Strand, kys og kærlighed i sommersolen

Det er vist ikke nogen hemmelighed at vi alle her på Regnsky har et godt øje til den herre Joris Voorn. Vi spiller ham ofte i vores dj-sets fordi han laver geniale original tracks og ditto remixes. Et af disse remixes har Morten og jeg snakket om at poste et stykke tid, men vi har bare ikke fået det gjort. Nu skal det altså være og selvom vi skal tilbage i midten af september sidste år for at finde udgivelsesdatoen, så rykker nummeret stadig rigtig godt.
Det er specielt passagen omkring 3:00 der er guf for øregangene, men det er sådan set også nummerets mest markante melodi. Hvilke plug-ins der er brugt kan være svært at definere, men mit bedste gæt er en distorted trompet, der muligvis har endnu flere effekter tilknyttet. Det er superfedt og originalt tænkt og jeg håber det falder i jeres smag.
Der er tale om et remixs af Dosem‘s Beach Kisses og hvis det lige er noget for dig kan det købes her.
Rigtig god sommersøndag.

Dosem – Beach Kisses (Joris Voorn Green Mix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/01-Beach-Kisses-Joris-Voorn-Green-Mix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *