som nyere hits. Min personlige favorit må siges at komme fra tyske Moomin med nummeret The Story About You fra den brandvarme Smallville-signerede LP af samme navn. Vi håber, I vil give vores mix et skud. Tracklisten findes nederst.

the afterparty mixtape by m. bruhn & t. clausen

Tracklist:
01 Shlohmo – Places
02 Mount Kimbie – Before I Move Off [m&t edit]
03 Scuba – Adrenalin [m&t edit]
04 Tigerskin – Peak [m&t edit]
05 Moomin – The Story About You [m&t edit]
06 Tom Novy & Michael Marshall – Your Body (Stimming Remix) [m&t edit]
07 Dexter – Echt Vet!
08 Fritz Kalkbrenner – Layer Cake
09 Tribe – Where Am I (Kyle Hall Remix)
10 Nina Simone – See Line Woman (Kerri Chandler & Jerome Sydenham Remix)
11 Daphni – Ahora [m&t edit]
12 Those Guys – Love Love Love
13 Mood II Swing – All Night Long [m&t edit]
14 C-Beam – Strollin’ Speechless

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Hvad er leftfield?

  2. Morten Bruhn says:

    Hej Kristian.
    ‘Leftfield’ er et begreb der lidt venstrehåndsagtigt (hehe) dækker over musik med en spøjs kant, og er en mindre videreudvikling af IDM. Tænk Gold Panda, ikke helt IDM, ikke helt modænt. Begrebet er det helt store in-ord lige nu, og jeg ville gerne prøve at bruge det i en sammenhæng ;) Derfor tænkte jeg, at jeg med Shlmos ‘Places’ og Mount Kimbies ‘Before I Move Off’ havde en oplagt mulighed. Håber det opklarede sagen lidt.
    Kh Morten

  3. Kristian says:

    Det gjorde det absolut. Takker.

  4. Mads says:

    Tænkte på om der er en forskel på wonky og leftfield? eftersom det er lidt de samme artister som bliver krediteret for begge genre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Church and Law (FCAN remix)

Vi forsætter hvor vi slap i går. Dagens godte er også et dansk remix, men her kommer originalen fra nogle folk, jeg ved lidt mere om end tilfældet var med gårsdagens Vinnie Who remix af Kasper Winding. When Saints Go Machines andet album, Konkylie, rangerer blandt et af årets absolut bedste – det er der næppe diskussion om. Og som det sig hør og bør følges pladeudgivelsen op af et par singler.
Den seneste er Church and Law, og positionen som miniudgivelse – som en single, selv i disse download-tider helst skal have – forstærkes af et remix, der ganske udenmærket følger op på WSGMs glimrende tradition for remixes. DanskeFCAN har fået æren, og ligesom Vinnie Who gør det med Kasper Winding, skruer han det episke synthpopnummers tempo ned til det halve, trækker stort set alle de melodibærende synthlinjer fra og lader Nikolaj Vonsilds imponerende vokal stå alene frem. Et modigt, men velgennemtænkt valg, der tager stilling til vokalen som bærende element på linje med beatet.

When Saints Go Machine – Chuch and Law (FCAN Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/08/Chuch-and-Law-FCAN-Remix.mp3]

FCAN spiller live sammen med Kenton Slash Demon og Spelling Bee på Dunkel denne fredag, hvor Regnsky også fejrer 3 års fødselsdag med lidt kage og drinks i starten. Derudover dj’er Mike Sheridan, Theodor Clausen (Averos) og Regnsky selv. Event.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *