Moonface – Julia With Blue Jeans On

Moonface

Spencer Krug (Wolf Parade, Sunset Rubdown osv.) har netop udgivet sit album nummer fire som Moonface. Julia With Blue Jeans On er en højdramatisk og inderlig klaver/croon-plade med sturm und drang-følelserne uden på blazeren.

Det giver ikke mening at stille spørgsmål ved sangenes autenticitet. Selv hans lam/barbar-metaforer er gennemførte. Det vekslende spil mellem potent og blidt minder mig om, hvorfor klaver er det mest fantastiske instrument. Det, i sig selv, har samme kraft som Krugs hedengangne band Wolf Parade havde som kvartet. Selvfølgelig er Moonface nye plade et komplet andet æstetisk udtryk og andre følelser. Men intensiteten er ens. Det var den, jeg elskede Wolf Parade mest for.

Julia With Blue Jeans On er en af mine yndlingsplader fra i år. Den netop offentliggjorte koncert i Koncertkirken den 11. februar er en af grundene til at se frem mod februars tunghed med mildhed. The New Spring varmer i øvrigt op. Mit hjerte, hvad vil du mere?
Koncerten er arrangeret af Frost Festival og Smash!Bang!Pow!.
Forsalget er startet og det foregår lige her.

Moonface – Barbarian

Moonface – Julia With Blue Jeans On (live WBEZ)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

What did my lover say?

Højere, længere, hurtigere og mere fokuseret.
Wolf Parade er et af de bands fra den canadiske bølge af rockbands, som ikke overdynger deres musik med strygere og blæsere.
Og egentlig lyder de ikke særligt canadiske, tilfældet vil bare, at de stammer derfra. Siden debutalbummet Apologies to the Queen Mary fra 2005 har kvartetten, bestående af Dan Boeckner (også del af Handsome Furs), Spencer Krug (med sideprojektet Sunset Rubdown), Arlen Thompson og Dante DeCaro, haft musikkens energi som det primære kriterium for vellykkede numre.

På album nummer to, At Mount Zoomer, var grundelementet det samme. Der blev dog bygget en ekstra psykelisk-farvet etage på, som i de lange og nærmest episk fortællende numre hvirvler melodierne rundt – dog altid med beundringsværdigt fuldendt .

Nu venter Expo 86 så. Vi må vente til juli med hele herligheden, men i midlertid er mine ører på ny blevet mindet om Wolf Parade med de to vanedannende forløbere “What Did My Lover Say? (It Always Had To Go This Way)” og den lidt mere mundrette “Ghost Pressure”. Det lyder unægteligt som Wolf Parade. Guitaren fræser og knirker og Boeckners vokal er præcist så desperat som den skal være, men på “WDMYLS?” er der skruet en del op for tempoet, hvilket faktisk resulterer i en klædelig dansabelhed, som Wolf Parade ellers har gemt til livesituationen.

Derfor er det en temmelig god nyhed, at Wolf Parade rent faktisk lægger vejen forbi Danmark, når Lille Vega byder de fire canadiere ombord på scenen d. 27. september.
Imidlertid kan sulten stilles med Expo 86, der herhjemme udkommer d. 28. juni.

Wolf ParadeWhat Did My Lover Say (It Always Had To Go This Way)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/03-What-Did-My-Lover-Say_-It-Always-Had-To-Go-This-Way.mp3]

Wolf Parade Ghost Pressure
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/06-Ghost-Pressure.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.