Det er svært at vælge. Roskilde Festival byder som altid på et sandt overflødighedshorn. I år med ganske få bands, jeg i forvejen har et forhold til – til gengæld har bookingerne præsenteret en masse nye bekendtskaber, som det har været en fornøjelse at få lejlighed til at fordybe sig i. Ikke mindst ser det ud til at jeg kommer til at tilbringe en hel del tid på den nye Gloria-scene. Derudover kommer Morten og jeg vist til at se en del til hinanden ude foran scenerne – ikke dårligt. Tjek også hans anbefalinger i foregående indlæg.
Regnsky vil forsøge at supplere jeres festival med reportager, anmeldelser og interviews – om ikke andet, så den højt besungne “Orange Feeling” kan vare ved, også når computeren tændes derhjemme. Er du ikke at finde på Dyrskuepladsen i år, så kan du forhåbentlig få suppleret din uge med en masse glimrende musik.
Jeg vil her fokusere på de kunstnere, som jeg glæder mig allermest til – nye forelskelser såvel som gamle kærester. Fem af de mest uomgængelige navne (der ikke går igen i Mortens guide) er uddybet. Den komplette samling af prikkerne i mit program – uden overlap, men med en del jeg næppe når, er følgende (links? De er til tidligere Regnsky-omtale eller undertegnedes favoritnummer):
Torsdag: Tame Impala, CODY, PJ Harvey.
Fredag: Nicolas Jaar, Bright Eyes, Matthew Dear, Destroyer, How To Dress Well, Portishead, DJ Koze, dOP.
Lørdag: Hymns From Nineveh, Love Shop, John Grant, TV on the Radio, Kloster, James Blake, Congotronics vs. Rockers, Chris Cunningham, Lykke Li, Walls.
Søndag: Surfer Blood, Julianna Barwick, Gold Panda, Battles, Desolate.
Fredag kl 21:00 – How To Dress Well (DE), Gloria
Det bliver godt nok svært ikke at tage på Cosmopol for at høre en af Jatomas sjældne, danske koncerter. Men efterhånden er jeg rimelig sikker på, at turen ender med at gå til Gloria og Tom Krell aka How To Dress Well. Trods genrens stigende indie-cred, kan jeg ikke udstå R’n’B – genren, der er så pokkers poleret, at alle følelser preller af. HTDW’s lo-fi produktion, mange kor og knasende og knirkende “R’n’B-numre” er til gengæld uforudsigelig, og kerer sig ikke om ophavsgenrens konventioner. Debutalbummet Love Remains var et af sidste års mest spændende, men også en ekstremt udfordrende og intens lytteoplevelse grundet al dens støj, rumklang og (bevidste) overstyring.
Om disse faktorer følger med ud af soveværelset, kommer til at afgøre om koncerten bliver pop-bliss eller hardcore koncentrationskrævende. I begge tilfælde bliver det interessant.
How To Dress Well – Suicide Dream 2
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Suicide-Dream-2.mp3]
How To Dress Well – You Won’t Need Me Where I’m Goin’
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/05-You-Wont-Need-Me-Where-Im-Goin.mp3]
Fredag 22:30 – Portishead (UK), Orange Scene
Jeg glæder mig til de kuldebølger, Portishead ubetvivleligt vil sende ud over publikum fra den orange teltdug. Udgivelsen af Third, trioens comeback album fra 2008, fik mig for eneste gang før eller siden til at være en kontrær, indelukket teenager. Det er unægteligt også indadvendt aggression, de engelske pionerer excellerer i, og derfor er jeg spændt på, om de kan magte Orange en fredag aften. Om ikke andet skal de nok meget hurtigt få skræmt tosserne, der kun vil se giraffen langt væk. Og så kan de fascinerende, næsten magiske toner begynde deres opløsning af sjælen.
Portishead forventes i øvrigt at være klar med opfølgeren til Third senere dette år.
Portishead – Magic Doors
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/10-Magic-Doors.mp3]
Portishead – The Rip
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/04-The-Rip.mp3]
Lørdag 14:00 – John Grant (US), Gloria
At vælge den gravalvorlige folk-artist John Grant som must-see er noget af et sats. Trods fremragende anmeldelser for både sidste års solo-debut Queen of Denmark og for april-koncerten i DRs Koncersal, er det først de seneste dage, den tidligere The Czars-frontmand har fundet vej til mine ører. Årsagen til at John Grant på Gloria vælges til fordel for The Tallest Man On Earth på Odeon er først og fremmest den glimrende kontinuitet, der er i et eftermiddagsprogram med først Hymns From Nineveh, så John Grant som religions-pause og derefter Kloster. Derudover tiltaler det mig enormt, at Roskildes publikum får lov til at nyde John Grant solo, og altså uden Midlake, der agerer backing-band på pladen. Det gør de rent ud sagt utrolig kedeligt, og deres bidrag hæfter Grant tættere sammen med en noget mølædt tradition med rigtig mange strygere og sturm-und-drang-trommer end vokalen og klaveret sladrer om. På Roskilde er klaveret eneste kompagnon, og den lavmælthed – tror jeg – vil understrege skønheden i John Grants både hjertegribende og selvironiske sange.
John Grant – Caramel
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Caramel.mp3]
Lørdag 19:00 – Kloster (DK), Gloria
Projektet Kloster havde jeg glemt alt om før det blev offentliggjort til årets Roskilde. Under sit alias kuraterer Mikael R. Andreasen forskellige sammensætninger af venner, og derudfra opstår ganske afhængighedsskabende elegier. Som bandnavnet angiver, er vi i en særligt fordybelses-fordrende stil, hvor musikken tager udgangspunkt i religionens tanker om eksistensen af noget, der transcenderer vores verden. At lytte til Klosters musik er unægteligt som at træde ind i en helligdom – fordybelsesfordrende og emmende af ro. Udgangspunktet er selvsagt kristent, men med så stort fokus på kærlighedsbudskabet, at det er umuligt ikke at tilslutte sig. Det kan jeg have svært ved at kapere, men i Klosters tilfælde giver denne stræben mod det transcenderende fuldstændig mening – de messende, hviskende og melankolske vokaler er gennem Klosters 10 leveår blevet akkompagneret både af klassiske instrumenter som strygere (“Suffer”) og programmerede beats (“My Heart = Your House”), ligesom guitaren konstant skaber både melodi og støj. Hvilket spor Kloster vil følge på Roskilde er spændende, men jeg tror på, at begge vil kunne fremkalde under alle omstændigheder forventer jeg noget nær en åbenbaring.
Kloster – Suffer
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/10-Suffer.mp3]
Lørdag 03:00 – Walls (UK), Gloria
Efter Kloster står Walls for lørdagens næste uomgængelige koncert. Med numre som de repetitive og melodiøse “Burnt Sienna” og“Hang Four” stod debutant-duoen for tyske Kompakts bedste udgivelse i 2010 – en sammensmeltning udgjort af det rytmisk nedtonede og næsten ambiente, det mere upbeat-rytmeeksperimenterende såvel som støjflader, der ter sig som var det lydens udgave af hypnose-pendulet. Walls er i modsætning til mange technonavne ikke bange for at appelerer til publikums længsel, og gruppens ene halvdel, Alessio Natalizia fra Banjo & Freakout, tilføjer live både vokal og guitar til numrene. Hos Walls støder det organiske og programmerede sammen i en overordenligt medrivende kombination, som jeg kun kan forestille mig vinder stort i kombination med solopgang og en – trods festival-træthed – dansende krop.
Walls – Gaberdine
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Gaberdine.mp3]
Walls – Burnt Sienna
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Burnt-Sienna.mp3]
