37 minutter. Mere fik publikum ikke ud af Dolomite Minor denne fredag aften på Pavilion. Men mere skulle der heller ikke til for de engelske Southampton-drenge. Med tunge trommer og en guitar spillet lige så straight som forsangerens midterskildning, charmerede de publikum, som kun lige netop kunne fylde Pavilion-cirklen.
Dolomite Minor består af to unge fyre: Max Palmier på guitar og vokal og Joe Grimshaw på trommer. På trods af bandets klejne størrelse leverede de en enorm og fyldig rockpræstation, der kunne gøre Black Sabbath stolte. For mens Dolomite Minors lyd på plade læner sig mest op af Nirvana og Black Keys, er de mere dystre og hårdtslående i liveformat. De leverede en sikker og fuldstændig uimponeret præstation, der var mere erfarne herrer værdig. Det eneste, der røbede deres unge alder denne aften, var de små dun på Max Plamiers overlæbe.
Drengene gik på scenen uden et ord og lagde ud med titelnummeret fra EP’en Girl of Gold, som gled over i sang nummer to uden tålmodighed til at vente på publikums bifald. Dolomite Minor fortrak ikke en mine under koncerten, men virkede heller ikke apatiske. Hvert et riff på guitaren blev leveret med tilbagelænet selvsikkerhed. Som om de havde stået der på scenen i årtier. Dolomite Minor endte med at forlade scenen side om side og lige så ordløs som deres entre. Med en rungende guitar og et publikum, hvis klappen kaldte på ekstranumre.
Det var ikke mange minutter, Dolomite Minor havde til overs til publikum, men det var 37 af de bedste på dette års Roskilde Festival.
