Videoton: Treefight, Local Natives & Sufjan

Internettet flyder over med særligt bemærkelsesværdige liveoptagelser i disse dage. Her kommer Treefight For Sunlight fra en noget foruroligende kirke på Nørrebro, Local Natives på rundtur i overmådigt smukke Paris og Sufjan Stevens fra Sydneys akustisk overlegne operahus.

Har du fulgt danske Treefight For Sunlight gennem bandets facebook– eller twitterprofil de seneste måneder, har du nok lagt mærke til den massive anerkendelse og opmærksomhed, den Tambourhinoceros/Bella Union-signede kvartet har opnået. Senest trippede jeg gevaldigt over en liveoptagelse af “Time Stretcher”, et af debutalbummet A Collection of Vibrations For Your Skulls mere eftertænksomme øjeblikke. Men i dag offentliggjorde det forbilledlige koncertkollektiv At My Place endelig resultatet af efterårets koncert med Treefight. Tilbage i oktober, i Apostelkirken på Nørrebro – før alt det udenlandske mediecirkus begyndte – spillede bandet halvakustiske og helfremragende versioner af “The Universe is a Woman”, “Tambourhinoceros Jam” og “Riddles In Rhymes”.
Treefight For Sunlight drager i øvrigt snart på tour i kongeriget. Fang dem, de er så afgjort et af de mest spændende, danske livebands for øjeblikket – de komplekse harmonier i både vokaler og instrumenter sætter konstant harmonien på spil og skaber spændingsfelter, der får lytteren til at tabe vejret. Nogenlunde lige så magisk som på optagelsen ovenfor.

En af de plader, jeg hørte mest sidste sommer (og siden har glemt lidt) er ikke Wild Nothing, men Local NativesGorilla Manor. Måske var det bare lige lidt for pænt i længden.
Men trods det, var der jo en årsag til, jeg forelskede mig i deres varme, guitarbaserede lyd. Den, kombineret med The Take-away Shows smågeniale evne til at finde de helt rigtige locations til hvert band, får igen mit hjerte til banke efter trommestikkerne. I denne video, der blev uploaded for en uges tid siden, skønt den blev optaget i februar 2010, spiller kvintetten tre numre fra debuten: en let snublende og charmerende rundtosset version af singlen “Wide Eyes” fremført på en af Paris’ berømte karruseller, på vej væk fra forlystelsesparken følger min personlige favorit, den både energiske, indædt fortrydende og smukke “Aeroplane”, som ender indendørs i lidt roligere omgivelser med “Stranger Things”. Hymnen “Who Knows Who Cares”, der er optaget i samme omgang, kan opleves her:

Hvor længe siden er det ikke at Sufjan Stevens var i Danmark? Hvor længe har vi ikke ventet på ham? For evigt! Især efter han sidste oktober udgav, The Age of Adz, 75 minutters kaos-symfoni af vellyd. Morten og jeg har i hvert fald begge haft pladen i heftig rotation siden – og har adskillige gange bandet over, vi ikke var hurtige nok til at få den med på sidste års top-10 lister.
Anyways, når ikke Sufjan kommer til Danmark, så må man forsøge at komme til Sufjan. Og når man ikke har nogle penge, så bliver man endnu gladere for adskillelsen af tid og rum. Hurra for internettet, hurra for Sydneys operahus og hurra for Sufjan, der er nogenlunde lige så vanvittig (på den gode, stream-of-consciousness/jeg-har-stor-ordenssans-måde) som The Age of Adz indikerer.

Følg link til tre psykedeliske/fremragende optagelser af “Too Much”“Age of Adz” samt “All Delighted People” fra ep’en af samme navn.

Sufjan Stevens – Too Much
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/Too-Much.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The Rumour Said Fire – The Arrogant

“And our love roams through a vivid fantasy / please take me to the depths of sanity”
The Rumour Said Fire  “Passion”.

Der er smæk på, på The Rumour Said Fires debutalbum. Smæk på trommerne, der marcherer energisk, vedholdende og stabilt. Smæk på vokalen, hvis tekster synges med en gennemtrængende nødvendighed. Smæk på guitaren, som ruller melodierne op, ind, hen, ud og rundt om hinanden. Smæk på strukturen – hvor vil de nå og (be)vise meget, og hvor skal melodierne komprimeres tæt.

Og det er egentlig ikke underligt. For af og til er det ikke to’eren, der er et bands svære plade og som dømmes efter tårnhøje forventninger.
Derfor var jeg ret skuffet, da førstesinglen “Sentimentally Falling” brød gennem radiomuren. Hvor var den glasklare melankoli og ærligt fortællende længsel, jeg forelskede mig i og identificerede mig med på sidste års ep The Life and Death of a Male Body blevet af?

Samme sted som den var, da The Rumour Said Fire stod på Rusts intime scene tilbage for halvandet års tid siden. Absolut til stede, men af og til svær at finde. Gemt bag komplekse strukturer, vilje og vid. Jovist, The Rumour Said Fire spiller med store bogstaver. Og fortæller dig præcis, hvilken stemning du skal være i, hvilke følelser musikken skal fremkalde hos dig. Men hvor gøres det elegant og fuldendt. Det er store bogstaver, der stryger dig med håret i stedet for at hæve pegefingeren. Harmoni er højeste prioritet, og den plejes og fremelskes af pladens fremragende, luftige og varme produktion. Og så gennem noget, som egentlig plejer at være et decideret skældsord i musikverdenen: Forudsigelighed.

En af The Rumour Said Fires grundlæggende forudsætninger er trygheden. Der findes en millon ligheder mellem Rumour og ældre folkbands. Men trygheden ligger i netop den lyd. Og forudsigeligheden nærer i den grad tryghed. The Arrogant giver mig lyst til at ringe til en ven, bede ham komme over og tage med en flaske vin med til snak hele aftenen. Den giver mig lyst til at høre bandet på Vega sammen med massevis af andre mennesker. Til at være lige så inkluderende, som musikken er generøs med både sin “sturm und drang”-instrumentering (som på “She”) og sin overflod af detaljer (som f.eks. på pladens bedste nummer, “Air Force”).

The Rumor Said Fire dissekerer skønheden med pincet, og det ekstremt fintfølende og indigneret usentimentalt på samme tid (trods ordene “heart” og “love” nævnes hhv. 14 og 22 gange). Jo, jeg fandt siden hen den rene skønhed i både “Sentimentally Falling” og pladens ni andre skæringer. Jeg skulle heldigvis bare opfange numrenes kompleksitet først.

The Rumour Said FireAir Force
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/07-Air-Force-1.mp3]

The Rumour Said Fire – Sentimentally Falling

The Rumour Said Fire spiller udsolgt koncert på Vega denne torsdag, hvor Treefight For Sunlight står for opvarmningen.
Tjek resten af tourplanen her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Interview: Treefight For Sunlight

Debut, debut, debut.
Det må være det eneste passende ord for Treefight For Sunlight i disse dage.

Det kan næsten ikke siges nok gange. For de fire eksiljyder centreres hverdagen i øjeblikket omkring debutsinglen “Facing The Sun”. Om debutkoncerten på Rust i lørdags. Om debutinterviewet. Om debutalbummet, som fra starten har været bandets mål, og som udkommer til oktober i år.

Det er egentlig ikke i anledningen af en debut, vi har sat os i Vegas baggård. Bandet optræder som support for aftenens møde mellem Bear In Heaven og Oh No Ono, der har lokket de psych-pop glade københavnere ud fra stuerne og ind på Lille Vega. Men det er første gang de to bands spiller sammen – så på en eller anden måde er det vel en debut alligevel. Bare med meget erfarne spillere.
Mere erfarne end Treefight For Sunlight, i hvert fald.

“Processen med pladen har varet omkring to år. Bandet blev intakt, da Niels sluttede sig til os (Christian, Morten og Mathias) også begyndte vi ellers at arbejde os hen mod en udgivelse. Ikke fordi selve udgivelsen var målet, men fordi vi gerne ville præsentere et færdigt stykke arbejde som det første. På det plan er vi virkelig perfektionister. Hvis et enkelt lille korstykke ikke har været godt nok, er det blevet taget om; hvis en af os ikke har været helt enig med en detalje er den blevet sløjfet eller ændret. Resultatet skal være så tæt på perfekt som muligt – selvom det selvfølgelig er tæt på umuligt.”

De fire medlemmer har kendt hinanden siden opvæksten i en lille by i omkredsen af Ålborg. Samme by, som Oh No Ono også kommer fra. Derfor hørte Oh No Ono, som nogle af de første, hvad de fire unge nordjyder gik og arbejdede på i øvelokalet.

“Der er ikke særlig mange, der har hørt, hvad vi arbejder med. Selvfølgelig har vi hen af vejen vist det til nogle af vores nærmeste, men hovedsageligt har vi koncentreret os om at finde den helt rigtige lyd. Vi har ikke haft noget behov for at lægge halvfærdige sange ud på myspace, og havde faktisk ikke noget navn indtil starten af i år!”

Bandet holder stadig sit materiale tæt til kroppen, og indtil videre har den eneste mulighed, publikum har haft for at høre mere end de to tilgængelige numre på myspace, været til gruppens få koncerter.

“Trods mange nok kender os lidt fra Facing The Sun på radioen, er vores plade ikke ren solskinspop. Vi er tre sangere i bandet og har arbejdet på pladen i flere år, og derfor får pladen flere udtryk end det ene – den afspejler os vores liv og stemninger de sidste år, og de har selvfølgelig ikke været de samme hele tiden.”

Treefight For SunlightFacing the sun
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Facing-the-sun1.mp3]

Det endnu unavngivne debutalbum udkommer 4. oktober på Tambourhinocerus.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Treefight For Sunlight

Mens vejrguderne ikke helt har været sommervenlige i dag, og muligvis har hentet deres primære inspiration i denne blogs navn, er der heldigvis andre, der insisterer på sommerglade, varme og sprudlende melodier og som samtidig modtager læssevis af hype for det.

Treefight For Sunlight er fire unge gutter, der for nogle år siden rev pløkkerne op i den nordjyske by Støvring og drog mod hovedstaden for at slå sig ned i et lille kollektiv i Nordvest-kvarteret.
Øvelokalet deler de med Oh No Ono og derfor faldt det også meget naturligt at signe på Tambourhinoceros, der ledes af de to Ono-medlemmer Kristoffer Rom & Aske Zidore.
Musikalsk er der også visse ligheder mellem de to bands, hvor bl.a. den høje falset sang og inspirationen af Animal Collective kan nævnes.

I sidste uge gjorde de deres indtog på Soundvenue’s High 5-liste med en klar førsteplads (som de iøvrigt stadig besidder i denne uge), og mandag morgen var det P3’s tur til at melde sig ind i hype-klubben med udnævnelsen af førstesinglen ‘Facing the Sun‘ som Ugens Uundgåelige.
Kampen for solskin er for alvor gået ind, og jeg vil med denne post hermed melde Regnsky ind i hype-klubben, i håbet om, at endnu flere derude vil være med til at trodse utidigt regnvejr og sprede budskabet om mere “Sunlight” på prognosen.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. singlen kan købes her :)
    http//tambourhinoceros.bigcartel.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?