Walls: utålmodighed er en drivkraft

Walls er den musikalske karnation af dine, mine og vores børn. Med debuten fra sidste sommer omfavnede duoen både en analog bandkultur og den elektroniske scene, da Alessio Natalizia kommer fra Banjo or Freakout og Sam Willis har dyrket elektronisk musik længe under blandt andet sit Snoretex-alias og som dj. Med Walls surfer de to elegant mellem stilarterne – ambient-støj-electronica-kraut beskrives Walls’ musik oftest som, og det er måske ikke helt forkert. For som Sam siger, da vi mødes kort før duoens uhyggeligt sent programsatte optræden på årets Roskilde Festival, opstår den bedste musik i kollisionspunktet mellem funklende melodier på den ene side, støj på den anden og beats på den tredje:
“Du får ikke de samme komplekse og til tider uidentificerbare harmonier fra en computer, som du får fra stemmer og guitarer, der både har forsinkelser og rumklang. Musikken skal føles menneskelig og organisk, som om det var til at tage og føle på. Jeg synes, at meget elektronisk musik mangler det og derfor virker syntetisk.”

Kiggede du op på scenen, da Walls smeltede nat og morgen sammen på festivalens tredje dag? Så undrede du dig måske over, hvor den normalt uomgængelige MacBook mon var gemt. Men du kunne have kigget herfra og til evigheden. I modsætning til de fleste elektroniske acts, spiller Walls alt live, hvorfor duoens instrumentpark inkluderer både guitar, vokal og en masse effektpedaler, som Alessio bruger, mens Sam står for beats, anden slagtøj og samples.

“Når vi spiller live eksisterer vores loops kun i netop det øjeblik og så er de væk igen. Det er virkelig magisk, fordi det føles så umiddelbart. Samtidig gør det, at numrene ikke fastlåses i en endelig form, men kan blive ved med at udvikle sig. Et nummer som A Virus Awaits har muteret meget, siden det blev udgivet på debuten, hovedsageligt fordi vi ikke bruger backtrack og derfor slet ikke kan spille numrene live i præcise gengivelser. Det er faktisk blevet til et dance-track, selvom den originale version mest var støj,” forklarer Sam.
Af og til kan loops godt udvides, men som regel er numrene ligeså korte live som på plade. Et pulserende beat må ikke hypnotisere et dansende publikum så meget, at det stjæler opmærksomhed fra koncertens struktur. Walls koncerter er opbygget omkring “sangen” som koncept – altså enkelte, afsluttede numre, der muligvis glider over i hinanden, men som i kraft af markante melodier og ændringer i rytme angiver en begyndelse og et slutpunkt.

Walls – Sunporch

“Det skal blive ved med at være friskt og interessant. Vi bliver let utålmodige, forstået som at vi ønsker, at vores musik på plade såvel som live er rig på melodier og struktur. Derfor er vi også inspirerede af mange forskellige ting – både samtidige som Caribou og Nathan Fake, men også Detroit-techno og på den helt anden front Spacemen 3 og My Bloody Valentine. Vi ville kede os, hvis vi ikke kunne benytte os af træk fra mange stilarter i vores musik, for vi oplever det som en nødvendighed for at beskrive komplekse følelser.” Det høres på Sunporch, førstesinglen fra Walls kommende album, der udgives på Kompakt i løbet af efteråret. Her knitrer guitaren, mens et halvdovent beat slentrer afsted og en forvrænget vokal ligger sig over nummeret som en konstant vekslende spændingskurve. Nummeret er særlig bemærkelsesværdigt, for med sine seks minutter og tyve sekunder, er Sunporch det længste nummer, Walls nogensinde har udgivet.

“Vi vil gerne have, at folk danser til vores koncerter. Men det skal ikke være på bekostning af lytteoplevelsen af nummeret. Efter man holdt op med rigtigt at lave dance-, radio- og albumversioner af numre, opleves elektroniske tracks, f.eks. Four Tet’s Love Cry som utroligt lange, når de høres i høretelefoner, men når det høres på en klub er det perfekt,” fortæller Sam. Ham og Alessio forsøger at forene de tre versioner i en enkelt, som både skal få et koncertpublikum til at danse, lytteren foran anlægget til at tænke og løberen med høretelefoner til konstant at følge et skiftende tempo, og afslutter “Vi er sjældent interesserede i at skabe en tilstand af trance til vores koncerter, men håber i stedet, at vores længere numre skifter så tilpas meget hele tiden, at man ikke får en utålmodige “kom nu videre”-følelse.”
Afprøv om det lykkes for Walls at forene de mange erfaringer og inspirationskilder i intelligent dans, når de fredag d. 29. juli kl. 22. spiller på Trailerpark Festival, som vi stadig udlodder billetter til festivalen. Se mere her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. wonky carton says:

    so so good. texturally brilliant band, and really interesting to watch. hope they were good!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Roskilde 2011: Evas anbefalinger

Det er svært at vælge. Roskilde Festival byder som altid på et sandt overflødighedshorn. I år med ganske få bands, jeg i forvejen har et forhold til – til gengæld har bookingerne præsenteret en masse nye bekendtskaber, som det har været en fornøjelse at få lejlighed til at fordybe sig i. Ikke mindst ser det ud til at jeg kommer til at tilbringe en hel del tid på den nye Gloria-scene. Derudover kommer Morten og jeg vist til at se en del til hinanden ude foran scenerne – ikke dårligt. Tjek også hans anbefalinger i foregående indlæg.
Regnsky vil forsøge at supplere jeres festival med reportager, anmeldelser og interviews – om ikke andet, så den højt besungne “Orange Feeling” kan vare ved, også når computeren tændes derhjemme. Er du ikke at finde på Dyrskuepladsen i år, så kan du forhåbentlig få suppleret din uge med en masse glimrende musik.

Jeg vil her fokusere på de kunstnere, som jeg glæder mig allermest til – nye forelskelser såvel som gamle kærester. Fem af de mest uomgængelige navne (der ikke går igen i Mortens guide) er uddybet. Den komplette samling af prikkerne i mit program – uden overlap, men med en del jeg næppe når, er følgende (links? De er til tidligere Regnsky-omtale eller undertegnedes favoritnummer):

Torsdag: Tame Impala, CODY, PJ Harvey.
Fredag: Nicolas Jaar, Bright Eyes, Matthew Dear, DestroyerHow To Dress Well, PortisheadDJ Koze, dOP.
Lørdag: Hymns From Nineveh, Love Shop, John Grant, TV on the Radio, Kloster, James Blake, Congotronics vs. Rockers, Chris Cunningham, Lykke Li, Walls.
Søndag: Surfer Blood, Julianna Barwick, Gold Panda, Battles, Desolate.

Fredag kl 21:00 – How To Dress Well (DE), Gloria

Det bliver godt nok svært ikke at tage på Cosmopol for at høre en af Jatomas sjældne, danske koncerter. Men efterhånden er jeg rimelig sikker på, at turen ender med at gå til Gloria og Tom Krell aka How To Dress Well. Trods genrens stigende indie-cred, kan jeg ikke udstå R’n’B – genren, der er så pokkers poleret, at alle følelser preller af. HTDW’s lo-fi produktion, mange kor og knasende og knirkende “R’n’B-numre” er til gengæld uforudsigelig, og kerer sig ikke om ophavsgenrens konventioner. Debutalbummet Love Remains var et af sidste års mest spændende, men også en ekstremt udfordrende og intens lytteoplevelse grundet al dens støj, rumklang og (bevidste) overstyring.
Om disse faktorer følger med ud af soveværelset, kommer til at afgøre om koncerten bliver pop-bliss eller hardcore koncentrationskrævende. I begge tilfælde bliver det interessant.

How To Dress WellSuicide Dream 2
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Suicide-Dream-2.mp3]

How To Dress WellYou Won’t Need Me Where I’m Goin’
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/05-You-Wont-Need-Me-Where-Im-Goin.mp3]

Fredag 22:30 – Portishead (UK), Orange Scene

Jeg glæder mig til de kuldebølger, Portishead ubetvivleligt vil sende ud over publikum fra den orange teltdug. Udgivelsen af Third, trioens comeback album fra 2008, fik mig for eneste gang før eller siden til at være en kontrær, indelukket teenager. Det er unægteligt også indadvendt aggression, de engelske pionerer excellerer i, og derfor er jeg spændt på, om de kan magte Orange en fredag aften. Om ikke andet skal de nok meget hurtigt få skræmt tosserne, der kun vil se giraffen langt væk. Og så kan de fascinerende, næsten magiske toner begynde deres opløsning af sjælen.
Portishead forventes i øvrigt at være klar med opfølgeren til Third senere dette år.

PortisheadMagic Doors
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/10-Magic-Doors.mp3]

PortisheadThe Rip
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/04-The-Rip.mp3]

Lørdag 14:00 – John Grant (US), Gloria

At vælge den gravalvorlige folk-artist John Grant som must-see er noget af et sats. Trods fremragende anmeldelser for både sidste års solo-debut Queen of Denmark og for april-koncerten i DRs Koncersal, er det først de seneste dage, den tidligere The Czars-frontmand har fundet vej til mine ører. Årsagen til at John Grant på Gloria vælges til fordel for The Tallest Man On Earth på Odeon er først og fremmest den glimrende kontinuitet, der er i et eftermiddagsprogram med først Hymns From Nineveh, så John Grant som religions-pause og derefter Kloster. Derudover tiltaler det mig enormt, at Roskildes publikum får lov til at nyde John Grant solo, og altså uden Midlake, der agerer backing-band på pladen. Det gør de rent ud sagt utrolig kedeligt, og deres bidrag hæfter Grant tættere sammen med en noget mølædt tradition med rigtig mange strygere og sturm-und-drang-trommer end vokalen og klaveret sladrer om. På Roskilde er klaveret eneste kompagnon, og den lavmælthed – tror jeg – vil understrege skønheden i John Grants både hjertegribende og selvironiske sange.

John GrantCaramel
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Caramel.mp3]

Lørdag 19:00 – Kloster (DK), Gloria

Projektet Kloster havde jeg glemt alt om før det blev offentliggjort til årets Roskilde. Under sit alias kuraterer Mikael R. Andreasen forskellige sammensætninger af venner, og derudfra opstår ganske afhængighedsskabende elegier. Som bandnavnet angiver, er vi i en særligt fordybelses-fordrende stil, hvor musikken tager udgangspunkt i religionens tanker om eksistensen af noget, der transcenderer vores verden. At lytte til Klosters musik er unægteligt som at træde ind i en helligdom – fordybelsesfordrende og emmende af ro. Udgangspunktet er selvsagt kristent, men med så stort fokus på kærlighedsbudskabet, at det er umuligt ikke at tilslutte sig. Det kan jeg have svært ved at kapere, men i Klosters tilfælde giver denne stræben mod det transcenderende fuldstændig mening – de messende, hviskende og melankolske vokaler er gennem Klosters 10 leveår blevet akkompagneret både af klassiske instrumenter som strygere (“Suffer”) og programmerede beats (“My Heart = Your House”), ligesom guitaren konstant skaber både melodi og støj. Hvilket spor Kloster vil følge på Roskilde er spændende, men jeg tror på, at begge vil kunne fremkalde under alle omstændigheder forventer jeg noget nær en åbenbaring.

Kloster – Suffer
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/10-Suffer.mp3]

Lørdag 03:00 – Walls (UK), Gloria

Efter Kloster står Walls for lørdagens næste uomgængelige koncert. Med numre som de repetitive og melodiøse “Burnt Sienna” og“Hang Four” stod debutant-duoen for tyske Kompakts bedste udgivelse i 2010 – en sammensmeltning udgjort af det rytmisk nedtonede og næsten ambiente, det mere upbeat-rytmeeksperimenterende såvel som støjflader, der ter sig som var det lydens udgave af hypnose-pendulet. Walls er i modsætning til mange technonavne ikke bange for at appelerer til publikums længsel, og gruppens ene halvdel, Alessio Natalizia fra Banjo & Freakout, tilføjer live både vokal og guitar til numrene. Hos Walls støder det organiske og programmerede sammen i en overordenligt medrivende kombination, som jeg kun kan forestille mig vinder stort i kombination med solopgang og en – trods festival-træthed – dansende krop.

WallsGaberdine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Gaberdine.mp3]

WallsBurnt Sienna
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Burnt-Sienna.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DUMGP #2 – Walls

DUMGP står for “Der Udkommer Mange Gode Plader” og er min måde at rydde op i de sidste måneders fantastiske udgivelser. I dag er turen kommet til debuterende Walls.

Helt tilbage i april udgav britiske Walls debutalbummet af samme navn på intet ringere end Tysklands største elektroniske label Kompakt.
At debutere der er noget af en bedrift. Mindre vildt bliver det ikke, når det tages i betragtning at, duoens medlemmer, Sam Willis (fra Allez-Allez) og Alessio Natalizia (fra Banjo or Freakout) faktisk først mødte hinanden sidste år.

Det møde har i sandhed vist sig frugtbart. Med Walls inviterer Willis og Natalizia til en rundtur i et lettere turbulent univers, hvor melankolske guitarakkorder drysses rundhåndet ud over sprødt producerede, chillwave-inspirerede technobeats. Tilføjes en smule distorted synthstøj og længselsfulde vokalsamples, bliver resultatet – udover et Walls-nummer som “Hang Four”, eksempelvis – uomgængeligt som del af efterårsfrygtens soundtrack.

Netop “Hang Four” udkom her i juli som første single akkompagneret af intet mindre end fem officielle remixes. Udover de åbenlyse, som Allez-Allez og Banjo Or Freakout, har også svenske The Field bidraget med sin genfortolkning af label-makkernes single. Egentlig har jeg aldrig rigtig dyrket The Fields remixes, og er blot blevet ved at vende tilbage til hans to egne lp’er. Men med det atmosfæriske og trance-skabende remix af “Hang Four” er den tilbøjelighed ændret.
Vi er med det knap otte minutter lange remix ovre i den hypnotiserende kategori, men med de sitrende og intense guitarspor, som etableres i nummerets blide indledning og på smukkeste vis fastholdes hele vejen igennem, beholdes originalens sjæl. Også når The Field i resten af nummeret besøger sin mere housede stil.

Trods den høje kvalitet vil The Fields remix (eller originalen, for den sags skyld), afgjort ikke kunne gøre sig på et dansegulv. Det kan Allez Allez‘ til gengæld, og Regnsky fik faktisk prøvet det labre, disco-inspirerede track af til vores sidste job på Dunkel. Der funklede især den detaljemættede og medrivende bækkenproduktion, som konstant skifter rytme, intensitet og klang, mens guitaren sender hilsner til Gold Panda og de tacky keys gør det helt umuligt at stå stille.

WallsHang Four
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/01-Hang-Four.mp3]

WallsHang Four (The Field’s Macarena Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/02-Hang-Four-The-Fields-Macarena-Remix.mp3]

Walls – Hang Four (Allez Allez Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/06-Hang-Four-Allez-Allez-Remix.mp3]

Grib hele debuten her.
Og den fulde remix-ep i god kvalitet med bidrag fra Loose Fit, Banjo Or Freakout og Xaver Von Treyer her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jens B says:

    Herligt med chillede samples, og mere eller mindre larmende samples + en luftig bas = et meget mærkværdig, men afgjort herligt track.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?