Hør eller genhør Carlo & Selmas DJ-set fra Regnskys fødselsdagsfest

Vores 10 års fødselsdagsfest på Jolene den 15. september vil for evigt fremstå som en stor aften i Regnskys historie.

Denne aften havde vi samlet en række af vores yndlings-dj’s, der var med til at gøre aftenen uforglemmelig. Til at lukke festen havde vi selskab af Carlo & Selma, der leverede et hårdt og emotionelt house-set fyldt med en masse afstikkere til italo, electronic-body-music, techno og disco.

Deres to timer lange lukkeset er blevet foreviget, og vi er stolte over at kunne dele dette fremragende mix.

Duoens mange dj-sets rundt i hovedstaden afslører med al tydelighed, at italienske Carlo Molino og norske Selma Skov Høye er en af tidens mest spændende, eklektiske og grænsebrydende dj-duoer, København gemmer på. Duoen står også bag den nye klubnat GROUP THERAPY på natklubben Ved Siden Af. Klubnatten er et queer-community og et safe space-miljø for minoriteter, og den åbner 19. oktober med et internationalt line-up.

Stor tak og masser af kærlighed til vores fødselsdags-dj’s Theodor Clausen, Sousa/Schmidt, Søren Daugbjerg og selvfølgelig Carlo & Selma.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnsky inviterer til 10 års fødselsdagsfest

Da en ung pige i 2008 etablerede en musikblog, hvor hun kunne dele ud af sine musikalske oplevelser, havde hun og andre næppe regnet med, at denne musikblog ville skrive om hundredevis af artister og koncerter, afholde fester med blandt andre Gold Panda, John Talabot, James Holden og Max Cooper på programmet og stadigvæk stå oprejst med lyst til mere efter 10 år.

Men alt dette er tilfældet for Regnsky, der nu kan fejre 10 års fødselsdag og snart løfte sløret for sin mest ambitiøse bloggerstab til dato. Derfor vil vi gerne fejre, at vi runder dette skarpe hjørne på en måde, der kommer os naturligt og står os meget nært; ved at holde en fest for vores læsere, samarbejdspartnere, venner og for vores venners venner.

Det hele finder sted på Jolene i København lørdag den 15. september, hvor der vil være aftenhygge, fremragende dj’s hele natten og muligvis en lille overraskelse imellem alt dette.

Vores fødselsdagsfest begynder med en reception klokken 19.00 under Jolenes markiser, hvor vi vil byde på et glas, en øl og en let snack.

Facebook-event

Når natten bider sig fast, kan vi byde på et program af dj’s, som i løbet af de seneste 10 år har spillet en stor rolle for Regnsky og for klubscenen omkring os. DJ’s, vi er stolte over siden hen at kunne kalde for venner. Vi vil gerne tillade os at præsentere disse venner for jer.

SOUSA & SCHMIDT
Medbring passet og husk rejsevaccinationen, for Sousa & Schmidt tager jer hele verden rundt. David Sousa og Mads Schmidts ti år lange affære som DJ-duo begyndte på Rust med torsdagsklubben Villains Club, og siden har deres CD-tasker (som stadig tages i brug!) også fundet plads til orientalske obskuriteter, sydamerikansk disco og glemte pop-perler. Der er ingen imiterende eksotisme over deres sets – tværtimod. Sousa & Schmidts beundring for musikken er oprigtig, både som dj’s og som arrangører af de yderst populære Footwork-fester.

THEODOR CLAUSEN
Vores venskab med Theodor Clausen går hele vejen tilbage til nogle af de første fester, vi arrangerede på Dunkel. Her havde vi vanligt tæt følgeskab af Theodor, både som dj og som producer i Mislyd og senere hen Averos, ligesom han var med til at søsætte torsdagsklubben Manna på Jolene.

Golden Retriever
Golden Retriever alias Carlo Molino er så lokal, som man overhovedet kan komme det for en københavnerbaseret italiener. Carlo er kendt i nattelivet som en evig energikilde med en stor kærlighed til elektronisk musik. Når han ikke kører solo, spiller han i dj-duoen Carlo & Selma, der nærmest har sin hjemmebane på Jolene, hvorfra de både dj’er hyppigt og holder fester.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

KONKURRENCE: Vind billetter til DJ Pierre (24/5) @ Harvey

Den københavnske natklub Harvey har igennem det seneste halve år inviteret nogle af verdens største techno- og housepioneerer til byen, herunder Juan Atkins, Marshall Jefferson og Octave One, der alle har vist, at de stadig spiller en væsentlig rolle indenfor elektronisk musik – tre årtier efter de først brød ud.

Den næste DJ på programmet der amerikanske DJ Pierre, der sammen med Eddie Fowlkes, Robert Hood m.fl. tilhører andengenerationspionerern, der tog kampen op efter Juan Atkins, Kevin Saunderson og Derrick May, der som de første definerede technolyden. DJ Pierre, der gæster Harvey på lørdag, er sammen med gruppen Phuture ofte blevet krediteret for at have skabt lyden af acid house, og stod bag ep’en Acid Tracks, der i 1987 blev kaldt “den første acid house-udgivelse”.

Hvis man vil opleve DJ Pierre på Harvey, der til lejligheden akkompagneres af OHOI!s Tim Driver, denne blogs gode ven Theodor Clausen og vores egen Morten Bruhn, arrangerer Regnsky i samspil med Harvey en konkurrence, hvor vi udlodder 2×2 billetter. Hvis man vil deltage, skal man blot skrive en mail til info@regnsky.dk, med et svar på følgende spørgsmål:

Hvilket Chicago-baseret PLADESELSKAB, der er kendt for at stå bag mange af de oprindelige houseudgivelser, udgav Acid Tracks i 1987?

Mærk emnefeltet KONKURRENCE.
Konkurrencens deadline er lørdag klokken 12.00, hvorefter vinderne kontaktes.

Phuture – Acid Trax
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2014/05/04-Acid-Trax.mp3]

 

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnsky og Namunël inviterer til torsdagsfest på Jolene

Med undtagelse af vores fantastiske og mindeværdige fem års fødselsdagsfest på Rust sidste år, hvor vi var beæret af at have Gold Panda på plakaten, er det umenneskelige tider siden vi sidst har kunnet lægge navn til en fest i det københavnske natteliv. Dette kommer vi efter på torsdag, når vi sammen med kollegaerne fra Namunël åbner Jolenes døre op til en god, gammeldaws torsdagsfest.

Reykjavik er Jolenes seneste bud på en gedigen torsdagsfest, hvor værtskabet går på skift imellem Namunël, flødedrengene fra Bump’N’Grind Slow Hustle Crew, Roskilde-holdet Johnnys DJ og italo-hovederne Fredag I Firenze, hvorfor hver torsdag på Jolene aldrig er den samme. Derfor er vi også glade for at kunne sætte vores eget præg på Reykjavik, hvor vi til festen på torsdag har udformet programmet sammen med Namunël-bloggen.

Theodor Clausen (kendt fra duoen Averos og holdet bag Harveys Kartel) og Mads Schmidt (bag Villains Club på Rust) var også en del af programmet da vi sidst holdte fest, og deres tilbagevenden krydres med tilføjelsen af Acid Pigs, der netop har sendt et nyt mixtape ud, som Morten Bruhn skrev om i forrige om. Han er desuden det fjerde navn på torsdagens program, og hvis hans opdagelser her på bloggen fra den seneste måned giver et præg af, hvad der er i vente, er vi sikre på et brag af en fest.

Namunel & Regnsky x Reykjavik at Jolene
Jolene, Kødbyen
Torsdag, 6. marts, 22.00
m/ Theodor Clausen, Mads Schmidt, Acid Pigs & Morten Bruhn

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The afterparty mixtape

Sammen med Theodor Clausen – kendt fra Averos og den hedengange trio Mislyd – har jeg sammensat et ret så lækkert mixtape, som bedst egner sig morgenfesten, men også virker til en god, mandag morgen. Mixet består af leftfield fra kunstnere som Shlomo og Mount Kimbie, før det går over i en mere houset stil med gamle såvel som nyere hits. Min personlige favorit må siges at komme fra tyske Moomin med nummeret The Story About You fra den brandvarme Smallville-signerede LP af samme navn. Vi håber, I vil give vores mix et skud. Tracklisten findes nederst.

the afterparty mixtape by m. bruhn & t. clausen

Tracklist:
01 Shlohmo – Places
02 Mount Kimbie – Before I Move Off [m&t edit]
03 Scuba – Adrenalin [m&t edit]
04 Tigerskin – Peak [m&t edit]
05 Moomin – The Story About You [m&t edit]
06 Tom Novy & Michael Marshall – Your Body (Stimming Remix) [m&t edit]
07 Dexter – Echt Vet!
08 Fritz Kalkbrenner – Layer Cake
09 Tribe – Where Am I (Kyle Hall Remix)
10 Nina Simone – See Line Woman (Kerri Chandler & Jerome Sydenham Remix)
11 Daphni – Ahora [m&t edit]
12 Those Guys – Love Love Love
13 Mood II Swing – All Night Long [m&t edit]
14 C-Beam – Strollin’ Speechless