Records to remember ’09 by

My 2009

Årstallet 2009 er snart passé, men inden Regnsky sniger sig ud af bagdøren og ind i 2010, et musikalsk år jeg personligt ser utrolig meget frem til, er det på sin plads at hylde de bedste udgivelser fra dette år. Nu er det så blevet min tur, efter at Søren og Eva hver især allerede har fortalt om de albums fra i år, der har haft en stor betydning for dem.

Jeg har brugt meget tid – lidt for længe, synes jeg nogle gange – på at komme frem til mit endelige bud på årets fem bedste udgivelser. Nogle gange fordi jeg havde svært ved overhovedet at fremkomme med fem fantastiske titler, som virkeligt adskilte sig fra de andre “blot” virkelige gode. Andre gange af en mere simpel årsag, hvor jeg simpelthen ikke kunne beslutte for mig selv, om Album X var bedre end Album Y, eller om Album Z skulle være med i top 5 eller ej. Men eftersom vi nærmer os deadline for 2009 – mit personligt bedste by far – har jeg valgt at skide hul i små overvejelser og smække min foretrukne top 5 op, i håb om at jeg i sidste ende indser, at dette var den rigtige rangliste for mig.

#5: I Got You on Tape – Spinning for The Cause

I Got You on Tape - Spinning for The Cause
Eneste danske navn på min top 5 – med andre ord årets bedste danske udgivelse. Jeg fik faktisk til opgave at anmelde denne plade ved udgivelsesdatoen tilbage i oktober, men andre ting kom i vejen og anmeldelsen blev nedprioriteret. Dette er ikke min måde at undskylde overfor bandet og pladeselskabet Tigerspring, for man kan simpelthen ikke komme udenom Spinning for The Cause. Det danske indieband med Jacob Bellens og hans dejlige vokal og hans ditto fornemmelse for sangskrivning i forsædet, trækker udgivelsen helt op i blandt de bedste fra i år. Adam Thorsmark og Soundvenue sagde det egentligt irriterende godt, da han konkluderede, at pladen ikke går efter morskab og underholdning, men i stedet lægger vægt på at forsøge at skabe et smukt lydbillede, fra start til slut. Dette gjorde kvartetten succesfuldt på en plade, hvor især titelnummeret og Beggers for Bangers imponerer.

I Got You on TapeBeggars And Bangers (ft. Kim LAS)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/08-Beggars-And-Bangers-ft.-Kim-LAS.mp3]

#4: The Whitest Boy Alive – Rules

THE-WHITEST-BOY-ALIVE-RULES
Det norsk/tyske house-/rockband, med den hornbrillebærende nørd og allemandseje Erlend Øye som bandets hovedrolle udadtil, er nok det band, der stjæler titlen som mit yndlings. Ingen af pladens i alt 11 numre kan selv den kritiske anmelder ønske fjernet, og de imponerende sangtekster har reddet mig utallige gange, hvad enten det var en fredag aften, en søndag eftermiddag, på landevejen eller spinnende i DJ-pulten. Jeg synes Rules slår bandets debutplade Dreams, især vurderet på holdbarhed, gennemførslen og af det faktum, at Rules bød på implementeringen af en retrosynthesizer. Courage, 1517 og Gravity skal især fremhæves som nogle af de sange, der i år har haft den største betydning for mig.

The Whitest Boy AliveGravity
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/08-Gravity-1.mp3]

#3: Girls – Album

girls
Jeg synes egentligt denne plade kom ud af det store ingenting. Men så var det nok fordi at duoen Christopher Owens og Chet “JR” White ikke forsøgte sig med et særligt koncept eller at være noget, de ikke var. Dog fik især vokalisten Owens masser af opmærksomhed/hype for hans noget okkulte fortid med en storebror, der døde ved spæd, og en mor, som var tvunget i prostitution – begge grundet en deltagelse i en religiøs sekt. Men nok om det. Album er det trejdebedste album (heh…) fra 2009 pga. den smukke, omend relativt simple produktion, Owens’ smukke, følsomme vokal og sangene enhver ung knøs kan relatere til, hvad enten det drejer sig om problemhåndteringer, ensomhed og drømme.

GirlsHellhole Ratface
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/06-Hellhole-Ratface.mp3]

#2: Bibio – Ambivalence Avenue

ambivalenceavenue
Endnu en solist, som blandt andet takket være smukt skrevet tekster har fået plads på denne top 5-liste. Bibio alias Stephen Wilkinson er, på trods af at have udgivelser på samvittigheden som strækker sig tilbage til 2005, en del af den nye lo-fi bølge som gik hen og blev ret populær her i 2009. Udover Bibio kan man blandt andet nævne Washed Out og Gold Panda, som også har oplevet masser af succes for konceptet, hvor ideerne betød mere end produktionen af disse. I løbet af 43 minutter viser Bibio med sit mangfoldige udtryk, at han på stærk og overbevisende facon håndterer et væld af subgenrer som ambient lo-fi electronica, surferrock og post-hip hop á la Flying Lotus. Det indledende titelnummer (som nok har årets bedste nynneomkvæd, Sugarette og Lovers’ Carvings formår, et halvt år efter udgivelsen, stadigt at give mig gåsehud. Jeg kan ikke lovprise denne plade tilstrækkeligt.

BibioAmbivalence Avenue
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/01-Bibio-Ambivalence-Avenue.mp3]

BibioFire Ant
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/04-Bibio-Fire-Ant.mp3]

#1: Stimming – Reflections

stimming
Det samme kan til det absolutte siges om Reflections, årets uden tvivl bedste plade. Jeg tror aldrig tidligere nogen minimal tech-fuldspiller har budt på så megen hjerte/smerte og sjæl som man kan høre det fra Stimming, den tyske technodarling, som oftest huserer på det tyske label Diynamic. Pånær på nummeret The Loneliness er alle pladens numre instrumentale – altså uden vokal – hvorfor det kan være svært at forholde sig til sangenes omhandlen og betydning. Men godt hjulpet på vej af titlerne, eksempelvis Sunday Morning, Song for Isabelle og The Kiss bør det fremstå klart for enhver, hvad musikken stykvist handler om – hvad enten det drejer sig om tømmermænd, forelskelse, beundring, ensomhed, verdensomspændende rejser eller opdagelser. Det er smukt og fængende og med mere nerve end man kan finde på de fleste følsomme rockballader. Den allerstørste præstation ligger i den måde, hvorpå han med et kendetegnende Stimming-udtryk, gennem hans specielle, selvskabte samples, formår at holde lytteren interesseret fra start til slut, samt succesen med at få integreret følelser og tanker ind i et normalt monotomt, koldt og apatisk univers, som minimal technoen normalt er garant for.

StimmingSong For Isabelle
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/03-Song-For-Isabelle.mp3]

StimmingThe Loneliness
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/07-The-Loneliness.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Daniel says:

    Go’ liste.
    Og dejligt at se Bibio’s udgivelse er med!

  2. Aebeloe - NZ says:

    Mmmmhhh. Stimming :-)

  3. Adam T says:

    Fedt, du har Bibio på listen. Total overset plade. Virkelig virkelig fed

  4. Theodor C. says:

    Stimming – Song For Isabelle er nok noget af det bedste jeg har hørt fra 2009, virkelig fantastisk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

om år 2009 og hvad det bragte med sig

Whitest Boy Alive på Roskilde 2009

Når sneen daler ned fra himlen og dækker landskabet som et tykt hvidt tæppe er det på tide at gå i vinterhi (eller bare indendøre) og i kombination med, at året 2009 er ved at gå på hæld, er det meget passende at reflektere over den forgangne år og hvad det har bragt med sig af musiske skønheder.

En tendens jeg har opdaget er, at alle de plader jeg har på min liste over årets bedste, har jeg først opdaget et betydeligt stykke tid efter deres udgivelse. Hvorfor ved jeg ikke, men mit bedste bud er, at det ligepludselig går op for mig hvor meget hype der er omkring pladerne og derfor tænker: “jamen så må jeg sgu da også lige få det tjekket ud.” – det bliver pladerne dog ikke mindre gode af, skulle jeg hilse og sige.
Om det er min mangel på aktualitet der også har gjort at jeg mere eller mindre har trukket mig tilbage fra bloggen er ikke til at sige. Det kan jeg faktisk ikke svare på. I nogle perioder ligger fokus bare helt andre steder, men derfor er det nu alligevel blevet til en lille anbefaling i ny og næ, og sådan bliver det nok også i det nye år.

moderat
Lad os få hul på festligehederne og lad mig starte med tyske Moderat, der i sensommeren slog benene fuldstændig væk under mig. Jeg købte pladen på en tur til Berlin og er stadig ikke træt af den, fordi den spænder så genremæssigt bredt. Kombinationen af Modeselektors hårde beatprogrammeringer og Apparats smukke lydbilleder åbnede mine øjne for “stille og rolig” techno, som samtidig kan fungere som bangers på en helt almindelig onsdag, hvilken Morten og jeg så ved selvsyn på Vega d. 19. august.

THE-WHITEST-BOY-ALIVE-RULES
Dernæst vil jeg nævne The Whitest Boy Alive, som ligeledes er en af de bands Morten og jeg har ‘in common’. Jeg er dybt dybt fascineret af den lyse og lette lyd, som det håndspillende houseorkester leverede såvel på albummet Rules, som på Roskilde’s Arena Scene i sommers.
En af årets sjoveste dj-oplevelser var desuden til Regnsky’s fødselsdag i sommers, hvor Erland Øye pludselig troppede op på dansegulvet og kvitterede med hans karakteristiske, slaskede discodans som kun han kan lave den.

fever-ray-cover_medium
Videre til Fever Ray, der må siges at være i en hel anden boldgade, men ligeledes en af mine 2009-favoritter.
Det er mere fordi pladen udfylder en særlig plads som også er vigtig, nemlig når man kommer hjem sent om natten og skal “varme ned” efter et job, eller en søndag, hvor tømmermændene gør det umuligt at høre andet end denne plade og Stella Polaris’ kompilationer.
Koncerten på Roskilde i sommers fik mig til at drømme mig langt væk ind i en bobbel på undervandsrejse.

mew-no_more_stories
Nu skal vi dog også have danske navne på banen, og årets danske rockalbum er efter min mening begået af Mew. Selvom forventningerne er tårnhøje, synes jeg stadigvæk de formår at være originale. De har indset, at der skal mere end et guitarriff og en rock1-trommerytme til for at lave rockmusik i 2009. Resultatet er en flot og ambitiøs plade, der pga. sin alsidighed heller ikke kommer til at kede mig det første lange stykke tid.

solrock
For at runde denne favoritrunde af, vil jeg nævne en udgivelse som fik rigtig mange tæv med på vejen. Anmelderne var ikke i tvivl om pladens kvaliteter, men i miljøet fik ElectroJuice en meget hård medfart. Det kan godt være, at Mads og Jakob ikke er så gamle endnu, men se nu bort fra det, og kig i stedet på hvad pladen kan. De er jo dygtige til deres kram, og beviser, at de mestrer en genre vi snart kommer til at se meget mere af i DK. Jeg er i hvertfald ikke i tvivl om, at de har en lys fremtid foran sig.

Dermed slut på 2009 for mit vedkommende. Fem meget forskellige favoritplader og et dejligt år at se tilbage på. Jeg glæder mig utrolig meget til at se hvad det nye år vil bringe med sig og har allerede nogle danske debutplader jeg ser meget frem til.

Tusind tak for i år
Kh Søren

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Daniel says:

    Vi glæder os allerede til at læse jer i 2010!
    – God Jul & Godt Nytår

    ElektroniskForum.

  2. alexander says:

    moderats og whitest boy alives nye album blev alt for oversete i år! så det glæder sgu at se dem her! udover det, er det sgu noget af et billede – hvem har taget det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

The Whitest Boy Alive @ Arena

The Whitest Boy Alive af Carsten Snejbjerg via Polfoto
Min første Roskilde Festival var i det herrens år 2007. Den blev stort set kun tilbragt på Odeon scenen, hvor der var skruet godt op for neonfarverne med et line-up, der inkluderede LCD Soundsystem, Klaxons og CSS. Og selvfølgelig The Whitest Boy Alive, der som det eneste af disse bands er vendt tilbage til støvsteppen igen.
Denne gang i lidt anderledes omgivelser og overfor et vel 5 x større publikum i det tætpakkede Arenatelt. Og hvilket publikum! Med så dedikerede lyttere er det umuligt for en koncert ikke at opfylde succeskriteriet, også selvom man måtte væbne sig med en større portion tålmodighed.

Egentlig havde jeg tænkt mig at danse samme tacky discodans som for to år siden. Det kom jeg desværre ikke til, men det var helt min egen skyld. Publikum var hengivne, overfor det afslappede band, der efter en lidt sløv halv time kom op i fart med nogle smittende og veloplagte ”Courage”, der med en dansende Erlend Øye væbnet med det smittende mantra fik hele teltet til at hoppe med på den direkte discohouse.

Men ligeså højt op som koncerten kom, næsten ligeså langt tog bandet den også ned i de lidt for ofte ufokuseret lange jammingstykker både i og mellem numrene. I det hele taget rodede det lidt for meget i de stramme kasser, bandet indkapsler deres smækre beats og figurer i. Det kunne have givet en fin afveksling fra de indspillede numre, men de kom til at virke skæmmende for en ellers finurlig og veloplagt koncert.

Med hits som “Golden Cage”, “1517” og “Burning” er det dog virkelig svært ikke at skabe en fest. Og selvom discodansen ikke erobrede mig på Arena, erobrede den største del af det ekstatiske publikum, der i op til en halv time efter sidste tone var klinget af, endnu hoppede rundt og skrålede sidste nummers mantra – faktisk så eftertrykkeligt at bandet kom ud foran sceneforhænget og dansede.

The Whitest Boy Alive – Courage
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/03-Courage.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Ulf Aslak says:

    Ufff! Den koncert! Måske er det fordi jeg ikke så dem i 2007, men jeg syntes virkelig det var fantastisk. De overraskede i hvert fald mig, som havde forventet en chillaxet feel good koncert, men fik et ordentligt spark disco i ansigtet! Sturt 5-tal!

  2. Jesper Hinze says:

    Nok min bedste roskilde oplevelse i 2009, for satan det var en dejlig koncert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Say hallo! to my new ex-lover

1517

Taking on responsibility knowing it will way you down,
Freedom is a possibility only if you’re able to say no!

Hør dette helt fantastiske Morgan Geist-remix af 1517, det seneste singleudspil fra mine darlings, norsk/tyske The Whitest Boy Alive.
Hør opbygningen og så… wait for it. Waaaaaaait for it. Sgu ikke for sjov at nummeret er ti minutter langt.

The Whitest Boy Alive 1517 (Morgan Geist Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/1517-morgan-geist-remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

The New Norway

The New Wine

For et par uger siden blev festivalen By:Larm afholdt i Oslo, Norge. By:Larm er Nordens største branchefestival, og det er her de store tendenser i selvfølgelig hovedsagligt Norge, men også Sverige, Danmark og Finland kan spores.
Denne gang var der særligt fokus på et band – det netop pladeaktuelle The Whitest Boy Alive, der skønt 75% af bandet stammer fra Tyskland, præsenteredes som et norsk band – måske fordi hovedmanden, lydarkitekten og den noget nær ikoniserede Erlend Øyes baggrund ligger i Bergen. Bergen er Norges befolkningsmæssigt næststørste by, men musikalsk set ubetinget den, med størst talentmæssig begavelse.

The Whitest Boy Alive – Intensions
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/02-intentions.mp3]

Det hornbrillebærende vidunderbarn, der fik sit gennembrud som ene del af duoen Kings of Convenience med 2004-albummet Riot In An Empty Street, har defineret den stil, det på årets festival viste sig som en gennemgående tendens.
Disse bands fra denne nye bølge kommer hovedsageligt fra Bergen og omegn, og hvad de kommer i fjeld-vandet er ikke godt at vide. Lyden er inspireret af den, som The Whitest Boy Alive præsenterede på debuten “Dreams”, og nu viderefører på “Rules”: en blanding af funky guitar, detaljerige jazzede trommespor og Øyes behagelige stemme ubetinget i forgrunden. Alt sammen præsenteret med en tilbagelænet afslappet elegance, der behageligt osede af overskud og coolness.

The Whitest Boy Alive – Burning
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/the_whitest_boy_alive_-_burning.mp3]

Men det band, der på By:Larm oplevede den største omtale fra aviser, er endnu på det stadium, hvor det er usikkert, hvilket pladeselskab, der skal udsende debuten. De har ingen fysiske udgivelser bag sig, men kan allerede skrive over 100.000 visninger af myspace-profilen på visitkortet.  Også stammer de fra Bergen. The New Wine, hedder de, og som en rapporter fra Gaffa bemærkede, kunne det lede tankerne hen på ordsproget om gammel vin på nye flasker. The New Wine spiller nemlig deres instrumenter ligeså tilbagelænet og præget af overskud som The Whitest Boy Alive, og Erlend Øye har forlængst erklæret sig som hardcore fan og også optrådt med bandet live. Det er med god grund, for de glimrende melodier står i kø – bare lyt til “Revolving Cylinder”, hvis håndklap og tacky keyboardtema umiddelbart fængsler lytteren, eller den lidt mindre dansable “Locked Position”, der er et glimrende eksempel på bandets fænomenale evne til at skabe elegante sammenhænge i numrenes elementer.
Jeg håber bandets efter sigende glimrende liveoptrædener på By:Larm fortsætter til de, som support for The Whitest Boy Alive, besøger Århus og København i slutningen af april

The New Wine – Revolving Cylinder
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/the_new_wine-revolving_cylinder.mp3]

The New Wine – I Had To Tell You
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/i-had-to-tell-you.mp3]

The Whitest Boy Alive
The New Wine

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?