Far Away From Fiji

“Sangene er enkle og ærlige, og vi skabte efterhånden et slags dogme, at hvis ikke sangene var stærke nok til at blive indspillet, kun med guitar og sang, så var de ikke gode nok.”

Sådan beskriver de tre drenge fra det nye, danske musikkollektiv Far Away From Fiji, tilblivelsen af deres vinterbetonede sange. Projektet består af The Late Parade medlemmerne Rasmus Zedlitz og Nicolai Qvindbjerg, der har teamet op med trommeslager Jeppe Kolstrup. De tre kender hinanden fra tiden i Skive Gymnasie, og sammen skriver de drømmende, indadvendt og filmisk musik om efterårslængsel og kærestesorger.

Svenske The Radio Dept. er med deres lo-fi shoegazer, ikke langt fra Far Away From Fijis fine lydunivers, og begge bands har da også en til tider støjende, men samtidig melodiøs simpelhed over sig. Her er ikke tale om pompøs indiepop pakket ind i tusindevis af ligegyldigheder – nej, her er musikken pillet helt ned til de første spæde skridt og bygget op af gode, rørende tekster og solide popmelodier. Lige fra den skrøbelige “Build Up Scenery”, til den mere larmende og henslængte “Cutting Through Fields”, præsterer Far Away From Fiji at lave musik, der passer perfekt til snestormende frostvejr. Jeg foreslår at du smider sangene på din iPod, putter dine høretelefoner i ørerne, trækker i dit varmeste tøj og går en lang tur med disse to sange på repeat. Det gjorde jeg i hvert fald lige inden jeg skrev dette indlæg. Jeg venter spændt på, hvad fremtiden bringer for danske Far Away From Fiji.

Far Away From Fiji – Built Up Scenery

[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/Build-Up-Scenery.mp3|titles=Build Up Scenery]

Far Away From Fiji Cutting Through Fields

[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/Cutting-Through-Fields.mp3|titles=Cutting Through Fields]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *