Awanto 3 – The Wall

Steven Van Holle har som Awanto 3 spillet en vigtig rolle i Amsterdams klubmiljø igennem et årti, hvor vi herhjemme særligt kender ham for hans mange ep-udgivelser hos Rush Hour Recordings, byens førende pladeselskab for housemusik. Hollænderen er tæt musikalsk beslægtet med landsmænd som blandt andre Tom Trago, San Proper og Young Marco, men hvor flere af disse artister allerede har et studiealbum på samvittigheden, er det en fjer der mangler i hatten på Awanto 3.

Dette ændrer sig dog i næste måned, når Van Holle vender tilbage til Rush Hour Recordings med debutalbummet Opel Mantra, som opdeles i tre 12″-udgivelser, før hele udgivelsen samles på en CD. Første kapitel ventes på gaden i næste uge, og hvis dette kapitels fire skæringer sætter barren for, hvad der er i vente på Opel Mantra, kan man godt begynde at glæde sig. The Wall fremstår i denne sammenhæng som første kapitels mest fuldkomne nummer, kosmisk, dyb og rig på løsthængende koklokker, der som vintersolen over en forladt strand hviler sit blik fast på de døsige akkorder i bunden af lydbilledet. Det er et sanseberusende track, og man gør sig klogt at tjekke Soundcloud-linket ud forneden, hvor man også kan lytte til de tre øvrige nummer af Opel Mantras første kapitel.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Iris

Næste måned er den hollandske houseproducer Tom Trago pladeaktuel med karrierens anden LP, Iris, navngivet efter sin kæreste. Om det har været af manglende tålmodighed skal være usagt, men ikke desto mindre udsendte hollænderen forleden en tre numre stor sampler for den kommende udgivelse via pladeselskabet Rush Hour, som også vil distribuere fuldspilleren.

Disse tre numre fra hans Iris Sampler – Being With You, Space Balloon og What You Do – er alle at finde på Iris, der udkommer på mandag. På What You Do, ep’ens mest interessante nummer, vokalgæster Chicago house-legenden Tyree Cooper, hvilket måske bliver lidt tacky, men som ikke kan pille ved den produktionsmæssige elegance, nummeret byder på.
What You Do emmer nemlig af autentiske referencer til Chicagos housescene på en frisk, nyfortolket facon, med voldsomt dirrende sub bass, funky electro basslines samt våde kicks og claps.

Hvis denne smagsprøve taler et billede for, hvad der er i vente på Iris, så kommer jeg utvivlsomt til at vælte over pladen langt ude i fremtiden. I mellemtiden kan man erhverve sig ep’en digitalt på blandt andet Beatport, Boomkat og iTunes, samt lytte nedenfor til Tom Tragos 22 minutter lange sample-mix af samtlige Iris-medvirkende numre.

Tom TragoWhat You Do (feat Tyree Cooper)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/03-What-You-Do-feat-Tyree-Cooper-1.mp3]

Tom TragoTom Trago – Iris teaser mix by rushhourrecords

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top 25: House- og techno tracks fra 2010 (8-1)

Vi er nået til sidste del og dermed toppen for Regnskys bud på årets bedste house- eller technomusik. Vi nærmer os derfor også en række numre med ekstra stor betydning i det snart forgange 2010.

#8: Nikola GalaKeep Walking (download) [Freerange]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/01-Keep-Walking-1.mp3]

Formidabel, drømmende tech house fra græske Nikola Gala og hans første ep på Jimpsters førnævnte pladeselskab Freerange. Keep Walking indbyder helt nøjagtigt til det man kan forvente med en sådan sangtitel; et evigt tiltagende groove og et sommerligt vibe, brygget på enkelte tangenter, utydelige vokalsamples og en bassgang heftig og seksuel nok til at gøre kvinderne gravide.

#7: Nicolas JaarTime For Us [Wolf + Lamb Music]

2010 vil blive husket for hvordan langsom house – sløvt liggende mellem 110 og 115 BPM – blev en accepteret og udbredt stil hos masserne, og hvordan jeg langt om længe havde plads til amerikanske Nicolas Jaar i mit hjerte. Fra hans residens i New York har han indlemmet mange dagligdagsoplevelser fra gyder og hovedgader i hans produktioner – som på hans ultimative hit fra 2010, Time For Us, der ikke er så meget en fast dj-yndling som det er fandens organisk, originalt og catchy.

#6: Art DepartmentWithout You (download) [Crosstown Rebels]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/01-Without-You-1.mp3]

En hurtig historielektion: Kenny Glasgow og Jonny White, to ekstremt erfarne og populære producere, gik i 2010 sammen og skabte duoen Art Department. Deres første udspil fik af Resident Advisor de magiske 4,5 og blev forleden af samme medie kåret til årets track. Nummeret bærer en dyster men smittende lyd med Seth Troxler på vokal, og på de syv minutter nummeret varer skal man som lytter være hurtig og observant. Det ene øjeblik taber man kæben over den dybe bass, derefter det hårdtslående, langtrukne kick og til sidst Troxlers forførende vokal, der rammende synger om afmagt. Det er afmagt, det her.

#5: Axel BomanPurple Drank [Pampa]

Alt for længe hørte jeg dette nummer i byen, uden at kunne identificere dets afsender. Det var ikke før jeg trængte en dj op i krogen, at jeg fandt ud af, at Axel Boman havde stået bag nummeret Purple Drank, som i august udkom på DJ Kozes pladeselskab Pampa. Det eneste vokalarbejdet fortæller os, er om et frækt og forførende længsel, der på denne skæring understøttes af metalliske percussions, handclap samples, tunge akkorder og en sløret, hypnotiserende melodi. Det ekstraordinære, der berettiger Purple Drank på denne årsliste, er dog at disse elementer strækkes så langt, at nummeret til gengæld kræver lytterens tålmodighed. Kan man overvinde dette krav, er chancen for at være solgt til stanglakrids enorm.

#4: James BlakeCMYK [R&S]

Akkurat som med Girl Unit må vi igen gøre os en undtagelse og indlemme et nummer fra den eksperimentalistiske IDM/dubstep-scene – netop fordi det har været sådan en favorit at fyre af på de store anlæg. Den purunge James Blake har i en ung alder allerede modtaget mere ros end nogle kunstnere oplever i et helt liv, især grundet maj-hittet CMYK, der sampler Kelis (af alle mennesker) og gør det med så megen swagger og fascinerende beat-arrangementer at nummeret er et af de tidsløse bangers, som der kun produceres to-tre-fire numre af om året. CMYK – hvis titel tager udgangspunkt i et hyppigt anvendt farvesystem – var i maj måned dét nummer, der overvandt min frygt for klubvenligt hurtige numre og netop grundet denne oplevelse er det naturligt, at CMYK kan figurere på denne liste.

#3: Tom TragoOver & Edit (download) [Rush Hour]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/02-Over-Edit-Original-Mix-1.mp3]

I 2009 udsendte de hollandske house-producer Tom Trago LP’en Voyage Direct via pladeselskabet Rush Hour. Det efterfølgende vendte Trago tilbage på samme pladeselskab med en liveudgave af Use Me, som kunne findes på førnævnte plade. Vigtigere var dog singlens b-side, hvor man fandt slaskeren Over & Edit, der tro mod Tom Tragos musikalske stil trækker på en gammel disco eller funk-klassiker, i dette tilfælde Sylvesters klassiker Over & Over. Hér på så imponerende facon, at blæsere og funk guitarer klippes sammen med typiske houseelementer i et vådt, sensuelt resultat, firskåret direkte ind i et sent natteset.

#2: TensnakeComa Cat [Permanent Vacation]

Can I get, Can I get-get?! Tensnakes Coma Cat var en landeplage på samtlige københavnske klubber over både foråret og sommeren, noget man kunne se komme allerede fra første gang man hørte introen af klokker, congas, knips og ekstatisk kvindevokal – det fremstod tydeligt, at tracket ikke behøvede meget mere for at blive et hit! 80’er-inspirerede klaver-stabs og en ligeså old school synthesizer-baseret bass er selvfølgelig cheesy på det hele overekstatiske og optimistiske plan, men det er nu engang hvad der skal til, for at skabe et hit som Coma Cat, der nærmest blev et universelt sprog flere grupperinger pludseligt kunne forstå, dér, midt på dansegulvet.

#1: Jacob Korn – Sundaysun (download) [Dolly]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/01-Sundaysun-1.mp3]

Efter at knokle igennem en vidtspændende liste af numre er vi langt om længe kommet til listens førsteplads, der går til Jacob Korns Sundaysun, hvilket gør tyskeren til den eneste på denne liste med to produktioner i eget navn. Som den muligvis eneste kunstner i stand til at koble så mange elementer og lyde ind i et track mestrer Jacob Korn – som før fortalt – sin helt egen lyd af claps, dubbet bass, old school piano og en originalt udtænkt melodi, der nærmest som i en orkestrering gemmer sig imellem alle hans lyde. Midt i det hele kaster Jacob Korn opbygningen over bord, piller den fra hinanden og begynder forfra i et mere intenst forløb, der griber om lyttteren. To tredjedele inde i Sundaysun introducerer han os så for massive strenge på et generelt fantastisk tekstureret nummer, der grundet den futuristiske lyd kan vokse i lang tid endnu.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Nicolas says:

    Rigtig god liste Morten! Nogle kendinge undervejs, men også en masse ukendte tracks der klart skal købes på Beatport snart!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

What’s in the bag? #1

Et nyt tiltag ser dagens lys her på bloggen. Efter længere tids bloggen om hvad der kun kan betegnes som mere danse- eller nattelivsfokuseret musik, har jeg besluttet at tematisere denne stilart. Sandheden er, at jeg har det bedst med at skrive om genrer som eksempelvis disco eller indie rock (for at nævne nogle få), men da termer som “house” og “techno” stadigt er en stor del af min hverdag som DJ, er det ikke noget jeg helt og holdent kan lade ligge. Derfor vil jeg nu en gang imellem vende tilbage med nogle af de ting, jeg selv enten spiller eller holder meget af; “What’s in the bag“.

Det nye bliver derfor, at jeg i stedet for optil flere gange om ugen tager udgangspunkt i enkelte numre, knalder det hele ned i en gryde af mixede stilarter, med det tilfælles at det rører noget i mig. På den måde behøver jeg ikke at pryde hvert enkelt track med omtrænt 200 ord, det kan blive for meget, for kedeligt og for hårdt i længden.

Jeg er en stor elsker af bangers, det indrømmer jeg gerne. Men bangers behøver ikke være en floor filler eller være sindssygt trættende på andendagen, og det vil jeg også gerne kunne bevise fra tid til anden. Jeg ved endnu ikke hvordan det kommer til at se ud med antallet af numre, eventuelle temaer eller en tilbagevendende ugedag for disse “What’s in the bag”, eller hvor længe det holder. Det må i den forbindelse bare være med at holde et vågent øje med Regnsky.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Jeg starter ud med vores ven Danilo aka. Motor City Drum Ensemble, som har været med indover den seneste remix-pakke med Tiga, hvor forskellige skarer indenfor den elektroniske scene remixer canadierens seneste fuldspiller, Ciao!. Denne gang er vi faldet over nummeret Overtime, som med MCDE ved roret er blevet marineret i en tyk bassgang, en tidstypisk fornemmelse for lo-fi og en stædig men underspillet hi-hat der, af uransagelige grunde, fremstår aldeles tiltalende.

TigaOvertime (Motor City Drum Ensemble Tape Dub Mix) [køb]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/05-Overtime-Motor-City-Drum-Ensemble-Tape-Dub-Mix.mp3]

Hollandske Tom Trago har udgivet musik i nu fire år og er stærkt inspireret af den legendariske house-scene fra Detroit, som krydres med skønne, old school samples. På Voyage Direct – Live Takes hitter han både med Over & Edit, som også er blevet klistret fast på det københavnske tapet af Kenton Slash Demon, samt Use Me, hvor Trago har samplet en gammel jazzsanger, som kommer frem to gange undervejs i nummeret.

Tom TragoUse Me Again (Original Mix) [køb]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/01-Use-Me-Again-Original-Mix-1.mp3]

Mit hjerte forbliver lidt i Amsterdam og hos Quince, som først forleden kom ind under huden på mig, hvilket skete i forrige uge, da han blev charted af selveste Joris VoornBeatport. Det chartede nummer hedder Soba, og da jeg grundet den manglende kendskab til Quince prøvet at søge noget info, fandt jeg samtidigt ud af, at Joris Voorn selv har været co-producer på nummeret. Soba kommer fra den to numre store 12″er Noodles, hvor man også finder nummeret Udon, et minimalt og tech’et electronica-manifest, der kosmisk svæver fra start til slut. Obs: Tag jer ikke af slutningen.

QuinceUdon [køb]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/02-Udon-1.mp3]

Til sidst mødes mine elskede darlings LCD Soundsystem og Holy Ghost! i et samarbejde, hvor sidstnævnte remixer førstnævnte og førstesinglen fra den kommende This Is Happening, Drunk Girls. Det er blevet længere, mere disco og nemmere at danse til. Kender man Holy Ghost! ved man også straks, at det er denne duo der står bag. Tak til dem for at smide dette remix gratis ud.

LCD SoundsystemDrunk Girls (Holy Ghost! Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/02-Drunk-Girls-Holy-Ghost-Remix-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Har altid været kæmpe fan af Holy Ghost! De skuffer sjældent, specielt ikke her. Smukt mix!
    Jeg har heller ikke lige hørt noget til en ‘Quince’ før nu. Ikke dårligt, organisk på en finurlig og halvbedrøvet (og meget minimalistisk!) måde.

    Kodus! :)

  2. Kristian says:

    Hvad er det for en cool kasse der ses på billedet?

  3. Jakob: Jeg er glad for at du er med på den, håber også du bliver imponeret af den næste omgang WITB, hvornår end den nu kommer og hvad den nu end kommer til at bestå af.

    Kristian: Det er en old school drum generator. Jeg ved sjældent hvilke billeder jeg skal krydre diverse indlæg med, og denne gang blev det dette billede, fanget direkte fra et køkkenbord (:

  4. Martin says:

    Sådan Morten! Lige hvad der manglede ;) !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?