Roskilde 2011: Jatoma interview

To. Så få koncerter har electronica-trioen Jatoma givet i Danmark. Publikum får altså noget af en eksklusiv oplevelse, når Tomas Barfod og Electrojuice-drengene Mads Kolding og Jakob Littauer fredag kl. 20:30 indtager Cosmopol-teltet. Sidste år tilfaldt Roskilde-æren Electrojuice, og med åbningskoncert på samme scene imponerede de med en intensitet og et nærvær, det var svært ikke at blive fortryllet af – ikke mindst i kraft af den medbragte trommeslager. I år er konstellationen selvfølgelig en anden, men de organiske rytmer går igen.

“Tomas spiller for det meste trommer, men nogen gange også Jakob. Mads spiller synths og synger i en forvrænget mikrofon med autotune, echo og en hel masse syrede effekter sluttet til. Jakob spiller også synths og styrer forksellige loops på en sampler,” fortæller Jatoma om deres liveopsætning. Den skiftende opstilling går igen i gruppens produktionsfaser:

“Nogle sange har vi lavet hver for sig, andre har vi lavet hundrede procent fælles, men man må nok sige, at vi har hvert vores specialer, der egentligt supplerer hinanden meget godt. Jakob lægger meget vægt på harmonierne og de mere melankolske numre, hvorimod Mads tit er den, der søger for at numrene bliver fjollede og syrede. Tomas er god til rytmerne, både de simple og tighte, men også de skøre og mere svævende trommer.”

Den ofte kamuflerede vokal beskriver bandet “som et andet element på numrene, altså lidt som et instrument. De giver en meget nærværende og organisk lyd.” Vokalen kan være svær at dechifrere fra synthen – vokalerne er altid pakket godt ind i en masse effekter, og det er tit svært at høre, at det faktisk er en vokal. Jatoma leger med vores forestilling om, at al elektronisk musik skal ledsages af stabile, dansable 4/4-rytmer, hvis mål er at sætte gang i dansemusklerne.

Balance mellem det atmosfæriske, melodisk dragende og støjende intense er clu’et hos Jatoma såvel som hos Electrojuice. Selv betegner Jatoma støjen som “noget, der tit er med til at skabe et syret og mere kaotisk klimaks.”

Kort før Electrojuice’ optræden til et afterparty på dette års SPOT Festival proklamerede duoen, at det nu er tid til en pause. Hvad det medfører for Jatoma står endnu hen i det uvisse, men en ting er sikkert: Roskilde koncerten er en sjælden mulighed for at opleve trioens både tilbageholdende, skrøbelige og hårdtslående electronicatechno.

Jatoma spiller fredag kl. 20:30 på Cosmopol.

Jatoma – Paper Lights
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/09-Paper-Lights.mp3]

Jatoma – Little Houseboat
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/01-Little-Houseboat-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. wonky carton says:

    nice eva!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Soundvenue Fashion Week Party – feat. jj, The Tough Alliance, Kasper Bjørke m.fl!

I forbindelse med den forestående københavnske modeuge vil byen opleve et mindre make over, selvfølgelig indenfor antallet af modeopvisninger, men også på området for musikalske indslag og fester. Det understreges i Soundvenues seneste magasin (det særlige Fashion Week Issue), at mode og musik er to tæt knyttede fænomener, som understøtter hinanden.

Derfor holder Soundvenue på fredag en kæmpe fest på Søpavillionen, midt i hjertet af København. Pak alle de grumme folkefortællinger om stedet sammen, for på fredag udskiftes normalt huserende djs som DJ 4gaard, Lasse F og Morten Breum blandt andet med en sjælden live koncert fra de svenskere mystikere jj, et ligeså eksklusivt dj-set fra inspirationskilden og labelmates The Tough Alliance og et release party for Kasper Bjørkes kommende plade, Standing on Top of Utopia.

Med sig har Bjørke inviteret et væld af venner. Blandt andre kammersjukken Tomas Barfod fra Filur, kollegaerne Kenton Slash Demon – som netop med succes har remixet den nye single Alcatraz – og Djuna Barnes. Det skal nok blive vildt i sig selv.
Slutteligt skal det også nævnes at Soundvenue ville have plads til den “talentfulde” masse. Der er vi rigtig glade for at være med, sammen med 100 gange mere talentfulde Eim Ick.

Billetter kan erhverves for 80 kroner i døren, som åbner klokken 22 – er man medlem af Soundvenue Friends kan man komme gratis på gæstelisten. Skulle dette heller ikke være tilfældet, er der her en mulighed for at vinde 3×2 billetter til festen!

Alt hvad du skal gøre, er at fuldføre dette omkvæd med det manglende ord;
When I’m in the club
I’m always on a drug
If you get a hug
Guess what drug
I’m on ____________

Konkurrencen er nu lukket, og vinderne har fået direkte besked – vi takker for den store interesse, og håber på at se mange af jer imorgen.

The Tough AllianceSomething Special
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/01-the-tough-alliance-something-special.mp3]

The Tough AllianceFirst Class Riot (Touch of Jules & Jim)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/06-First-Class-Riot-Touch-of-jj-.mp3]

jjare you still in vallda?
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/04-are-you-still-in-vallda_.mp3]

Kasper Bjørke – Alcatraz (Kenton Slash Demon Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/02-Alcatraz-Kenton-Slash-Demon-Remi.mp3]

RegnskyJanuar Mixtape 2010

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. alexander says:

    en skam man skal være atten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Tomboy glæder sig til Distortion

Distortion Mix (Compiled by Tomboy)

…og det er han ikke ene om! Distortions gadefester er det største samlingspunkt i København og de mange koncerter bliver klart noget at se frem til. Nu har den ene halvdel af Filur/Tartelet-manden Tomas Barfod alias Tomboy lavet et mixtape, hvor han samler mange af de aktuelle Distortion-navne i et timeslangt mix. Hør det og kom nærmere den rette Distortion-stemning.

Distortion rundt omkring i København, fra 3. til 7. juni. Læs mere her.

Tomboy Distortion Mix (via zShare)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Filur samler op

filur

Jeg blev rigtig glad, da jeg for nyeligt fik Filurs nye plade In Retrospect ind ad brevsprækken. Der var tilmed lagt et brev ved som forklarede de nærmere omstændigheder for udgivelsen, og det blev klart for mig, at jeg skulle ud på en musikalsk tidsrejse. Det er nemlig 10 år siden Filur startede karrieren.

Pladen starter i år 2009 med duoens nyeste single Rental Car” og bevæger sig derefter kronologisk tilbage i tiden. På rejsen møder man bl.a. Pernille Rosendahl, der synger med på nummeret “You & I”, man møder Magnum Coltrane Price på nummeret I Want You” og man møder Nellie Ettison på gennembrudshittet It’s Alright”.
Pladens sidste skæring er duoens første vinyludgivelse Crowdpusher”, der er lavet i et soveværelse med 1,5″ disk og Atari computer.
Teknologien har udviklet sig, ligesom Filurs musikstil også har gjort det. In Retrospect skildrer hvordan housemusikken har bevæget sig gennem disco, jazz og soul til deep house, til et melankolsk, analog og rocket udtryk og tilbage til disco.

I duoens første år turnerede de verden rundt med store liveopsætninger og i 2003 spillede de på Roskilde Festivalens Arena Scene for intet mindre end 18.000 mennesker.
Siden da, har duoen dog udelukkende valgt at satse på dj-sets, og er i dag faste dj’s på Vega.

I de senere år har både Tomas Barfod og Kasper Bjørke markeret sig som remixere af andres numre, ligesom de selv er blevet remixet af bl.a. Trentemøller, Lulu Rouge, Muzzle Flash, Rune RK og Emperor Machine.
In Rectrospect indeholder også en cd 2, hvor en god samling af disse remixes er på.

Jeg har fået lov at dele Muzzle Flash’ remix af Rental Car med jer. Originalen kan streames via myspace, og pladen vil være i handel fra på mandag (02.02.09)

Filur – Rental Car (Muzzle Flash remix)

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/rental-car-ft-naim-muzzle-flash-remix.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?