Nicolas Jaar: overlegen opvækning

Som ung producer i den organiske og dubbede gren af housegenren, har Nicolas Jaar det seneste år lagt store dele af verdens elektronisk interesserede publikum for sine fødder. Først som usædvanligt hypet dj, derefter med februar-albummet Space Is Only Noise og siden med liveshows verden over.

Sådan et liveshow blev opvågningsmusik for det – på papiret – søvnige Roskilde publikum fredag kl. 14:30. Et koncerttidspunkt, der – (igen) på papiret – virkede som noget af en dæmper for en elektronisk producer som Jaar. Havde man af de grunde valgt andet end koncerten på Cosmopol, så gik man glip af en af festivalens hidtil bedste oplevelser.

Med lige dele ro og mod indtog Jaar og hans tre mand høje band festivalens tredje største telt. Var det fyldt op? Godt spørgsmål. For fra første gang trommestikken begyndte sin både melodisk og rytmisk overlegne dans på bækkenerne – efter en måske lidt for lang støj-intro – vendtes publikums fulde opmærksomhed mod scenen, hvor det intimitetsskabende lysshow og elegancen, hvormed musikerne betvang sig deres instrumenter skiftesvist appellerer til lytteren og danseren i enhver blandt publikum. Denne vekslen blev et af koncertens bedste kort, og understregedes af det symbiotiske forhold mellem bandmedlemmer på percussion, guitar, synth/saxofon og Nicolas Jaar himself. Numrenes grundrytmer stod Jaar (udover sang og synth) for når han dj-mixede sine grundspor over i hinanden, og den dynamiske del af rytmearbejdet tilfaldt trommeslageren, hvis arbejde fløj til højre og venstre for beatet – sublim eksperimentering med den elektroniske musiks rytmiske grænser.
Det kan virke effektsøgende, når elektroniske musikere gentagne gange bygger intensitet og tempo op for kort efter at bryde det ned igen. Det kan virke utroligt cheesy, når en saxofon hælder melodisk fløde ud over numre, der ellers ikke er udpræget soulede. Disse anklager kan rettes mod Jaar, men stille passager og rytmisk kompleksitet gjorde op med “pleaser-effekterne”, der i stedet fremstod som utroligt kloge beslutninger – særligt på en festival, hvor hovedparten af publikum til den 70-minutters lange koncert næppe har været bekendt med den 21-årige chileners debutalbum – ligesom undertegnede, i øvrigt.

Nicolas Jaars koncert skød fredagens program i gang. Med først et lille bonus-djset fra en tydeligvis overvældet Jaar solo på scenen, og efterfølgende en pragtpræstation af et nummer med gennemtrængende vokal i bandopsætningen fra nummeret “Space Is Only Noise If You Can See”, lyttede og dansede publikum sig fra første til sidste tone varme, glade og friske af den geniale opvækker Nicolas Jaar.

Nicolas Jaar – Space Is Only Noise If You Can See
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/08-Space-Is-Only-Noise-If-You-Can-See.mp3]