#1: Tomboy remixer Bon Iver

I dag prøver vi at gøre noget specielt ud af en, på papiret, ligegyldig dato. Vi har nemlig fået stillet tre imponerende remixes til rådighed, som vi rundhåndet må dele ud. Det betyder altså tre indlæg der hver især byder på et sprødt nummer.

Det første tilfælde drejer sig om danske Tomas Barfod/Tomboy, som folk nok kender fra Filur, WhoMadeWho, Tartelet Records, og så videre, og så videre… Denne gang lader han sine remixevner gå kærligt ud over Re: Stacks af Bon Iver, som må siges at være et populært navn for mange danskere, med en forkærlighed for nu-folken. Resultatet er et underholdende og dansabelt remix, med blandt andet hand claps og hi-hats, som allerede er blevet luftet af danske djs som Ung Flugt og Le Gammeltoft. Mon ikke remixet også fungerer udenfor den danske grænse?

Bon Iver Re: Stacks (Tomas Barfod Remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Re_-Stacks-Tomas-Barfod-Remix.mp3]