I’m not human at all

Sleep Party People
“I’m not human at all, I have no heart.”

Det tror jeg ikke er helt sandt, i hvert fald ikke med den erkendelse.
Citatet stammer fra Sleep Party People-sangen “I’m Not Human At All”. Fornemmelsen af nærmest at være umenneskeligt afskåret fra sit hjerte, at længes efter bare at føle noget, og drømme sig væk er essentiel for Brian Batz soloprojekt.
Sleep Party People har efterhånden rumsteret godt rundt i den danske undergrundsmusik bevidsthed, bl.a. med udnævnelse som Ugens Band på BandBase og som Soundvenue Selected i foråret. Men trods den fine mediemodtagelse, er Sleep Party People langt fra blevet allemandseje, måske fordi musikken kun eksisterer i et soveværelse på Nørrebro og ikke kommer ud på spillestederne.

Det er jeg på en måde glad for den ikke gør. For universet er så introvert, og lukker sig så meget om lytteren, at det nærmest er intimiderende at være i rum med andre personer samtidig med musikken. Det er musik for en stille søndag. Ikke til at pleje tømmermænd med, men til at lytte til og synke ind i sig selv ved. Stemningstung musik, der knirker og knitrer, hvor rytmerne kluntet snubler mellem de helt enkle, gudsbenådede melodistumper som klaveret repeterer. Og fuldender numrene, hvad enten det er introduktionen af beatet små 2 minutter inde i “I’m Not human At All”, der vikler sig rundt om lytteren, nærmest som i en hypnose, eller noget mere muntre “A Sweet song About Love”, hvis drømmende guitarklang og fine, nærmest barokke mellemstykke giver visualiseringer om sommerregn på franske slotte i 1700-tallet.

Sleep Party People er i denne uge contender på Soundvenue High5 med nummeret “10 Feet Up”, der sammen med “Notes To You” ligger til stream nedenfor, mens “I’m Not Human At All” er til download. Alle tre numre er fra den kommende plade “I’m The Little Bunnyman”, der i løbet af efteråret udkommer på Speed of Sound, som altså kan føje en ny mester af shoegaze lo-fi til kunstnerkartoteket.

Sleep Party PeopleI’m Not Human At All
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/09-Im-Not-Human-At-All.mp3]

Sleep Party People – 10 Feet Up
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/03-10-Feet-Up.mp3]

Sleep Party People – Notes To You
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/04-Notes-To-You.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?