Tvivl er en følelse, vi alle kan blive ramt af i større eller mindre grad. Tvivl lige fra, om der skal guf eller flødeskum på den gammeldags vaffelis, til om man skal flytte til København eller blive boende i Århus. Man kan opleve at føle sig handlingslammet, og det hænger ofte sammen med, at man slæber rundt på en forestilling om, at der kun findes rigtige og forkerte valg, selvom det sjældent er tilfældet. Det er et væsentligt tema i Gurli Octavias musik. Folk-sangerinden har i marts udgivet sin tredje og sidste ep i trilogien ’Metanoia’. Vi tog en snak, der blandt andet handlede om at finde sig til rette på vejen i stedet for at stresse frem til målstregen.
Metanoia: Rejsen i at skifte mening – sådan mener Gurli Octavia, at titlen skal forstås, og sætter den i relation til de tre ep’ers tilblivelse:
”Metanoia var et ord, som jeg faldt over for tre eller fire år siden, da jeg besluttede mig for at lave de her tre plader, der skulle hænge sammen. Jeg synes, det var en ret fed måde at beskrive det på. Det var ikke så målorienteret men meget procesorienteret. Det opsummerede de år jeg har haft, hvor jeg har skrevet ep’erne. Nu flytter jeg til København, men jeg ved ikke, hvor jeg vil hen og jeg ved ikke hvad jeg vil. Man er hele tiden i en proces, hvor man ændrer sig, men ikke rigtigt ved, hvor man skal lande henne. Så man skal acceptere, at det er okay ikke at vide, hvor man skal lande.”
Den århusianske sangskriver arbejder impulsivt og intuitivt. Der er ikke nogen stor arkitekttegning bag hver ep. For Gurli Octavia handler det ikke om at skabe den helt rigtige lyd, men mere at indspille en god udgave af de personlige sange.
Hvordan kunne du mærke, når lyden på ep’en var rigtig?
”Jeg havde aldrig den fornemmelse. Jeg gør tit det, der føles umiddelbart rigtigt. Men jeg føler mig aldrig afklaret med det. Jeg kan stadig gå og tænke, argh, hvad hvis vi havde taget ’Clone’ derhen? Men jeg havde Søren Huss til noget sparring for et års tid siden. Det var lige inden jeg skulle lave denne her plade, og han sagde noget virkelig klogt til mig, om at når man går i studiet så skulle man huske at man ikke skal lave versionen af sangen, men at man skulle lave én version af sangen. Og så næste gang man skal spille den, så laver du en ny.”
Der er samlet seks sange på den nye udgivelse. Det bedste nummer på ep’en er ’We Can Not Stay Here Forever’, der i øvrigt også er Gurli Octavias yndlingsnummer. Sangen handler om, at livet ikke er noget værd uden døden, og at man skal fokusere på alt det folk har givet i deres liv, fremfor at bruge for meget energi, hvor uretfærdigt det er at miste. Sangen har også været en af de største udfordringer i forbindelse med den nye plade:
”’We Can Not Stay Here Forever’, er er mit mest ærlige nummer, og der har jeg virkelig skullet udfordre mig selv, altså turde have en følelse, der er lidt sværere end noget, jeg normalt ville lade folk høre om. Jeg tror tidligere, uden andre rigtigt har kunnet mærke det, så har jeg måske haft en smule mere armslængde til mit eget følelsesliv, hvor jeg gik lidt udenom det, der gjorde mest ondt.”
”Det er det nummer som jeg har fået allerflest beskeder fra folk af, at de har taget det til sig, og kan bruge det til noget. Hvornår skriver folk? Fx hvis de har mistet nogen. Der var en der skrev, at hun havde brugt den, den første fødselsdag for hendes far, efter han var gået bort. Så gav det rigtig meget mening for mig, for det der var det sværeste for mig, det kunne jeg kanalisere et sted hen, hvor det gav mening for andre.”
Den positive respons betyder meget for Gurli Octavia, der i øjeblikket er ved at finde grænsen mellem de personlige og inderlige tekster på den ene side og så de navlepillende på den anden side. For det skal også være tilgængeligt og brugbart for lytteren at høre ’Metanoia’.
Laver du musik for dig selv eller dit publikum?
”Jeg har lige snakket med Carsten Holm om det, hvor jeg fik formuleret det som om, jeg kun laver musik for at gøre andre folk glade. Men sådan har jeg det overhovedet ikke. Altid når jeg skriver, gør jeg det for mig selv, men når jeg kommer hen til den proces, hvor jeg skal vælge hvilke numre, jeg vil udgive eller hvordan jeg skal bearbejde de numre jeg har lavet, så tænker jeg også på, at de skal kunne have værdi for andre. Jeg har skrevet mange sange, som jeg synes er gode, men hvor jeg har kunnet mærke, at de bærer præg af mit ego, og mig der har taget mig og mine følelser et sted hen. Jeg har følt, at de ikke har været tilgængelige for andre.”
Har du givet publikum chancen for at høre et af de ’utilgængelige’ numre?
”Ja det har jeg faktisk. Jeg er lige begyndt at spille et nummer live, der ikke er udgivet endnu, der hedder ’Most of all’. Det er et ekstremt personligt nummer til min far, som jeg spillede impulsivt til et job i november, som folk tog så godt imod. Hvor vi fandt ud af, at folk alligevel godt kan bruge det, på trods af, at det bare er mig en-til-en og mit følelsesliv. Jeg tror ikke, man behøver at bekymre sig meget om, det bliver navlepilleri, for hvis folk har brug for at tage det til sig, så gør de det bare.”
Selvom der er sange som ’Thorn’, der peger tilbage på der, hvor Gurli Octavia kommer fra, er der også numre som ’Clone’, der skuer mod Århus-sangerindens kunstneriske fremtid. Lige nu er hun på orlov fra konservatoriet, der ellers har hjulpet hende med at nuancere hendes sangskrivning, specielt råd fra de medstuderende, der kan lyde sådan her: ”Gurli, kan du ikke prøve at skrive en sang i dur, du skriver altid i mol.”
Som sanselig sangskriver, er man nødt til at være i sine følelsers vold. Derfor kan man ikke altid selv bestemme, hvilke farve blæk der flyder i ens pen.
Er der nogle temaer du gerne vil berøre på din næste plade?
”Jeg havde en masse tanker for et år siden. Men så da min far gik bort, blev det altoverskyggende. Og nu kan jeg godt mærke, at jeg kommer til at skrive om det indtil, der er plads til andet. For lige nu skriver jeg meget om sorg og om livet, der jo er to meget sammenhængende ting. Jeg havde troet, at jeg skulle til at kigge lidt mere ud på andre. Men det er jo også det der er spændende ved at være en følende sangskriver, for man kan jo ikke altid styre det.”
Du har ikke skrevet den sidste strofe om det emne?
”Jeg tror, at jeg skal skrive indtil, der er plads til andet. Hvis man skal skrive noget, man virkelig har på hjertet, så skal man have en reel følelse om det. Jeg tror, sangskrivning går ned på et dybt niveau, og så bliver det svært at presse andet ind, mens man sørger. Men nu går der jo nok lidt tid, før jeg skal i studiet, så det kan jo godt være, der når at komme noget andet på bordet.”
Selvom der desværre går lidt tid, før der kommer ny musik fra Gurli Octavia, kan du heldigvis opleve hende og hendes band rundt i landet. Hun spiller i København på Huset på lørdag d. 20 april kl 21.
