Nyt udspil fra madglade nordmænd

Den madglade norske houseduo Ost & Kjex er, muligvis, de største nørder indenfor deres felt – hvis ikke på vedensplan, så i al fald i hjemlandet. Sjældent har jeg oplevet et egentligt “house”act kæle så meget for samtlige elementer  i produceringsfasen, og det har siden de spæde år medført et yderst originalt udtryk i både melodier og opbygning. Det kan altså også være en god ting, at være så perfektionistiske som Ost & Kjex.

28. juni udsender d’herre Petter Haavik og Tore Gjedrem karrierens anden LP, fire år efter debuten og efter at have udsendt et væld af succesfulde 12”-udgivelser og remixes undervejs. Albumtitlen bærer ikke overraskende en direkte reference til maduniverset i form af Cajun Lunch, og måske har du allerede hørt førstesinglen, Continental Lover, det massive ostepoppende house-track, der allerede nu hitter mange klubber. Både singlepakke og album udkommer på det tyske label Diynamic, hvilket passer mig mere end glimrende!

Journalisten Eirik Kydland fra Dagbladet har allerede nu anmeldt pladen, og hold på hat og briller; slutkarakteren ligger på seks ud af seks terningeøjne! Jeg har også selv fået givet den nye plade et lyt eller to, og der er virkelig noget bag den. Jeg glæder mig til at give pladen en mere dybdegående vurdering, og til at høre folks opfattelse af den, når den om godt en uge udkommer. Indtil da kan man varme op hér.

Ost & KjexContinental Lover
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/01-Continental-Lover-1.mp3] [køb]

Ost & Kjex – A New Deal
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/A-New-Deal.mp3]

Ost & Kjex – We Got Ticket To Moon
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/We-Got-Ticket-To-Moon.mp3]