VUF #6 – Back To Nature

“Det er dejligt igen for en stund at fokusere mine tanker, på det der startede VUF tilbage i tiden, og igen være en sub-kultur til landets store majoriteter, og blot tænke musik. Ikke andet.”
Jonas Højgaard om baggrunden for “VUF #6 – Back To Nature”.

VUF #6 – Back To Nature overrasker. Hvor selskabet i min bevidsthed tidligere har stået for nogle af de mere flabede indslag på den danske scene – f.eks. tidligt Electrojuice (i perioden med streg under electro) og Birk Storm.
Det er der ikke meget af på tracklisten til denne VUF compilation. Her bidrager prominente artister som Chimes & Bells, I Got You On Tape og Troels Abrahamsen side om side med debutanter som Age of Giants og The Sonnets. En vældig stærk kombination, som derudover har bidrag fra en del andre Regnsky-favoritter. Se fuld trackliste i kommentarfelt.

Trods vi på de 12 numre kommer gennem alt fra indierock og synthpop til drum’n’bass inficeret techno, står VUF #6 – Back to Nature som en sammenhængende udgivelse. Den hylder nemlig ikke diversiteten udpræget. I langt højere grad hylder den lighederne. For trods trommerne hos I Will Furnish Your Sunday Mornings er spillet analogt og hos Aslope elektronisk, findes naiviteten, kærligheden og melankolien hos begge.

“En gratis udgivelse med 10-12 danske kunstnere fra VUF, er et bud på noget af det utrolig interessante musik, der ikke nødvendigvis bliver rå-spillet i radioen. Musik, der ikke altid får en chance i en utrolig stor pop-orienteret-verden…”

Ikke overraskende trækker Chimes & Bells‘ livefavorit “Stand Still” og I Got You On Tape‘s “Waking Up The Brotherhood” mig ind i varme, bredt omfavnende lydkollager. Troels Abrahamsen leverer et sjældent neddæmpet stykke med ”I Don’t Have To”, hvis minimale instrumentering, forurettede desperation og teksts down-to-earth ærlighed går direkte i brystet.
Det gør I Will Furnish Your Sunday Mornings folkede og upolerede popsang ”Dry Run of Death” også. Her beviser VUF at energi og fremdriften ikke nødvendigvis er lig med fire i gulvet, for IWFYSM formår at fæstne opmærksomheden med et insisterende refræn og en guitar splittet op mellem gamle folktraditioner og figurer fra moderne popmusik. Vældig spændende og meget lovende for bandets kommende produktioner. For som Jonas Vuf selv siger:

“Fantastiske ting sker rundt de forskellige genre. Der opstår enestående ting derude”

Troels AbrahamsenI Don’t Have To
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/07-I-Dont-Have-To-11.mp3]

I Will Furnish Your Sunday MorningsDry Run Of Death
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/04-Dry-Run-Of-Death.mp3]

Sebastian LindSoon I’ll Be Gone
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/01-Soon-I_ll-Be-Gone.mp3]

Download hele VUF #6 – Back To Nature her, ganske gratis.