Konkurrence: To billetter til Henrys Dream

Vær med i konkurrencen om to billetter til festivalen Henrys Dream, der kører fra torsdag til søndag. Her får I et par ord med på vejen om festivalen.

Beyoncé / Abramovic
Ønskescenarie på Henrys Dream: Abramovic møder Beyoncé

Hvis du føler sommerferien er lidt som en drømmetilstand, så kan du lige så godt gå hele vejen og tage til festivalen Henry(’)s Dream i næste weekend. Angiveligt skal det blive en stor helhedsoplevelse, hvor performance, dans og musik skal gå op i en højere enhed. Det lyder jo spændende! Har de fundet på noget, vi ikke kender i forvejen (andre festivaler har jo lidt samme ambition)? Mit ønske-scenarier: Beyoncés dansere møder en opdateret version af Kraftwerks 3D-grafik (har stadig ikke helt forstået hvorfor folk faldt i svime over en så forudsigelig koncert), kombineret med Marina Abramovics udholdenhed, Mike Nelsons rum-installationer og Janet Cardiffs lydunivers. Det ville være vildt!
Men da festivalen har holdt kortene særdeles tæt inde på kroppen ved vi intet om, hvad der skal få det hele til at sprænge kulturindustrien ind i en ny, mere intensiv helhed. Sålænge vi venter, kan vi lige kaste et hurtigt blik på seks navne fra line-up (der næsten er umuligt at få overblik over på den krukkede hjemmeside, hvor ordene sløres til hvert andet øjeblik!).

Lust For Youth – Chasing The Light (Anthony Naples Remix)
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/81795960″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Her får I lige Lust For Youth i en fin remix af New Yorkeren Anthony Naples. LFY har ifølge Henrys Dream et mind-blowing sceneshow. Vi får se! Uanset hvad holder ”Chasing The Light”.

Tama Sumo – Iron Glance

Et navn fra det berlinske pladeselskab Ostgut Ton, som også kunne blive interessant at høre. Hun spiller på festivalens 24-timers techno-scene! Det er altså pænt blæret at kunne tilbyde sine besøgende 24/7-rave. Især fordi det ikke rigtig findes i Danmark.

Beastie Respond – VV10

Yes! Vi har set ham før, men vi gør det gerne igen. Sidst jeg så ham var i bagende solskin på sidste års Roskilde. Det passede fint til hans lumre musik, men det kunne helt sikkert være på sin plads at se ham i rave-modus. Jeg håber han spiller den her, mit yndlingsnummer fra albummet.

DJ Hvad – Rantzausgade For Helved

Så er der DJ Hvad, der blandt andet lavede den her ret nice Københavner-ting for et par år siden. Kommunal dubplate, som det hedder på youtube. Gad godt se, hvad han kan live, har ikke haft lejlighed til det før.

Zombelle – Pumpkin Pumpkin

Zombelle – pigezombi? Lyder lidt som en MIA-wannabe med m-a-s-k-i-n-s-n-a-k, hvilket er ok såfremt hun har Kraftwerks opdaterede 3D-show med. Ku’ godt bli’ en fest så.

Broke – Some evening

Der er også en del unge rockbands, der lyder lidt ens i mine øre (bare det ikke bliver en drømmende (mararidts-agtigt?) fortsættelse af Start-festival). Dem behøver vi ikke høre. Men Broke spiller også, og dem ved vi har styr på deres ting. Jeg så dem sidste år på Trailerpark, hvilket var ret fedt. Er sikker på at dem af jer, der så dem på årets Roskilde er helt friske på endnu en omgang med dem i drømmeland!

Føler du dig fristet til at tage på Henrys Dream? Skriv navn og alder til info[@]regnsky.dk, hvis du vil vinde to billetter. Vi finder en vinder onsdag klokken 10!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *