Mange engelske, tyske og skandinaviske pladeselskaber indenfor den elektroniske musikscene har i de senere år opnået så stor brandingværdi, at man som konsument bemærker distributøren og rettighedshaveren først, før man slår blikket over på den kreative bagmand; kunstneren selv. Dette skylde i høj grad, at de mest succesfulde pladeselskaber – begrebet ‘succes’ defineret efter medieverdens bevågenhed og antallet af gange deres materiale bliver spillet i klublivet – har en evne til hver gang at ramme det helt rigtige sted imellem budskabet, der ønskes at sende, og den opfattelse af budskabet lytteren besidder, ved første afspilning. Det opleves også i højere grad, som om artisterne i dag vurderes på de pladeselskaber, de har udgivet på. Dermed lad det være sagt, at mange uafhængige pladeselskaber, som specialiserer sig indenfor nicheområder og subgenrer, besidder en stor magt og i hvert fald autoritet overfor de respektive musikgenrers lytterskare.
Et specifikt pladeselskab, der igennem en årrække har udgivet musik fra kunstnere, som har stået på dørtærsklen til at nå bredere ud i musiksfæren, er det engelske label Aus Music. Drevet af producerne Will Saul og den Ninja Tune-affilierede Fink fokuserer pladeselskabet på at fremme en anden og mere besindig form for housemusik, som siden 2006 og igennem artister som Midland, Joy Orbison, Martyn, George Fitzgerald, Bicep og Cottam har trukket på elementer fra dub-, electro- og technoscenen, hvilket samlet set præsenterer et udefinerbart produkt fra et pladeselskab, hvis bevidst kedeligt udseende cover gang på gang formår at trække store overskrifter, når det har noget nyt på sig.
Nu er tiden kommet til landsmanden Leon Vynehall, der indenfor det seneste år og meget pludseligt har bevidst sig værdig til titlen The Next Big Thing, igennem to udgivelser på Well Roundeds datterselskab Well Rounded Housing Projects, samt ep’en Gold Language på førnævnte George Fitzgeralds pladeselskab Man Make Music. Den Porthmouth-baserede Vynehall har altså rimelig ubesværet strøget sig igennem 2012 og første halvdel af 2013 med et par imponerende udgivelser, som nok skal vise sig at blive efterspurgte, når han opnår den sidste dosis stjernetække. Ved siden af har Leon Vynehall igennem flere Boiler Room-udsendelser på internettet samtidig fremført vidtrækkende dj-egenskaber som musikvælgeren, og nu har også Aus kastet sit blik på britten, med 12″er-udgivelsen af Sister/Brother. Her trækker han i særdeleshed på Sister lytteren igennem mørke passager, der rige på percussion og fyldige på synth ebber improvisatorisk ud, med et samlet set meget fint udtryk til følge. Hvis Aus Music fortsætter med at håndplukke fremtidige stjerner skal man gøre sig klogt i at følge Leon Vynehall tæt i løbet af de næste par måneder.
