Trailerpark: Figurines, Main Stage, 28. juli

Mhhh, det er godt og trygt at være tilbage i de farverige flokdyrs favoritfold. Trailerpark Festival ligner sig selv i 2011 udgaven. Folk er søde. Alle smiler. Man gider godt at give technodj’en en chance, selvom klokken er fem om eftermiddagen og promillen på 0. Faktisk siger man ja til det meste. Hipsterarrogancens indbyggede skepsis er efterladt derhjemme, og den eneste lille del, der måske stadig hænger på, det er selvironien. Trailerpark-folkene har på forhånd klistret “god smag”-mærkatet på alle de optrædende. Og den homogene gruppe på 4,500 mennesker – publikum – er helt enige om, at det mærkat er gennemtroværdigt.

Derfor smiles der skævt, da åbningsdagens første hovednavn, Figurines, mod koncertens slutning spiller “Ambush” fra Skeleton, det efterhånden kanoniserede gennembrudsalbum fra 2005. “I had a dream about the bayou/ and my favorites on vinyl/ Two miles from who knows where/I faked a smile ’cause I never really cared,” synger Hjelm med vanlig tilbagelænethed. Publikums arme er stadig korslagte, det har de været hele koncerten igennem. Hvilket er medvirkende årsag til, at Trailerpark koncerten (igen) slår det fast, at Figurines er et formidabelt liveband.
Egentlig er den valgte setliste op ad bakke. Gruppens 4. album fra sidste år slog ikke igennem, og det er derfor et fåtal i publikum, som kender de første 5-6 numre. Så selvom de er blændende eksekveret med en nærmest fandenivoldsk energi, griber de kun fat i publikums ører. Der hoppes mindre end til normale Figurines koncerter. Men det får ikke bandet til at nedjustere energiniveauet. Til gengæld spiller de præcis, som de ellers ville, og det er umådeligt befriende at slippe for engagerende krumspring. Frem for publikums er musikkens egne bevægelser i fokus, og vi kommer både omkring “New Colours'” overlegent selvsikre og uafrystelige guitarriff, “Drove You Miles” og “The Air We Breathe”‘s nostalgisk drømmende korstykker og en rammende smukt sunget “Good Old Friends”.

Særligt Figurines låne-trommeslager Hasse Mydtskovs (The Kissaway Trail) både kraftfulde og energiske spil, gav livedimension til musikken, hvor “Let’s Head Out” fik tilføjet en legende lethed af ekstra bækkenslag. Således fik Figurines’ professionalisme vendt noget, som ved udgangspunktet lignede starten på en sløv koncert til en lytteoplevelse på Trailerpark Festivals første dag.