Her kommer en følelse..

Vampire Weekend

I starten forstod jeg ikke den store hype omkring amerikanske Vampire Weekend, men er langsomt blevet gladere for dem, som det nogen gange sker når man giver sig tid til at lytte ordentlig og sænke paraderne.

Jeg har ligget i min seng og lyttet til startnummeret på bandets kommende album i et stykke tid. Et nummer med titlen Horchata, som et navnet på en sød mandeldrik der nedstammer fra det gamle Egypten.. så vidt jeg kunne læse mig til. Nummeret handler om en følelse som man troede man havde glemt, men pludselig bliver mindet om. Perfekt til årstiden. Der blussede faktisk lidt julestemning op i mig efter noget tid, og det iøvrigt for første gang i år. Om det skyldes lyrikken, rytmen eller forsanger Ezra Koenigs dejlige vokal, det er svært at sige. Måske en god blanding.

Nummeret er i den rolige boldgade i forhold til albummets førstesingle Cousins, som blev udsendt i november måned og som skuffede en smule. For hvis man skal lave en lille sammenligning af de to, efter at have genvundet glæden ved de stille og rolige hyggesange, foretrækker jeg Horchata. Det virker bare bedre og mere originalt end den Arctic Monkeys lyd der har taget over på førstesinglen. En lyd som jeg personligt finder noget trættende i længden.

Vampire WeekendHorchata
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/Horchata.mp3]

Vampire WeekendCousins
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/Cousins.mp3]

Albummet udkommer den 12 januar 2010 og får titlen Contra.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vegas strøm

Vega
I næste uge går København amok i elektronisk musik. Den bliver trukket uden fra klubbens mørke og ind i aftensolen, hvor moderigtige børnefamilier vil mærke sidste snert af ungdommen på Enghaveplads til musik de – måske – lyttede til for mange år siden.

Men der sker stadig ting og sager de mørke lokaler.
Vegas præsenterer nemlig i de næste uger et noget nær ekstraordinært program, hvor især den amerikanske alternative scene er stærkt repræsenteret. I sidste weekend var det The Pains of Being Pure at Heart, der leverede den nærmest obligatoriske søndags-indie på de bonede gulve og spillede op med brede, støjende lydbilleder og poppede melodier.
Hvis man nu ikke nåede at være New York-hipster for en aften, kommer chancen igen allerede onsdag d. 13. med Vampire Weekend fra (big surprise) Brooklyn. De spiller deres nærmest tidstypiske blanding af indierock krydret med de fire ungersvendes helt forskellige udgangspunkter, lige fra afrikanske rytmer til hvid indie – ikke helt ulig byfællerne i TV on the Radio. Der er lagt op til en rytmisk festlig aften, med stærke melodier og intelligente tekster.

Og allerede om søndagen er vi klar igen – denne gang med støjpopperne i Deerhunter. Den seneste udgivelse Microcastle er fra sidste år – og meget højt på min liste over 2008’s bedste album. Det forener melodien, støjen og ikke mindst forsanger Bradford Cox perfekt skæve intonation i lytter vellyd – af den slags, der ikke er bange for at stryge lidt mod hårene. Live er bandet et bevis på at shoegaze-generationen ikke er glemt, mens netop Cox leverer vilde, ranglede performances. Opvarmningen står det århusianske Morningside Records band Shout Wellington Air Force for, og de leverer folket indierock af højeste kvalitet – og er tilmed snart albumaktuelle. Lyt til nogle af de nye numre her på bandets myspace.
Og allerede 3 dage efter er der igen gang i den i det gamle arbejderbevægelses hus. Denne gang med Moderat, der vel næppe behøver den store introduktion længere. Med sig tager de Pfadfinderei, der akkompagnerer acidhouse, næsebors-vibrerende bas og massive lydflader med deres visuals.

Så er der ingen gode undskyldninger for ikke at aflægge det gamle hus et visit længere.  Billetter osv. findes via Vegas hjemmeside.

Deerhunter Never Stops
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/03-Never-Stops.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lp

Discovery

Første gang jeg hører Lp er det eller andet sted i København, som underlægningsmusik til gøremål såsom indkøb af sokker, blyanter og kontaktlinsevæske. Der fik Discovery mig til at smile lidt mere til optikeren og kassedamen i H&M, end jeg plejer. Og det var dejligt.
Anden gang, jeg hørte pladen, var det på en eller anden café, og der fik Discovery lige vækket min autotune-allergi.

Så enkelt kan Discovery (navn for Wes Miles, som nogle vil genkende som ærke-indierockerne i Ra Ra Riots frontmand, og Rostam  Batmanglij fra Vampire Weekends duo) beskrives, når man har hørt pladen to gange. Men efter et par dage begynder immuniteten overfor den der autotuner at få overtaget, og musikalske oplevelser er nu engang noget lettere fordøjelige, uden bekymringer om begyndende røde knopper og forhøjet irritations-fremkaldt puls. De gode melodier er bestemt i overtal, og gør det spiseligt. Det samme gør Wes Miles vokal, der er klædeligt mindre emotionelt overloaded, men alligevel fremstår som en troværdig formidler af teksternes enkle observationer af et forstyrret teenageliv med not quite parent-approved romancer. Hvem forelsker sig ikke i tekstbidder som den simple, men præcise  ”can I sleep inside, if I promise to leave before your father wakes up in the morning? ‘Cause me, I’ve got a crush” (“Osaka Loop Line”) eller “oh baby, you’ve got me going so insane, and I just don’t know what’s going down, and I’m trying to get on my knees, try to fight this feeling, but I can’t” (“So Insane”).

Bedst er Discovery på numre som den discolabre single ”So Insane”, hvis mildt melankolske baggrund er en velkommen afveksling, og på den henkastet leverede, men drivende melankolske ”Swing Tree”, hvor R’n’B popmagien rammes præcist. Men det er lidt for ofte forsøget på at nå netop det mål, der skæmmer de fine melodier og trækker albummet ned. Lidt for meget af lidt for få elementer er ikke helt heldigt. Variation søges, og hvis duoen næste gang forelsker sig i et par lyde mere end autotuner og nervøst trippende hihats, vil det nok være ret givende. Også er anbefalingen total. Indtil nu, må den opsummerede udgave lyde: “download 4-5 numre på iTunes, og hør dem 4 gange hver. Hvis du har fået røde knopper, så lad være med at høre mere. Hvis ikke, kan du roligt købe hele albummet uden frygt for dit helbred”.

DiscoverySo Insane
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/Discovery_-_LP_So_Insane.mp3]

DiscoverySwing Tree
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/Discovery_-_LP_Swing_Tree.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. oskar says:

    swing treeeeeee

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Baby, you’ve got me going so insane

Discovery

Det her er nok noget af det mest hippe lige nu. I mandags udsendte New York-baserede Discovery deres debutalbum, der meget simpelt hedder LP. Bag denne duo finder man Rostam Batmanglij og Wes Miles der også slår sine rødder i henholdsvis som Vampire Weekend og Ra Ra Riot, og altså nu leger med dette sideprojekt. Ligesom Miles er forsanger i Ra Ra Riot står han også vokalarbejdet hos Discovery.

Discovery spiller en slags utraditional, funky og elektronisk indiepop med drum machine og mange fede samples og kan sikkert bedst sammenlignes med Hot Chip – som mange allerede har gjort det. På debutalbummet har jeg særligt kastet min kærlighed over nummeret So Insane, hvor der i nummeret sker flere temposkift undervejs – hvilket jeg synes denne musikverden godt kunne bruge mere af! Når vejret bliver bedre er Discovery helt sikkert en duo, hvis musik mine højtaler skal gennemkneppe.
Jeg bør måske lige introducere dem for hinanden.

Discovery So Insane
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Discovery-So-Insane.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Voldsomt hipt, indeed!

  2. keem says:

    hey loved your blog! wanna trade links?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

The Teenagers remixer Vampire Weekend

teenagers
Franske The Teenagers har efterhånden været overalt. De udgav tidligere på året debutalbummet ‘Reality Check’, men har også lavet et par ørehængere i form af deres remixes af blandt andre Air, Chromeo, Simian Mobile Disco og Goldfrapp.
Nu er turen så kommet til det superhypede New Yorker band, Vampire Weekend, med nummeret ‘Cape Cod Kwassa Kwassa’.
Teenagers forvandler nummeret fra et ellers udemærket uptight indiehit, til et dejligt rummeligt late-night nummer, som kan høres igen og igen.

Vampire WeekendCape Cod Kwassa Kwassa (The Teenagers Remix)

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2008/09/01-cape-cod-kwassa-kwassa-the-teenagers-remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *