I haven’t even closed my eyes

Nogle gange kræver det lidt mere mod, tålmodighed, overskud og interesse at åbne ørerne for mailboksens bugnende udbud af gratis musik, stupid electro, godhjertede singersong-writere og tranceremix’es end jeg kan mønstre.

Derfor har de gamle favoritter flokkes om mit anlæg de sidste uger. Dem, jeg aldrig får nok af, blot finder flere og flere lag, følelser og værdier i, dem som efter genhør på genhør afløser hinanden.

Svensk synth-støj-indie-pop fåes ikke i store nok mængder. Ligesom snart koncert- og album aktuelle (endelig!) The Radio Dept., har Gentle Touch den der forfærdeligt veludviklede evne til at skære sig dybt, dybt ind i hjertet med musik forædlet af længsel og ensomhed, men altid med et lille strejf af håb. Musik i dur, vel egentlig skabt til solskinstimer med venner, men bare pokkers mere effektivt bag lukkede døre.
“The echoes from your voice warms me, I’d never forget what you said”.

Gentle TouchOnce You Used To
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/04-Once-you-used-to.mp3]

Lad os svælge videre i long-lost love, begrebet The National er den evige, auditive karnation af. Fra Alligator til Boxer, Virginia EP, Sad Songs For Dirty Lovers og Cherry Tree rammer New York’erne den åh-så moderne identitetskrise, rodløshed og utilstrækkelighed skræmmende præcist. Nuvel, “Appartment Story” og “Mansion on the Hills” kommer jeg nok  aldrig til at forstå. Men to numre ud af 70 er ligesom til at leve med. Lige dele medrivende guitarriff, intens rytmegruppe og Berningers fænomenale vokal gør gruppen til mit ultimative yndlingsband. Hvem kan modstå tekster som denne:
“In my city, I didn’t make a sound,
When I fell over and cracked my crown,
Heard a woman say “stay down,
Champion, stay down.”

The NationalTall Saint (demo)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/04-Tall-Saint-demo.mp3]