Roskilde 2010 – Eim Ick, Susanne Sundfør og My Evil Twin


Roskilde Festival nyder den første, længe ventede gråvejrsdag. I sandhed velfortjent, for solens efterhånden traditionelle bagning af campingarealerne gør det noget hårdere at komme igennem de af og til temmeligt lange opvarmningsdage.

I mellemtiden har få kunstnere på Pavillion Jr. scenen fænget opmærksomheden. Men det har egentlig også været nok, når niveauet er så højt, som tilfældet de sidste to dage har været.


Vi kan forsøge, men kommer alligevel aldrig uden om ham, og må indrømme at trods en smule nepotisme også må have spillet lidt ind, fik Eim Ick kickstartet festivalen for det meste af Regnskys skribenter. Med sit til perfektion sammensatte set, der tog publikum på en tour de force ud i hele det elektroniske supertalents sangkatalog, fik han overbevist ikke bare entusiastiske technotilhængere om sine kvaliteter, men fik også indiehovederne med på tracks som “Sun Is Isn’t”. Netop den atmosfæriske og avanceret rytmiske musik fik engageret publikum i så høj grad at mandag eftermiddag både blev til fest og koncertoplevelse.

Eim IckSun Is Isn’t (Mister Decoy)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/Sun-Is-Isnt-Mister-Decoy.mp3]

Kort før Eim Ick giv på, havde norske Susanne Sundfør givet en af de oplevelser, Roskilde Festival gør sig bedst i, og igen cementeret at ingen forventninger leder til store overraskelser. Trods Sundførs vokal har et berettende udtryk, hvor hun fortæller deciderede historier til lytterne formåede musikken at skinde langt klarere frem end vokalen. Særligt clashet mellem de sarte, xylofon og klavercentrerede melodier og det fremragende, næsten postrockede band skabtes kræftfulde udladninger, fik hævet koncerten med Susanne Sundfør op på niveau med nogle af de største oplevelser indenfor  poprockfeltet.


Desværre var det ikke alle festivalaktuelle bands med kvinder i front, der formåede at brænde igennem som Susanne Sundfør gjorde. My Evil Twins koncert tirsdag aften fik aldrig overbevist publikum om charmen ved hendes lette, indiepoppede melodier. De små detaljer blev skam ydet plads i lydbilledet, men generelt var de små lettere underspillede melodier ikke helt nok til at engagere publikum i de 45 noget lange minutter, koncerten varede. Ærgerligt, for tracks som “Got You On My Radar” og “Leave The Crime Scene” appellerer i studieversionerne til langt mere nuancerede liveoplevelser end tilfældet var her, hvor det nærmere blev til en lidt for middelmådig popkoncert.

My Evil TwinGot You On My Radar
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/08-Got-You-On-My-Radar.mp3]