Villains Club lukker ned – Hussy overtager

Efter præcist to år på den københavnske scene i nattelivet lukker torsdagsklubben Villains Club, som havde sit ståsted på Nørrebro-spillestedet Rust, ned i denne uge efter at have fejret sin fest nummer 100.

Det bliver unægteligt en sørgmodig afsked når anlægget klokken 5 tidligt fredag morgen lukkes ned, for Villains Club har de seneste to år unægteligt været en institution i det københavnske natteliv – om man har kunnet lide klubbens elektroniske program eller ej. Dette konkluderes også sammenstemmigt af flere DJs og producere, der fælles for alle på et tidspunkt har figureret på Villains Club-programmet over de seneste 24 måneder, i tilbagebliksvideoen nedenfor.

Hovednavnet til det sidste Villains Club-arrangementet er det London-baserede soloprojekt Girl Unit, hvis musikalske stil gør sig indenfor forrige års mest banebrydende genre; den pulserende witch house, som emmer af tidsløse stilarter som industrielle hip hop beats, dubstep og shoegaze rock. Girl Unit iscenesatte sig for alvor med hittet Wut, som i 2010 udkom på det højt respekterede pladeselskab Night Slugs.

Aftenens hovednavn leverer denne aften et DJ-set sammen med andre tilbagevendende, lokale navne; heriblandt den en smule genrebeslægtede duo 2000F & JKamata, mens kælderen kommer til at emme af to veteraner samt jeres undertegnede; Djuna Barnes, Waqar og Morten Bruhn.

Og hvad skal der så blive af torsdagsnætterne på Rust? Tidligere i dag blev det annonceret, at Villains Club fra og med torsdag den 23. februar vil blive erstattet af en ny torsdagsklub, Hussy. Hussy vil ligesom Villains Club blive drevet af en ambitiøs kvartet, med booker og promotor Sven Houlberg som det tilbagevendende medlem. Med et nyt kuld medarbejdere, bestående af DJs, grafikere og promotorer, vil de præsentere Hussy som Københavns nye feminine medlem, med hang til sexet stemning og musikalsk mangfoldighed indenfor det elektroniske genrespektre. Indtil videre har de offentliggjort bookinger med Mickey Moonlight, som i efteråret sidst år gæstede Simons, samt et DJ-set fra Caribou-personataen Dan Snaith.

Hvis man vil gratis med på torsdag – til Girl Unit, den sidste Villains Club-fest, det 100. arrangement, to års fødselsdagen og lækker musik fra tre etager – så send en mail til morten@regnsky.dk. Her vil man komme på listen med +1

Girl UnitWut
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/01-Wut-1.mp3]

Girl UnitGirl Unit\’s Dollars To Pounds Mix for THE FADER
[audio:http://media.thefader.com/thefader/girl-unit-fader-d2p.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Mikkel Nørgård says:

    Hvilket fantastisk set (Dollars to Punds Mix for THE FADER), men hvordan får man fat i dette ? hvor kan man erhverve sig det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Strømguide #1: Festerne

Rockmusikken har Roskilde, popmusikken har Langeland, klubmusikken har Distortion. Og elektronisk musik har Strøm Festival.

Allerede mandag blev Strøm Festival 2010 skudt i gang, da et københavnsk metrotog tog turen fra Vanløse til Vestamager og tilbage igen med en noget utraditionel last – massere af højtalere, controlers og computere, som bl.a. Rumpistol og Eloq brugte med henblik på at kanalisere de forskellige bydeles stemninger ud i musikalske impulser.

En tur, der virkelig cementerer, hvad Strøm Festival ser som sin ypperste opgave. Motto’et er “bringing the beat back to Copenhagen”, og med sin inddragelse af byen som musikalsk rum, får festivalen både skabt mere lytte-venlige rammer omkring elektronisk musik og inddraget langt flere mennesker, end natklubberne som regel formår.

Men mere om det i morgen. Dagens guide er dedikeret til den del af Strøm, som er på klubberne. For når alle de mere eller mindre nørdede foredrag, filmvisninger osv. er afholdt, rykker den elektroniske musik igen ind på klubbernes trygge rammer.

Når man sådan scroll’er ned over kalenderen, slår det en, hvor stærkt repræsenteret housescenen i år er på Strøm. I hvert fald på Rust og Culture Box, hvor nogle af de største tyske navne indenfor genren aflægger visit hhv. torsdag og fredag.

Rusts ugentlige Villains Club inviterer torsdag efter torsdag udenlandske stjerner til byen. I denne uge har skurkene taget Strøms profil seriøst, og booket en af de seneste års favoritter fra den tyske housescene. Solomun er en rigtig Regnsky-yndling, og vi glæder os alle til at forkæles af Diynamic-labelbossens melodiske djset. Vi forudser stor sandsynlighed for italodisco-inspireret klaver, soulede vokaler og lækre breaks.

Lidt længere mod deephousen lægger danske, og ep-aktuelle 2400 Operator sig. Sammen med Tomas Barfod og altid skarpe Sousa/Schmidt fuldender de lineup.
I juni udgav Solomun ep’en Sisi som første udgivelse efter sin første langspiller Dance Baby fra 2009. Fra Sisi får i her den dystert dansable “Curesto” og fra Dance Baby hittet “Cloud Dancer (ft. Ole Soul)”.

SolomunCloud Dancer (feat. Ole Soul)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Cloud-Dancer-feat.-Ole-Soul.mp3]

SolomunCuresto (Original Mix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Curesto-Original-Mix.mp3]

Men Rust har nu hård konkurrence fra Dunkel denne torsdag. I anledning af Strøm har den nye, månedlige klub Ottoman fået tildelt torsdag aften til sin booking af Instra:mental. Instra:mental er et af skuddene på den nye, engelske drum’n’bass scene, der lader sig inspirere af house og techno, og som derigennem får en langt mere tilgængelig og bredere lyd. Duoen har arbejdet sammen med både dubstep og crossover kunstnere som Skream og dBridge, men får på Dunkel selskab af lokale.

Deriblandt Ottoman-bagmanden Beastie Respond, som Regnsky tidligere på året omtalte, og som i denne måned er Soundvenues dj-spot. Han er netop aktuel med nummeret “Syncopy”, der – ligesom aftenens hovednavn – viser den nye side af drum’n’bass. Veteranen Opiate samt Albert og Jean Doe fuldender lineup.

Beastie Respond – Syncopy
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/syncopy1.mp3]

Weekendens andet bemærkelsesværdige house-besøg fra Tyskland står Culture Box denne fredag for. Lee Jones er endnu en af de store stjerner. Trods sit fokus på organiske rytmer og sexede grooves har han en lidt mere udsyret og eksperimenterende lyd end f.eks. Solomun, og passer derfor fremragende ind på Culture Box, der i samarbejde med AiAiAi er værter for aftenen. Lee Jones har tidligere huseret djpulte verden rundt som Hefner, og er i øjeblikket en del af duoen MyMy.

Wet Yourself hedder søndagsklubben på legendariske Fabric i London. Og det er faktisk eksil-danskeren Peter Pixzel og vennerne Cormac og Jacob Husley, som arrangerer den succesrige klubaften, hvor de også dj’er.
Men de kan nu også opleves fredag aften på Culture Box, sammen med Talkin Props, Martinez, MHM One & Emil Viril.

Soul ClapAction Satisfaction (Lee Jones Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Action-Satisfaction-Lee-Jones-Remix.mp3]

Omtale af lørdagens fest følger…

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Slynglerne inviterer til kæmpefest

For unge mennesker i København har torsdage alleroftest været forbeholdt Rust. Især i lidt over et år, hvor Sousa/Schmidt har været ugentlige værter for Villains Club, der i tidens løb har inviteret nogle sværvægter med til fest. Senest gjort de for en måneds tid siden, da Jesse Rose i samspil med klubbens 1 års fødselsdag holdte en tætpakket fest med et i særdeleshed imponerende fremmøde.

På torsdag gør de det nok en gang. To af de helt stærke navne fra selskabet Dirty Bird, Zombie Disco Squad og Solo, lægger vejen forbi Guldbergsgade 8, til en allerhelvedes fest med deres housestil, som trækker på inspirationer fra henholdsvis baile funk, og minimal baltimore og jazz. Og som om det ikke var nok byder festen på et kærligt gensyn med det altid festsikre kort i Lortehænderne. Personligt ser jeg arrangementet som et af de vildeste Villains Club endnu har tilbudt, hvorfor jeg også selv ser det som en oplagt ting at hype det. Bemærk Facebooks gæsteliste og få et indtryk af, hvor mange københavnerunger der bakker mig op om dette. Dette bliver med garanti en fantastisk fest.

Groove ArmadaPaper Romance (Zombie Disco Squad remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/03-Paper-Romance-Zombie-Disco-Squad-remix.mp3]

SoloCongaloid
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Congaloid-1.mp3]

Kasper BjørkeAlcatraz (Zombie Disco Squad Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Alcatraz-Zombie-Disco-Squad-Remix.mp3]

P.S., P.S., P.S.! Netop som man poster dette indlæg kommer der et nyt mixtape fra Lortehændernes lortefingre. Det skal I da også have med, som en oplagt optakt til i morgen.

LortehænderneWe Love Mads Elkjær Mixtape

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Det er dælme et fedt lineup! Ville ønske jeg kunne komme..

  2. johanne says:

    i loooooooooooooovee maaaaaaaaads elkjæææær og loooortehæææænderneee og regnsky-veeeeeeeeennnneeeeeeeeeeeeeeeeeeeernnnnnnnnnnnnnneeeeeeeeeee

  3. fulde!

  4. Joséphine says:

    Lortehændernes lortemix er for vildt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?