To varme remixes fra MHM One

MHM One

Morten Halborg-Møller aka. MHM One agerer efter en mindre pause igen som remixer for aktuelle kunstnere. Denne gang er der blevet kælet for danske Mikael Elkjær, muligvis bedre kendt som Spejderrobot. Der er tale om Shippingelev/Besat, den tredje skæring på Spejderrobots debutalbum fra sidste år, Falder Baglæns Ind i Igår.

Som man nærmest kender det fra MHM One’s tidligere remixes har hans fortolkning af dette nummer fået en lyd, der ved første øjekast virker en anelse monoton og langsomt udviklende. Men som mange af hans remixes bliver der konstant tilført et ekstra, lille og fint lag lyd på i takt med at nummeret udvikler sig. 

Nummeret er endnu ikke at finde som digitalt download nogle steder, men i de næste to uger har vi fået lov til at lægge dette remix op.

Spejderrobot Shippingelev/Besat (MHM One Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/shippingelev_besat-mhm-one-remix.mp3]

Og som om dette ikke var nok kan vi også forkæle jer med selvsamme MHM One’s remix af Joe Montana, der i starten af året udkom med 12″-singlen The Secret 3rd Floor Records. Dette nummer kan i modsætning til Spejderrobots Shippingelev/Besat købes hos diverse digitale salgsboder – men har man endnu ikke gjort sig denne handel vil vi forsøge at lokke jer det sidste stykke med mulighed for download af dette nummer i lav kvalitet. Den er helt klart jeres 8-10 kroner værd, så gå ud og vær big spender eller start nedenfor.

Joe Montana The Secret (MHM One Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/the-secret-mhm-one-remix-1.mp3]

Begge numre er altså at finde her på siden i to uger før de overlades til streaming, så skynd jer at få dem mens de er varme!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Warning: Undefined variable $related_posts in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/single.php on line 50