The XX + Matthew Dear = VCR

x

Meget britiske The XX har, trods den massive hype debutanterne er blevet udsat for, ikke fået mig overbevist om deres kvaliteter endnu.

Jeg håber imidlertid virkelig, at de får gjort det fredag. Trods bandets beskedne discografi, har det lykkedes dem at få udsolgt Store Vega fuldkommen. Og med et ry som fremragende liveband, der i den grad har styr på begrænselsen af den minimalistiske popmusiks virkemidler, må man formode, at de høje forventninger blive indfriet.

Nu har en anden af minimalismens mestre fået fingrene i singlen “VCR” fra albummet XX. Amerikanske Matthew Dear har fået æren, og skønt remixet holder sig meget til originalens electro-poppede form, tilfører den respekterede dj en kølig minimalhouse kant.
Det klæder nummeret, der i denne version får lidt mere indhold og finurlige elementer end original-tracket.

The XXVCR (Matthew Dear remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/VCR-Matthew-Dear-remix-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Claudia says:

    Fik de dig overbevist? :)

    Deres cover af ‘You’ve got the love’ er jo helt igennem genialt!

  2. Eva Regnsky says:

    Hm, de fik mig ikke overbevist helt – skønt det var en ganske fin koncertoplevelse. I min optik mangler de i den grad noget dynamik, der kan skabe en større fremdrift i numrene. Og den fik de ikke helt tilført live – kun i de få momenter hvor der rent faktisk blev brugt live-spillede trommer i stedet for forudprogrammerede. Det fungerede til gengæld rigtig godt, og satte noget mere skub i publikum også. Paradoksalt nok blev festen først rigtigt startet, da lydmanden spillede “You Got The Love” efter XX havde forladt scenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Sommersynth i nærvintertid, ja tak.

Neon Indian

En god ven gjorde mig for nylig opmærksom på et projekt som jeg siden da har lyttet en hel del til, og trods det at Eva skrev kort om det engang i juli, har jeg ikke rigtigt taget det til mig før nu. Det skyldes nok at det faldt i ét med et spinkelt håb, om at der også er lys forude når efterårsferien er ovre. (Buhuu, jeg arme gymnasielev.)

Med fortid i det retro-elektroniske band Ghosthustler samt under det discoglade alias Vega, har den unge musiker Alan Palomo efterhånden en vis genreerfaring. Han tog det til et nyt level da han sammen med videokunsteren Alicia Scardetta i 2008 dannede et nyt projekt, Neon Indian, efter henover vinteren at have kreeret nogle nye og mere syntorienterede numre. Det blev noget tid efter til EP’en No Way Down, som skulle vise sig at være starten på en bølge af positiv omtale.

I tirsdags, den 13 oktober iøvrigt, udgav duoen deres kun 30:36 lange debut LP kaldet Psyshic Chasms, som jeg trods det vil forkynde som værende ganske anbefalelsesværdig. Det er specielt også hvis man skulle være trist til mode, da numrene emmer af en let og uforstyrret ungdom omdannet til musisk glæde, så man helt glemmer at vinteren er lige om hjørnet.

Her er to numre fra det nye album. Det efterhånden godt etablerede Deadbeat Summer, samt det mindre udforskede Mind, Drips som bedst kan beskrives som en elektronisk tur i en luftballon, på den fede måde. Desuden fandt jeg i min søgen også et lækkert remix som Neon Indian har lavet af de gode gamle Regnskydarlings, Au Revoir Simone. Profitez de la musique, mes amis!

Neon IndianMind, Drips
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/08-Mind-Drips.mp3]

Neon IndianDeadbeat Summer
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/02-Deadbeat-Summer.mp3]

Au Revoir SimoneAnother Likely Story (Neon Indian Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/Another-Likely-Story-Neon-Indian-Remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vegas strøm

Vega
I næste uge går København amok i elektronisk musik. Den bliver trukket uden fra klubbens mørke og ind i aftensolen, hvor moderigtige børnefamilier vil mærke sidste snert af ungdommen på Enghaveplads til musik de – måske – lyttede til for mange år siden.

Men der sker stadig ting og sager de mørke lokaler.
Vegas præsenterer nemlig i de næste uger et noget nær ekstraordinært program, hvor især den amerikanske alternative scene er stærkt repræsenteret. I sidste weekend var det The Pains of Being Pure at Heart, der leverede den nærmest obligatoriske søndags-indie på de bonede gulve og spillede op med brede, støjende lydbilleder og poppede melodier.
Hvis man nu ikke nåede at være New York-hipster for en aften, kommer chancen igen allerede onsdag d. 13. med Vampire Weekend fra (big surprise) Brooklyn. De spiller deres nærmest tidstypiske blanding af indierock krydret med de fire ungersvendes helt forskellige udgangspunkter, lige fra afrikanske rytmer til hvid indie – ikke helt ulig byfællerne i TV on the Radio. Der er lagt op til en rytmisk festlig aften, med stærke melodier og intelligente tekster.

Og allerede om søndagen er vi klar igen – denne gang med støjpopperne i Deerhunter. Den seneste udgivelse Microcastle er fra sidste år – og meget højt på min liste over 2008’s bedste album. Det forener melodien, støjen og ikke mindst forsanger Bradford Cox perfekt skæve intonation i lytter vellyd – af den slags, der ikke er bange for at stryge lidt mod hårene. Live er bandet et bevis på at shoegaze-generationen ikke er glemt, mens netop Cox leverer vilde, ranglede performances. Opvarmningen står det århusianske Morningside Records band Shout Wellington Air Force for, og de leverer folket indierock af højeste kvalitet – og er tilmed snart albumaktuelle. Lyt til nogle af de nye numre her på bandets myspace.
Og allerede 3 dage efter er der igen gang i den i det gamle arbejderbevægelses hus. Denne gang med Moderat, der vel næppe behøver den store introduktion længere. Med sig tager de Pfadfinderei, der akkompagnerer acidhouse, næsebors-vibrerende bas og massive lydflader med deres visuals.

Så er der ingen gode undskyldninger for ikke at aflægge det gamle hus et visit længere.  Billetter osv. findes via Vegas hjemmeside.

Deerhunter Never Stops
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/03-Never-Stops.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Who Made Who, Vinnie Who @ Vega

who-made-who

Livestemning: Who Made Who udsendte for et par uger siden deres andet album, der har fået titlen “The Plot”. Aftenens koncert i det proppede Lille Vega, agerede releasefest for bandet – og det kunne tydeligt mærkes. Det var et spændt publikum, der var klar på at leve op til det “natklub-fest”-mærkat koncerten havde fået af Vega, og som resulterede i en noget besynderligt møbleret sal. Men publikum var klar på festen, Who Made Who var klar på at spille op til den, og Vinnie Who spillede som det velsagtens mest effektive supportband man kan forestille sig.

Hvorvidt Vinnie Who var blevet udvalgt af Who Made Who til at supporte dem, vides ikke. Men velvalgt var bandet, der for de fleste Regnsky-læsere næppe kan være et ukendt navn længere. På trods af det tidlige tidspunkt og den kun kvartfyldte sal, tog det kun 3 numres tid, før det tidligere Unga Bunga-hypede nummer “The Fall” fik pillet publikums barrikader ned og stemningen i top. Det var højt, og da de enkle lydproblemer, der skæmmede koncertens første par numre var elimineret, og publikum var trukket længere op mod scenen, kunne koncerten let leve op til Vinnie Whos mærkat som de danske new-disco frontløbere.

Men det var Who Made Who, publikum var kommet for. Og da de efter en halv times pause gik på scenen, var det indledningen til lidt over en times intens liveoplevelse.
At Who Made Who live er en energisk oplevelse ud over det sædvanlige, undrer ikke. Musikken, der med debuten fra 2005, fik genre-mærkatet “disco-punk”, er ikke overraskende i sit rette element, når den agerer soundtrack til en fest. Trommeslager Thomas Barfods originale, præcise og sprøde tilgang til sit instrument agerer sammen med den groovende, pågående bass bunden for…
Her blev der kigget skævt til undertegnedes notesblok, for det var hovedsageligt festen, der var aftenens hovedattraktion, og Who Made Who var rammen. Så selvom det var et publikum i konstant symbiose med bandet, der modtog nye og mere ukendte numre såvel som gamle hits ala “Space For Rent”, var det ved de store publikumspleasere den samlede energimængde i Lille Vegas lokale nåede det røde felt. Netop derfor var det ikke mærkeligt, at coveret af Benny Benassi-hittet “Satisfaction” med Josephine Philip på vokal fik lukket koncerten med noget af et brag, selvom det rent kvalitetsmæssigt bedst kunne karakteriseres som et stunt.

Vinnie Who holdt fest på scenen og for dem, der lod sig overtale. Who Made Who holdt fest for band såvel som publikum i kraft af den kæmpe motivation overfor festen som begge parter havde, og denne kombination gjorde det til en fornøjelse at tilbringe lørdag nat på Vega.

Who Made Who – Flat Beat (Mr. Oizo cover)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/flat_beat_mr_oizo_cover.mp3]

Who Made Who
Vinnie Who

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?