Nicolas Jaar stærkt tilbage

Allerede med sine første udgivelser omkring 2010 positionerede Nicolas Jaar sig som en af de fornemmeste formidlere af elektronisk musiks bredde. Jaar var vidunderbarnet, der forbandt techno med jazz og minimalhouse og blev hurtigt til stjerneproduceren og labelejeren, som tog sine udgivelser i egen hånd, både musikalsk og forretningsmæssigt: udgivelse efter udgivelse blev karakteristika fra eklektiske elektroniske subgenrer omformet til Jaars altid ørerspidsende lyd.

Gennem det sidste år har Nicolas Jaar udgivet tre singler og et soundtrack. Særligt singlerne har genrejst opmærksomheden omkring Jaar som soloartist, efter han i 2013 og 2014 primært optrådte som del af duoen Darkside.
Hvor debuten Space Is Only Noise styrede helheden gennem det tilbageholdte som tematik, er Jaars 2015-udgivelser anderledes komplekse: “Mistress” er en Satie-inspireret klaversuite, “The Three Sides of Audrey And Why She Is All Alone Now” er en ambient slow-burner med messende kor som gennemgribende element, “Swim” er en punchy klubbanger. Og så er der det sidste udspil: “Fight”’s knap ni minutter samler brikker fra de sidste femten års elektronisk musik i et imponerende puslespil af breakbeatede perkussive elementer, minimale vokalsamples og dubbet bas. Jeg har prøvet at tælle referencepunkter fra forskellige genrer, hvor mange gange nummeret skifter karakter og på ny griber opmærksomheden med en helt præcist placeret detalje. Og fundet det aldeles irrelevant, for

Nicolas Jaar – The Three Sides of Audrey And Why She Is All Alone Now

Nicolas Jaar spiller på Lille VEGA den 12. november. Billetter. Event.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

KONKURRENCE: Vind billetter til Factory Floors koncert på Lille Vega

14. oktober får København prominent besøg, når engelske Factory Floor i forbindelse med deres selvbetitlede og længe ventede debutalbum tager en mandagssvingom med Lille Vega. Det London-baserede band har muligvis eksisteret siden 2005, men det var først igennem 2011-singlen Two Different Ways, at post punk/disco/techno-ensemblet fandt sin lyd, for hvilken de efterfølgende modtog en masse hype. Både singlen og det medfølgende album – udgivet via DFA Records – er blevet produceret af Stephen Morris, trommeslager fra New Order/Joy Division, og i 2010 fortalte han i et interview med The Quitus, hvorfor Factory Floor er hans yndlingsband:

In the tracks I could hear something which reminded me of the spirit of New Order in the early days, not musically so much as the way they are doing things, something that I felt even more when we – Gillian (Gilbert, red.) thinks Factory Floor are great too – saw them live. They were raw, chaotic, fantastic and different – everything I’ve ever liked in a band.

På to sætninger udtrykker Stephen Morris det, vi her på Regnsky ikke kan få ud af hovedet og ned på tastaturet. Derfor sætter vi 2x2 billetter på højkant til Factory Floors første koncert på dansk grund, og hvis ikke dette er nok, tilbyder Vega i samspil med CPH:DOX en på alle måder audiovisuel oplevelse, der ikke blot stimulerer høresansen. Factory Floors koncert akkompagneres nemlig med en visuel performance af Dan Tombs, der gennem længere tid har arbejdet sammen med bandet – og som også har designet musikvideoen nederst i denne artikel.

For at deltage i denne konkurrence skal man nævne mindst en artist, som tidligere har arbejdet sammen med Dan Tombs. Svaret skal sendes til info [at] regnsky.dk senest fredag den 11. oktober klokken 18.00, hvorefter vinderen vil blive kontaktet.

FACTORY FLOOR (UK) @ LILLE VEGA
Mandag, 14. oktober

Kl. 21.00
Support: East India Youth (UK)
Entré: 130,- + gebyr

Koncerten er en del af CPH:DOXs koncertrække AUDIO:VISUALS

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

James Ferraro supporter Ariel Pink i Vega

Begges musik skuer tilbage i tiden. Og bevæger sig oftest i de mere diskante toner. Ja, selvom den ene er en elektronisk troldmand med kærlighed til eksperimenter, og den anden holder fast ved sin guitar, er det mange ligheder mellem amerikanske James Ferraro og den pladeaktuelle landsmand Ariel Pink’s Haunted Graffiti.

Derfor giver det fuldt ud mening, at førstnævnte varmer op, når sidstnævnte besøger Store Vega den 19. november. Ariel Pink’s Haunted Graffiti udgav i mandags Mature Themes, opfølgeren til succesen Before Today fra 2010, som skrev den tidligere så eksperimenterende lo-fi-artist ind i en poptradition, hvor det bagudskuende og på mange måder retrofikserede bliver opdateret og gjort relevant i et altid effektsøgende lydbillede. Det fører til både storartede, blåøjede popnumre som “Only In My Dreams” og titelnummeret, samt de mere udsyrede og til tider fjollede “Schnitzel Boogie” og “Symphony Of the Nymph”. Popharmonien rammer magien i Ariel Pinks univers, og når Pink pludseligt, som en forsikring om mening med den krøllede hjernes aparte struktur, synger “I will always have Paris” med den fineste, velproducerede stemme, bevæger Mature Themes sig fra lytterens “what the fuck”- til “for the win”-kategori.

Ariel Pink – Only In My Dreams

De to kategorier kommer tankerne også til at pendle mellem, når supporten til Ariel Pinks koncert spiller. James Ferraro begejstrede med sidste års udgivelse Far Side Virtual, hans første på et mere kendt pladeselskab. Og de hippe LA-folk fra Hippos In Tanks gjorde ret i at satse på Ferraro, hvis über-syntetiske, samplebaserede kompositioner i sine elementer er så langt fra Pink’s organiske (men ofte manipulerede) instrumenter som muligt. Far Side Virtual beskrev Lasse dybdegående i sit (i øvrigt fremragende) indlæg om hukommelse i musik, og pladen lyder unægteligt som en blanding af introen til en tv-serie fra 90’erne og en gammel reklame for ferier i Florida. Så selvom Ferraros musik både er analytisk og referencemæssigt tung, forbindes elementerne til en særligt fornøjelig sammenhæng, hvor de på overfladen fjollede indspark samler sig til dybt meningsfulde kompositioner. Ganske som hos Ariel Pink.

James Ferraro – Adventures In Green Foot Printing

Ariel Pink’s Haunted Graffiti + James Ferraro, 19. november, Store Vega. Billetter her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verdens mest elskværdige band på Vega

Der sidder gode bookere på Vega i øjeblikket – i hvert fald skal vi ikke mere end fire indlæg tilbage, siden jeg sidst måtte anbefale en koncert på det københavnske spillested. Men jeg har ingen kvaler med at gøre det igen i dag, for denne fredag tilfalder de bonede gulve fem new yorkere med en ganske særlig plads i Regnsky-hjertet.

Twin Sister udgav for et par uger siden debut-lp’en In Heaven, som gjorde præcis, hvad den skulle: Først og fremmest bekræftede den endnu en gang, at Twin Sister muligvis er klodens mest elskværdige band. Dernæst fasttømrede den indiekvintetens alsidighed med 35 minutters vellyd i perfekt balance mellem genreekvilibristiske udsving og intimitet.
For hvordan kan en plade drage på stilistiske ekspeditioner, veksle mellem to sangere og kombinere analoge og elektriske instrumenter uden at ende med mærkatet “lovende” for et nyt bands ustrukturerede, men spændende sammenskudsgilde? Hvis gildets kvantitet erstattes med kvalitet, bliver resultatet et overflødighedshorn af virituøse musikere med så klar melodisk tæft og så stor vilje til sammenspil, at harmonien overskygger forvirringen – præcis, som tilfældet er på In Heaven.
“Luna’s Theme” og ”Kimmie In a Rice Field” svæver drømmende rundt i døsen af en evig sommerferie, mens “Gene Ciampi” og “Spain” flirter med flamenco. På “Saturday Sunday” inviterer guitaren (næsten) til fest, før simple rockrytmer igen introduceres for at afslutte med den episke “Eastern Green”. Eksperimenterende pop må være det rigtige mærkat, for lyden er umiskendeligt Twin Sister’sk hele vejen igennem – ikke mindst på grund af produktionen, der både omfavner glitrende disco og den ufatteligt nuttede, men dog forførende, Andrea Estelles hviskende vokal.

Om en koncert kan disponeres til at blive en helhed af Twin Sisters diskografi må være aftenens spændingsmoment, for den spænder også til mindst lige så fint soveværelses indie som “Ginger” og “Lade Daydream” fra de to tidligere ep’er, Vampires With Dreaming Kids (2008) og Color Your Life (2011). Som support har bandet landsmændene Holiday Shores, og koncerten er arrangeret som en del af Soundvenue Sessions.
Lyt til hele albummet via den danske distributør Playground, og køb din billet her.

Twin SisterBad Street
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Bad-Street.mp3]

Twin Sister – Stop
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/10/02-Stop.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Og vigtigst af alt: Bill Callahan på Vega.

En af indieverdens fineste soloartister udgav album i foråret. Amerikanske Bill Callahan havde den tvivlsomme fornøjelse af at følge op på et næsten kanoniseret mesterværk, og trods det aktuelle albums varierende kvalitet, fører det ham og backingband forbi Lille Vega i København om præcis en måned, onsdag d. 16. november, og på Voxhall i Aarhus tirsdag d. 22. november.

Apocalypse fra april er karrierens 3. album i eget navn, og det 15., hvis LP’erne udgivet under pseudonymet Smog medregnes (hvilket de bestemt bør, selvom Callahan under eget navn er langt mindre lo-fi end under pseudonymet).
Trods de mange udgivelser fremstår Sometimes I Wish We Were An Eagle fra 2009 til stadighed som karrierens ultimative højdepunkt, og – måske – derfor fik Apocalypse en på nogle punkter lidt for hård kritik af Soundvenue og Q Magazine. I modsætning til Sometimes, hvor hver enkelt akkord og rytme sidder så mesterligt præcist, at det både fremkalder overraskelse og genkendelighed i lige mængder, hældte Apocalypso så meget mod det første, at sammenhængskraften led.
Resultatet blev en mellemplade med de fuldstændigt formidable numre: Det energiske, næsten aggresive, country-inspirerede rocknummer “Drover”, den konstant rytmisk skiftende og fingerspil-hypnotiserende “Baby’s Breath” om selvbebrejdelse af tabt kærlighed, samt den rolige og universelt smukke “Riding For The Feeling” med Callahans karakteristiske baryton som ultimativt centrum for et arrangement, der ligne noget, der kunne findes på Sometimes: guitar, bas og underspillede strygere, kun suppleret af slæbende grundrytmer.
Det lyder jo godt. Og det er det også. Hvis det ikke var for de jazz’ede forsøg “America!”, “Free’s” og “One Fine Morning”, der er omtrendt så irriterende, som de tre andre omtalte er fantastiske.
Til trods for Apocalypse som en noget blandet fornøjelse, ville fangirls-hysterien ingen ende tage, da Vega offentliggjorde, at Callahan kommer forbi den lille sal som del af sin efterårsturné gennem Europa. Af og til er det lettere at gribe fat i det mindre perfekte, end det strømlinede, og faktisk åbnede Apocalypse mine ører for Bill Callahan. Og er dermed ansvarlig for, at Sometimes I Wish We Were An Eagle fremover står som en uomgængelig plade. Ja, egentlig noget så sjældent som en klassiker.
Selvom du står på Callahan-vognen nu, er der stadig lidt billetter tilbage til ekstrakoncerten, der spilles samme dag som den oprindelige – blot med start kl. 18. Billetter købes her.

Bill Callahan spiller på Lille Vega onsdag d. 16. og Voxhall tirsdag d. 22. november.

Bill CallahanBaby’s Breath
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/10/Babys-Breath.mp3]

Bill Callahan – Eid Ma Clack Shaw
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/10/02-Eid-Ma-Clack-Shaw.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.