Der fløjtes videre

Vi gør os ikke frygtelig meget i dubsteppen og alle dens undergenrer på Regnsky. Men det er der heldigvis andre, der gør!
En af dem er Simon Olsson, der i øjeblikket huserer i det københavnaske klubmiljø under dj-navnet Psi-mono. Med fingeren placeret på den pulserende bas, giver han her et oprids af den hastligt udviklende scenes nye transformationer ind i 2-step garage og techno.
Spænd hjelmen, bliv klogere og gå i krig med de mange anbefalinger.

Whistla
På trods af, at den garvede London-baserede Whistla kom med på dubstep-bølgen gennem hans show ”Swivel Nation” på SUB.FM (som blandt andre også huser danske DJ Revealomatic) , og gennem opstarten af sit eget dubstep-dedikerede label Ox Rider Records, har hans gennemslagskraft ikke været overvældende. I hvert fald ikke her hjemme. Det er nok i virkeligheden de færreste, der ved, hvem han er eller har hørt om ham. Men hvorfor er sådan en moden mand så lige pludselig interessant at skrive om? Årsagen er hans nye digitale underlabel til Ox Rider,  L2S recordings.
Den serie af nye dubstep-mutationer som L2S nu prøver at repræsentere anede man allerede i den seneste, og nok bedste Ox Rider udgivelse, Whistlas Heaven/Rollerball.

L2S står sammen med Night Audio (Leeds duo’en Submerse’  digitale label) og enkelte andre udstikkere, pladeselskaber såvel som artister (Kursed Recordings, Sully, Synkro, etc.) for det, som blandt andre Whistla meget uoriginalt kalder ”Future Garage”.  Det endnu sparsomme antal udgivelsers på disse labels har vist sig som interessante modreaktioner på den langsomt degenerende dubstep-lyd. Der er tydlige inspirationer fra et af dubsteppens kim, 2-step garage. Nogle af udgivelserne (Submerse, Synkro, Sully og Norske Clueless) leder straks tankerne hen på Burial.
Andre udgivelser er fjollede,  aparte, psykadelliske og der bliver i den grad sparket til deres vokalsamples. Kingthings’ Trapped, Vibezins Digital Funk og Whistlas’ 420 Lockdown EP er glimrende eksempler, mens andre er mere dybe og trækker på elementer fra techno og uk-breakbeat. Kanvas’  Next og Too Far Gone, Wascal’s The Lesson og  Hans Irie Youth Podcast, bør absolut tjekkes.

Wascals Irie youth podcast

Tracklist:
Bjork – Hidden Place (Wascal refix) [dub]
Nephilim – White Elephant (Wascal mix) [dub]
Wascal – Submission [dub]
Wascal – Don’t Forget [forthcoming Cymb:Step]
Wascal – Blew It [dub]
Wascal – Decide [Wascal Dubs]
JKS – Form Of Communication (Wascal mix) [Dubfront]
Wascal ft Ivy Cairo – Platitudes [dub]
Wascal – The Lesson [forthcoming L2S]
Wascal – All I Need [Cymb:Step 001]

Whistlas ”Future Garage An Introduction”-mix:

Tracklist:
Submerse – Everything Around Us [L2S Recordings]
Synkro – Everybody Knows [Smokin Sessions]
Clueless – Secret Love [forthcoming Night Audio]
Sully – Phonebox [Frijsfo Beats]
Whistla – What You Want [L2S Recordings]
Sines – Love Becomes She [Untitled!]
Submerse – Forgive Me [forthcoming Night Audio]
Burial – Unite [Soul Jazz]
Whistla – Steelface [L2S Recordings]
Kanvas – Next [forthcoming on L2S Recordings]
Duncan Powell – Care 4 Me (Whistla Remix) [forthcoming as a free download from http://thepushep.blogspot.com ]
M2J – Blue Tone [L2S Recordings]
Littlefoot – Alien Wet Dream [L2S Recordings]
KingThing – Trapped [forthcoming on Night Audio]
Naphta – Soundclash (Grievous Angel Remix) [forthcoming on Keysound]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Le forklarer den københavnske lyd

Når det drejer sig om gæsteindlæg er vi her på Regnsky klar med endnu et skud i stammen, endnu et hak i bæltet, endnu et søm i kassen og endnu et smukt ansigt iblandt mængden. 6. august fejres som dagen, hvor kompilationen Sound Of Copenhagen 3 udkommer. Bag SOC finder man Kjeld Tolstrup og Le Gammeltoft, som står for udvælgelsen af numrene til kompilationen.

Derfor følte vi selvfølgelig, at det ville være oplagt med Le Gammeltoft som forfatter til denne rundes gæsteindlæg, hvormed vi måske kan få et dybere indblik i den københavnske lyd, og hvorfor den fortjener en kompilation.

Le Gammeltoft og Kjeld Tolstrup

Så er den tredje plade i rækken kommet på gaden. Ligesom på de to forrige er lyden helt vildt bred. Den er poppet, elektronisk, mørk, dansabel, skæg og forhåbentlig synes du den er værd at lytte til!

Kjeld Tolstrup og jeg havde i lang tid talt om, at den københavnske klubscene spyttede god musik ud, og at vi virkelig kunne være stolte af, at vores lille storby sagtens kunne og kan måle sig med byer som New York, London, Paris og Berlin. Ofte når man som DJ er ude og spille, er der folk der kommer op og spørger, hvordan de kan få fingrene i et af de tracks man har spillet. Ofte er det nemt nok – smut på Beatport.com og køb det.. andre gange er det noget sværere. Vi får jo rigtig mange tracks, der ikke er blevet udgivet, og måske aldrig bliver det. Bootlegs, remix og demoer, som måske ligger på nogle blogs på nettet, men som ellers ikke er tilgængelige. Det er en skam.

Derfor besluttede vi os for, at begynde at udgive Sound Of Copenhagen. For at give den brede befolkning mulighed for at få fingrene i musikken fra den københavnske undergrund. Nogle af de numre vi har på pladerne er ikke svære at få fat i (for eksempel When Saints Go Machine – man kan jo bare købe deres plade), men de er så fede, at vi gerne vil have dem med på pladen, som vi håber tegner et bredt billede af lyden i København – og resten af Danmark, for den sags skyld.

Vi er jo ikke de første og helt sikkert ikke de sidste, der laver en compilation med Unga Bunga musik fra Danmark. Men vi håber at vi rammer et hul – at vi opfylder et behov. At vi gør noget for de musikinteresserede og for musikerne.

En ting, der er helt sikker er, at musik appellerer til vores personlige smag og holdning. Det er subjektiviteten, der er i højsædet. Så der vil selvfølgelig være enormt delte meninger om, hvilke numre der bør eller ikke bør være på pladen. Præmissen for udgivelsen er, at vi vil være brede! Vi ikke vil lave en plade fra undergrunden til undergrunden.

Af samme årsag har vi lavet hjemmesiden http://soundofcopenhagen.dk/ – som kan fungere som en slags guide for nysgerrige. Læs om de danske toneangivende DJs, om de mindre danske labels, der udgiver elektronisk musik og dyk ned i den lille genreguide.

Jeg håber, I kan lide pladen. Og hvis ikke – tja.. konstruktiv kritik modtages gerne!

Knus
Le