Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!
Vi rammer nu halvvejs-punktet på listen – og på vejen mod juleaften. Jeg vil lige benytte lejligheden til at anbefale min yndlingsjulekalender for i år: Anders Lund Madsens ‘Hullet i julen’, som kan høres hver eftermiddag på DR P1 eller hos din foretrukne podcastpusher. Fortællingen er bygget op som en krimi med Lund Madsen som den karakteristisk skæve fortæller. Tjek den ud – og så til det, det egentlig handler om!
Årslisten: #13
Jeg har egentlig aldrig haft noget særligt forhold til herren på 13. pladsen, og det var derfor heller ikke voldsomt groundbreaking for mig, da han blev offentliggjort til 2016-udgaven af Northside Festival. Men den kære Beck fik sig ubetinget en ny fan denne småkølige søndag aften i Ådalen. Nummeret, som har fundet vej til listen, er dog et, som han ikke spillede til koncerten; nemlig “Wow”. Tracket befinder sig i det mere groovy, poppede hiphop-agtige hjørne af Becks eklektiske univers – det er simpelthen så svært at genrebestemme hans musik. Det, som især har fanget mig, er de ekstremt mange elementer, som Beck har fået til at fungere sammen som en logisk helhed. Der er den oldamerikanske fløjte, der er den samplede fløjte fra western-mesterværket The Good, The Bad and The Ugly, der er den fuldkommen absurde lyrik (som alligevel bare holder), som Beck halvt rapper, halvt synger i første halvdel af nummeret, inden det hele flyder over i en glædesrus og det nærmest messende ‘wow!’ Jeg er vild med det.
Årets danske koncert: #1
For en gangs skyld passer klippet herunder fuldkommen sammen med teksten. Det er nemlig fra præcis den koncert, som jeg er så fandens begejstret for. I min verden har 2016 i allerhøjeste grad været JÆRVs store gennembrudsår, og jeg kan godt afsløre, at det ikke er sidste gang, vi skal lytte til hendes musik her i december. Jeg har været til mange – alt for mange, vil nogle måske mene – JÆRV-koncerter i år, men der er alligevel én af dem, som står som noget helt særligt for mig: Nemlig Amanda Glindvad og producer/synthmester/tryllekunstner Mathias Pedersen Smidts koncert under SPOT Festival. Det var kulminationen på et forår, hvor jeg har kunnet se JÆRV vokse koncert for koncert frem til det her klimaks, hvor alt gik op i en højere enhed.
Jeg har rost nogle af de udenlandske artister for deres showmanship omkring deres optrædener. Her står JÆRVs koncert i stærk kontrast til det – her var der fokus på musikken i sin reneste form. Det er modigt, men Amanda virkede stålsat, sensuel og indlevende på scenen, lydmanden nailede sit arbejde på en måde, jeg aldrig har hørt mage i de ofte noget udfordrende omgivelser på Godsbanen, og Mathias, ja, hans tryllerier sidder altid lige i skabet. Derfor er det årets bedste danske koncert for mig.
Efter nogle dage i mændenes tegn på årslisten er det i morgen tid til endnu en kvinde. Og sågar en dansk en af slagsen – og nej, det er ikke JÆRV. Vi læses ved i morgen.
