Trailerpark Festival: Regnsky DJ-set, dayparties og konkurrence om dagsbilletter

Trailerpark Festival 2013 Logo

Det er ingen hemmelighed, at Regnsky er overordentligt og evigt glade for københavnske Trailerpark Festival. I år er naturligvis ingen undtagelse, for med sin evige finger på pulsen har festivalen indfanget nogle af Regnskys ubetingede favoritter fra foråret i Blaue BlumeBeastie Respond og Cancer. Selvfølgelig suppleret af shows fra stærke Trailerpark evergreens som Vinnie Who (for fjerde festival i træk!), When Saints Go Machine og . Samtidig har festivalen i år skaleret ned, så området nu indbefatter to scener i stedet for tre. Det tror vi er en vanvittigt god idé, da det giver en noget mere samlet og fællesskabsorienteret oplevelse at være mange på et lille område end den samme størrelse publikum på et stort område.

Regnsky DJ-set fredag aften
I år besøger Regnsky ikke kun festivalen som gæster. Trailerpark har inkluderet os i gruppen af resident-dj’s ved siden af Mads Axelsen, Rosa LUX og Najaaraq aka Classic Viv blandt andre – det er vi enormt stolte af. Det betyder, at alle fem Regnsky-skribenter går sammen om at lave et dj-set med diversiteten mellem elektronisk musik og alternativ rock. Vi dj’er fra 17-18 (før Zulu Pearls går på) og fra 19-20 (før CTM spiller) på den lille scene (Rebel Stage) i Skatehallen, som også huser hovedscenen Royal Stage. Det bliver Regnsky classics og helt nye ting opdagelser i en nok ret eklektisk stil. Fem dj’s bag pulten!

Konkurrence om dagsbilletter
Igen i år er vi så heldige at kunne udlodde billetter til festivalen. Vi har 3×2 dags-billetter på højkant, og for at vinde en af dem, skal du sende en mail til Regnsky, hvor du skriver, hvilket band du glæder dig særligt til at se på årets festival. Så trækker vi lod mellem de tilmeldte og giver vinderne to billetter til den dag, hvor deres favoritband spiller. Husk at skrive dit fulde navn, og at sende dit svar til eva[@]regnsky.dk (fjern klammerne) senest onsdag den 31. juli.

Retardedly Bop holder dayparties på Trailerpark
Konkurrencen er arrangeret i samarbejde med Retardedly Bop. Retardedly Bop er en platform for deling af musik, som gennem foråret har optaget adskillige fine, alternative livevideoer med danske bands, og nu præsenterer de to dayparties fredag og lørdag på Trailerpark Festival.
Dayparties har tidligere været isoleret til at finde sted på SPOT Festival i Aarhus – jeg kan i hvert fald ikke komme på nogen tidligere i København, men jeg bifalder turen over bæltet. Konceptet er simpelt og svært ikke at elske: før en egentlig festivaldag begynder, spiller musikken på en lidt mere afdæmpet måde. Dayparties er mere kaffe end fadøl, og mere akustisk guitar end samplere. Sådan er det også til Retardedly Bops dayparties på Trailerpark Festival, hvor to af de acts, jeg glæder mig mest til at se på Trailerpark festival spiller.

Mest begejstret er jeg for Halasan Bazar. Det australsk/norsk/engelsk/danske band Halasan Bazar spiller til daypartyet fredag kl. 14, og udgav i april deres albummet Space Junk, hvorfra singlerne “Sometimes Happy, Sometimes Sad” og “You & I” allerede har repræsenteret det Københavnsk bosatte psychpop-band hos både Pitchfork, Soundvenue og et væld af internationale blogs. Halasan Bazars folkede tag på psychpop-genren inddrager både 60‘ernes orgel og twangy guitarer, men kvintettens musik bliver aldrig tilbageskuende. I stedet fremstår de skæve produktioner både velskrevne og velspillede, mens produktionen er charmerende lo-fi – og harmonierne pilskæve! Men det fungerer – især live og især på min ubetingede favorit fra albummet, den charmerende “Live Without Love”.

Til daypartyet fredag spiller Halasan Bazar, Penny Police og Virgin Suicide. Adgang med Trailerpark armbånd.

Anbefaling nummer to går til Waldo & Marsha. Det otte mand høje band gav mig en af mine bedste oplevelser på sidste års Trailerpark Festival, men har siden da udgivet debuten Zoo. Den plade har vi ikke nået at omtale på Regnsky, og det er en fejl. For sang på sang fra Waldo & Marsha garanterer om et personligt, men historisk velresearchende band, der kan sin Cocteau og Slowdive, men også får egne følelser ud i musikken. Lyt bare til singlen, og min favorit, “Circular Surprise”. Med hvirvlende guitarer, himmelfarende synthmelodier og wall-of-sound-lyd stormer de otte unge drenge imod lytteren på bedst tænkelige måde. Waldo & Marsha tager dig både på en døsig drømmetur og eksplosiv himmelflugt. Du kan læne dig tilbage i en sækkestol (i bedste dayparty stil) og svæve væk til “Canals”, eller hæve armene over hovedet og mærke den stræbende frihedsfølelse i “Circular Surprise”.
Waldo & Marsha spiller til daypartyet fredag, hvor Retardedly Bop har gjort lidt af en scoop i form af The Ruby Suns. Jeg var ikke helt begejstret for den seneste udgivelse Christopher, men New Zealænderne har et glimrende ry som liveband.

Til daypartyet lørdag spiller Waldo & Marsha, The Ruby Suns (NZ) og Lisa Alma. Adgang med Trailerpark armbånd.

Waldo & Marsha – Circular Surprise

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Et tilbageblik på Trailerpark Festival 2012

Jeg kommer ofte for sent. Også til de første koncerter på både Trailerpark Festivalens fredag, lørdag og søndag. Derfor forsøger jeg netop nu at google Broke. Det er ret svært. Men jeg blev væltet så kraftfuldt omkuld, at det må være anstrengelserne værd.

Overraskelsesmomentet ved at dumpe ind i en særdeles støjende og sært elektronisk swingende postpunk på en mentalt tåget festivalsøndag kan ikke undervurderes. Oplevelsen af Broke understregede, hvad Trailerpark handler om. Det handler om den uforudsete optur. Det kan være Brokes kombination af postpunk, synth og stjerneskudsguitar. Det kan være Sekouias livepercussions og -vokal. Hvordan bassens vibrationer i vampyrcampingvognens gulv kilder dig under tæerne. Det kan være Roll The Dices hypnose. Måske at Ice Cream Cathedral bruger en synthoverflod som sonisk overfald?

Lad os glemme en festlig, men ikke så mindeværdig, fredag (et citat som “jeg går bare meget op i min presence på sociale medier” vil dog sent blive glemt) og direkte ind i en tætpakket lørdag aften. Lad os lande midt i netop Ice Cream Cathedrals koncert. Foruden selvstudie gennem den blændende debut-ep Straight Arcs, har jeg hægtet mig med på trioens vellydende live-udforskning af feltet mellem halvt skræmmende, halvt tillokkende drømmespil af et par gange. Men det er først på Trailerpark, resultatet for alvor afspejler ambitionerne. Sandsynligvis fordi denne koncert med et par undtagelser kun består af nyt, uudgivet materiale, som rykker Ice Cream fra at være en spændende Beach House/Salem fusion til hovedsageligt at være sindssygt dygtige sangskrivere. Guitarist Kristian Paulsens shoegazing lægger grundlaget for de rummelige dimensioner, Ice Cream Cathedral ufattelig vellykket sammenstykker på Trailerpark Festival. Lyden er fremragende, og lader både Anja Lahrmanns klassisk smukke vokal folde sig ud som melodibærer, bassen skabe energi, synthen fremkalde atmosfære og trommerne binder disse elementer forbilledligt sammen i et avanceret, men altid harmonisk lydbillede.

Ice Cream Cathedral – Cornucopia

Whoa. Sådan startes en festival, som vil hylde det nytænkende og skæve. Derfor ærgrede det efterfølgende hovednavn, britiske Gang Colours klichéklistrede pianofløde mig. Trailerpark Festival 2012 præsenterede en ganske stor mængde elektroniske singer/songwritere, som med sampling, piano og vokal forsøgte at snige sig uden om sammenligningen med James Blake. Gang Colours håndterede opgaven ved at ændre Blakes fintfølende jazz-klaver til en bizart poppet, Yul Andersson-cheesy og – i disse ører – ganske ulidelig variant, som på ingen måde åbenbarede nogle af instrumentets nuancer. Når r’n’b-rytmerne ind i mellem blev introduceret, fandt en form for modsvar til den kvalmende fedme godt nok vej ind i sangene, men en afbalancering blev der aldrig tale om.

Så gik det bedre for Sekuoia alias danske Patrick Alexander Bech-Madsen. I den fornemme festivalanledning blev soloartisten suppleret af en drumpad-trommeslager, som med sans for finesser bidrog med dynamik til Sekuoias skrøbelige electronica. Inkorporeringen af en den ekstra mand trak Sekuoia væk fra indieforbillederne og over mod moderne britiske bas-producere som Blawan og Hyetal. Sekuoia sigter mod en position langt fra Danmark, og en eskapistisk følelse gik igen store dele af Sekuoias repetoire. På et nummer synger Bech-Madsen søgende, på grænsen til usikre toner, mens programmeringer og trommer former en selvsikker modvægt, på andre styrer koret melodien med stor sikkerhed, og lader guitarsamples og synthfladere glide ud i horisonten.

Sekuoia – Dissapear

Trailerpark Festival har en unik position i det danske festivallandskab. Med sin lille størrelse og det minimale budget, ser alle de optrædende danske bands en booking på festivalen som en ære, som noget man bliver udvalgt til, frem for en almindelig booking. Waldo & Marsha kvitterede – udover med en fremragende koncert – med dybfølt tak fra hele tre bandmedlemmer, og det er også årsag til, at festivalen for 4.(!) år i streg kan præsentere Vinnie Who som husorkester.
Men der er et “men”. I år var Trailerpark en mindre omfavnende oplevelse end de foregående år. Det er en usikker diagnose, for den er afledt af uklare symptomer: Er de tre scener en for meget? Burde nogle af de små, internationale artister droppes til fordel for flere af de taknemmelige danske? Det kan ikke undgå at forurolige en Trailerpark-fan, når der til netop Vinnie Whos afslutningskoncert blot står 300 mennesker, og festen ikke helt kan komme op i omdrejninger lørdag nat til discodrengene fra Casiokids. Så bliver jeg en smule nervøs for, at Trailerpark Festival ikke helt formår at gribe ud i Københavns musikinteresserede kredse, og trække dem til sig. Og frygter at festivalen, som leverer en så enestående ramme om både musik og fest, kommer til at vikle sig for meget ind i sin egen kreds, i stedet for at kigge ud en gang i mellem. For der er hyggeligt i den farverige fold. Men nogle gange må selv flokdyr gerne udfordres.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kom med til Sleep Party People på Train

Med sit andet album We Were Drifting on a Sad Song flytter Brian Batz soveværelset ind i studiet, hvor resten af livebandet har fået lov til at komme med som mere end bare liveopbakning. Ganske som man har kunnet forvente ud fra Sleep Party Peoples koncerter det seneste år.

I stedet for blidt at skabe endnu en samling af intime rum af ensomhedens neddæmpede klaverkompositioner, er tempoet øget, guitaren distorted og numrenes opbygning er oftest en intensivering. Ikke at de stille klaverkompositioner er helt væk – “Heaven Is Above Us” er på linj med “I’m Not Human At All”. Men det er svimlende lydkaskader som titelnummeret, der blæser lytteren bagover. Måske lidt for ofte, og med lidt for store armbevægelser, for den fine identifikation, det på forunderligste vis lykkedes Brian Batz’ ellers manipulerede vokal at frembringe, drukner lidt i sturm und drang.

Erfaring fra de koncerter, hvor Sleep Party People har luftet det nye materiale viser, at det især vinder her. Derfor er vi rigtigt glade for at give jer mulighed for at vinde et sæt billetter til forårstourneens koncert på Train i Aarhus, hvor de otte, hypede støjpoppere i Waldo & Marsha varmer op. Vi har 3×2 billetter til aarhusianere uden planer på torsdag – koncertene er nemlig allerede d. 22. marts.
For at være med i lodtrækningen skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål:

“23. februar 2012 spillede Sleep Party People koncert på et noget usædvanligt “venue” i forbindelse med årets Frost Festival. Hvilket venue er der tale om?”

Send dit svar og dit fulde navn til eva[@]regnsky.dk senest onsdag d. 21 kl. 19. Vinderne bliver kontaktet umiddelbart efter.

Sleep Party People – Chin

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *