Artarena —> The Kites —> vind billetter til Rust-koncert!

The Kites
Lyden af The Kites er kæk, ungdommelig rock med hatten lidt på sned og et høstrå i mundvigen. En tilbagelænet slackerattitude funderet i allstars og melodisikkerhed. Sikkert en stribet T-shirt og en skovmandsskjorte, men hjertet på rette sted og en sund portion humor. Evigt solskin, grønne glæsplæner og legende frihed.

Kvartetten er de seneste år gået under navnet Artarena. Men i forbindelse med færdiggørelsen af en ny demo-ep var det tid til forandring – så er navnet skiftet til The Kites.
Regnsky streamer helt eksklusivt de to første numre fra den Nikolaj Nørlund mixede ep her.
“Play” giver i hvert fald mig lyst til at svinge træbenet, og den mere rockede ”Balloons”, der er et af de bedste eksempler på et komplekst rockhit, har både den frække dynamik og undgår klicheerne.  Dog skorter det ikke på inspirationer fra britisk indierockhistorie hos The Kites, men legesyg guitar og finurlige twist i instrumenteringen adskiller bandet fra mængden. At musik er sjovt, veloplagt og uhøjtidelig udelukker ikke at det lyder godt.
Ikke ulig Arctic Monkeys, har The Kites også forelsket sig i de kække taktskift, en flabet henkastet vokal, og den dansable rockmusik. Og det er en holdbar romance, for kombinationen gør The Kites til et band, hvis friskhed man kun kan beundre, som spreder ægte smil, sætter et fedt beat på en grå dag, og lader alt blive lidt mindre alvorstungt og lidt sjovere.

Jeg oplevede bandet på Start! festival i år, hvor de havde fået æren af festivalens næststørste scene – det ikke uden grund, for at dømme på min notesbloks superlativer er The Kites live en sympatisk energibombe med nok kvalitetssange til at holde et større publikum engageret en hel koncert igennem.

Det kan jeg snart få bekræftet igen – for tiden er moden til endnu en koncert.
I samarbejde med bandet sætter Regnsky.dk 4 x 2 billetter på højkant til fredag d. 27. november 2009 på Rust i København, hvor bandet spiller op til dans og lytten med på de nye numre.
Det eneste, du skal svare på er, hvem The Kites spiller med på Rust. Send dit svar senest d. 25. november på eva @ regnsky . dk (fjern mellemrummene!) og du er med i konkurrencen. Vinderne findes umiddelbart efter midnat, og kontaktes pr. mail. Husk at oplyse fulde navn.

EDIT: Vinderne er nu fundet, og blevet kontaktet pr. mail. Hvis du ikke er blevet kontaktet, var du desværre ikke blandt de heldige denne gang.

The Kites – Balloons
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/Balloons.mp3]

The Kites – Play
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/Play.mp3]

[spoiler show=”Koncertinfo:”]The Kites + Phil Shivers + Caspian and the Good Times
Fredag, 27. november 20-01
Pris: 50,-
Rust, København[/spoiler]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?