Roskilde Festival: Tanker om en emotionel uge

Orange Stage Regnsky
Foto: Krists Luhaers

Musik er følelser. Det er et mantra for mig som musikskribent, men aldrig har det virket mere rigtigt end på dette års Roskilde Festival. Jeg er fuldstændig drænet for mental og emotionel energi. Jeg ved ikke, om det er programmet, vejret eller min egen sindsstemning, men for mig har årets festival været en helt ekstrem følelsesmæssig rutchebanetur, hvor jeg vist stadig ikke helt er klar over, om, hvordan eller hvor jeg skal stå af.

Jeg ved til gengæld godt, hvornår jeg stod på. Det gjorde jeg i mandags, hvor særligt svenske Skott med sin på samme tid fløjsbløde og knivskarpe vokal skar sig direkte ind i hjerterne på mig og de andre mandagsfriske musikelskere. Så var bunden ligesom lagt, inden jeg kastede mig ud hovedkulds ud i campingområdets mange fornøjelser og den egentlige rutchebane.

Tirsdag var det IRAH og GANGLYs tur til at bevise, at fremtiden er både lys og skræmmende på samme tid. Både IRAH og GANGLY formår at opbygge drømmende men faretruende lyduniverser, som kun få bands kommer i nærheden af at matche – begge ledsaget af en overjordisk dygtig vokalist i form af henholdsvis danske Stine Grøn og islandske Jófríður Ákadóttir. Jeg har længe været dybt forelsket i Stines vokal, og jeg tror, at folk herhjemme er ved at få øjnene op for Jófríður. I hvert fald var flere henne og erklære deres kærlighed til hende overfor mig, efter hun torsdag havde optrådt sammen med Hun Solo som soloprojektet JFDR.

For det fortjener hun fandme. På festivalen lavede jeg mit andet interview med hende på bare to måneder (først med JFDR – nu med GANGLY), men hvis det stod til mig, kunne jeg egentlig godt nøjes med kun at interviewe hende i alle mine interviews fremover. Sjældent har jeg mødt så smuk og eftertænksom en sjæl, der formår at sætte ord på alt det, der kan være svært at sætte ord på. Tak for dig, Jof!

Det hele peakede dog for mig torsdag aften, hvor the xx leverede deres livs formentlig bedste koncert. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at de kan gøre det bedre, for alt var absolut perfekt. Jamie xx var genial som altid, Romy fik alle omkring mig til at græde, mens Oliver virkede mere hjemme på scenen, end han nogensinde har gjort før. Jeg tror, at de mærkede kærligheden, der brusede over i pitten, og det gav dem mod på og lyst til at være den bedste udgave af dem selv; sagt på vaskeægte klichésk.

Jeg vil ikke gå i dybden med koncerten, for det har jeg allerede gjort her. Men blot konstatere at de og særligt Romys enestående følelses-tour-de-force på “Performance” vil stå tilbage som soundtracket for min festival.

When you saw me leaving // Did you think I had a place to go? // Since you stopped believing // I’ve had to put on my own show

Tilbage vil jeg også stå med en Roskilde Festival 2017, som på mange måder har været en underlig oplevelse. Jeg har været lykkelig og trist. Jeg har været fuld og tom. Jeg har savnet, og jeg har elsket. Jeg har med andre ord bare været på Roskilde Festival – det underlige skal findes i balancen. Vi ses næste år!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde Festival: Overlegne Jamie xx gik forrest i the xx magtdemonstration

The xx Regnsky

Jamie FUCKING xx! Her kunne min anmeldelse af the xx på Roskilde Festival egentlig fint stoppe, for alle, der var til stede i regnen foran Orange Scene, ville forstå budskabet til fulde.

Det var en vaskeægte magtdemonstration, vi var vidne til i går aftes, hvor the xx slog fast, at dygtige musikere sagtens kan tilpasse musikken til tid og sted uden at gå på kompromis med sine kunstneriske værdier og kvaliteter. Trioen havde klogt ladet Jamie “xx” Smith styre slagets gang, og det gjorde han med så sikker hånd, at det nærmest var uforståeligt. For han skabte fandme stort set hele skidtet live!

Det virker til, at årets Roskilde Festival har været stopfyldt med artister, som nærmest har lagt hele pakken klar på forhånd, så der bare skal trykkes play på den obligatoriske Macbook Pro. Men ikke Jamie FUCKING xx. Dette var en præstation præget af både overskud og overlegenhed. Overskud til at improvisere og det overlegne talent til nærmest at spille trommer, klaver og lege med synths på samme tid. Alt imens han styrede tempoet efter forgodtbefindende som en anden general. Og hey, findes der nogen, der er bedre til at spille trommer i slowmotion?

Inden min Jamie xxgasme tager overhånd, må jeg også lige nævne, at hverken Romy Croft og Oliver Sim måtte stå tilbage for maestroens genialiteter. Romy Crofts guitarspil var on point, Oliver Sim var mere udadvendt og charmerende, end jeg har oplevet ham tidligere, og i fællesskab komplementerede de hinanden og Jamie som tankelæsende trillinger. Særligt bandets brug af breaks var dybt imponerende. Timingen var absolut perfekt hver evigt eneste gang, og det vidner om et band, der virkelig gjorde sig umage for at være den bedste udgave af sig selv. Og det var de.

Jeg har efterhånden set the xx en del gange, men aftenens optræden var uden tvivl den bedste, jeg endnu har været vidne til. Fra den faste åbning “Intro”, som flød lækkert over i “Crystalised”, over til lejligheden ekstremt dansable udgaver af “VCR” og “Fiction” til Jamies eget megahit “Loud Places” dominerede the xx Orange Scene i en sådan grad, at jeg faktisk ikke kan huske at have haft så stærk en oplevelse på den legendariske scene. Det hele orkestreret af Jamie FUCKING xx!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hør Jamie xx surfe en nostalgibølge på nyt nummer, ‘All Under One Roof Raving’

Det var en længere verdensturné med The xx i 2013, der første gang sendte trykbølger af hjemve igennem kroppen på Jamie xx. Med afsavnet til hjembyen London og inspirationer fra Mark Leckeys minidokumentar Fiorucci Made Me Hardcore, satte briten sig for at producere et nummer, der kunne omfavne denne sentimentalitet.

Resultatet findes i skæringen All Under One Roof Raving, der første gang blev præmieret i fredags hos Annie Mac på BBC1. All Under One Roof Raving, der er nostalgisk i både tid og sted, sampler flere samtaler fra den førnævnte dokumentar fra 1999, og ser Jamie xx fortsætte samme stil fra split-12″eren Girl / Sleep Sound, med implementering af olietynder, originale percussion-ideer og nærmest Burial-esque vokalsamplinger. Jamie xx kunne også overfor Annie Mac offentliggøre, at han i år vil færdiggøre sit debutalbum, hvor All Under One Raving også efter planen vil være at finde. I første omgang er dette nummer ude senere på måneden, via Young Turks.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The XX i ny indpakning

Den ever-so-hypede London trio, The XX, er nok et af de bands der i løbet af det seneste års tid har fået absolut mest omtale. – Og det med god grund. Siden bandets debutalbum “XX” (2009), er det bestemt ikke gået stille for sig for de tre medlemmer af band. Jeg tror ikke at der  er ét eneste nummer fra pladen, der ikke er blevet remixet på den ene eller den anden vis. Det er som sådan også nemt nok at forstå, da Romy Madly Crofts & Jamie Smiths tilbagelænede, nærmest ligeglade og falske, stemmer passer perfekt til tunge basgange, og ligeledes til dubstep og techno baserede beats. Jeg har her samlet mine favorit remixes af The XX’s dejlige popmelodier.

Engelske Four Tet har givet nummeret “VCR” et makeover, og er ifølge mig sluppet rigtig godt fra resultatet, der uden tvivl er en sikker vinder både på dansegulvet og hjemme på værelset i de sene nattetimer, inden den der danskaflevering skal afleveres til morgenen efter.

The XXVCR (Four Tet Remix)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Jaja, we get it. “Hjerte Rimer På Smerte” og det har The XX helt sikkert ikke været bange for at give udtryk for, da de skrev nummeret “Shelter” . Det bliver her remixet til mørk og sexet dubstep af C.R.S.T. der perfekt formår at holde melankolien og skrøbeligheden fra originalen og har lavet et nummer der giver visse assosiationer  til dubstep yndlingen, Burial.

The XXShelter (C.R.S.T Remix)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

På en måde må Jamie XX virkelig elske hans eget musik, og det han selv laver, for her, har han i hvert fald givet en helt ny fortolkning af nummeret “Island”.

The XX Island (Jamie XX Remix)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Sidst, men absolut ikke mindst, har percussionisten, hitmageren og remix-maskinen Jamie Smith/Jamie XX netop leaket et lille fint lydspor på hvordan The XX’s kommende sange kunne komme til at lyde. Vi taler calypso, olietønder, dubstep-beats og vokalopbrud, der kun kan få dig til at glemme det kolde danske efterår. Nummeret er kaldt “Far Nearer”, og er så vidt jeg har kunne læse mig til, blot et projekt Jamie har lavet for sjov og som måske ikke engang vil blive udgivet. Vi elsker det!

Jamie XXFar Nearer

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Del og kommentér

  1. Nicolas says:

    Four Tet remixet er så lækkert – venter stadig på en clean studie version!
    Btw, så er Jamie Smith percussionisten i bandet, og ikke forsangeren. Men rigtig godt indlæg Mads!

  2. Mads Regnsky says:

    Hej Nicolas. – Det er også rigtigt. Hurtig tastefejl! Det er hermed rettet :) God mandag!

  3. Bue says:

    Shelter-remixet er virkeligt dejligt.
    Et andet the XX remix, jeg sætter meget pris på er Dark Sky’s trykkende, post-dubsteppede version af crystalised

  4. Mathias says:

    Er helt enig, ‘Far Nearer’ er vildt fedt. Og så er det heldigvis ret sikkert, at det bliver udgivet.
    Datoen er endnu ikke offentliggjort, men det skulle eftersigende blive på pladeselskabet Numbers, der senest udgav Roska og Untolds samarbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

The XX + Matthew Dear = VCR

x

Meget britiske The XX har, trods den massive hype debutanterne er blevet udsat for, ikke fået mig overbevist om deres kvaliteter endnu.

Jeg håber imidlertid virkelig, at de får gjort det fredag. Trods bandets beskedne discografi, har det lykkedes dem at få udsolgt Store Vega fuldkommen. Og med et ry som fremragende liveband, der i den grad har styr på begrænselsen af den minimalistiske popmusiks virkemidler, må man formode, at de høje forventninger blive indfriet.

Nu har en anden af minimalismens mestre fået fingrene i singlen “VCR” fra albummet XX. Amerikanske Matthew Dear har fået æren, og skønt remixet holder sig meget til originalens electro-poppede form, tilfører den respekterede dj en kølig minimalhouse kant.
Det klæder nummeret, der i denne version får lidt mere indhold og finurlige elementer end original-tracket.

The XXVCR (Matthew Dear remix)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Del og kommentér

  1. Claudia says:

    Fik de dig overbevist? :)

    Deres cover af ‘You’ve got the love’ er jo helt igennem genialt!

  2. Eva Regnsky says:

    Hm, de fik mig ikke overbevist helt – skønt det var en ganske fin koncertoplevelse. I min optik mangler de i den grad noget dynamik, der kan skabe en større fremdrift i numrene. Og den fik de ikke helt tilført live – kun i de få momenter hvor der rent faktisk blev brugt live-spillede trommer i stedet for forudprogrammerede. Det fungerede til gengæld rigtig godt, og satte noget mere skub i publikum også. Paradoksalt nok blev festen først rigtigt startet, da lydmanden spillede “You Got The Love” efter XX havde forladt scenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?