Heart In Your Heartbreak

Med titler som “A Teenager In Love”, “Say No To Love” og “Higher Then The Stars”, er tonen ligesom lagt. Indie favoritterne fra Brooklyn, The Pains Of Being Pure At Heart, har netop leaket første nummer fra deres andet album, navngivet “Belong”, der efter sigende skulle udkomme til marts. Nummer hedder “Heart In Your Heartbreak”, og ja, det kommer sgu nok ikke bag på nogen at TPOBPAH stadig skriver dansable popmelodier om kærestesorger og om at gå fra hinanden. Opskriften på Heart In Your Heartbreak er da også en typisk tromme-guitar-bas baseret melodi, tilsat lidt krydderi i form af Kip Bermans sprøde stemme. På “Belong” har bandet arbejdet sammen med superproducerne Flood & Alan Moulder, der tidligere har haft bl.a. Nine Inch Nails, Depeche Mode & The Smashing Pumpkins under deres vinger. Jeg har ikke ret meget andet at sige, end at det fandme holder og  at man næsten ikke kan andet end at smile til dette nummer!

The Pains Of Being Pure At Heart Heart In Your Heartbreak

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/Heart-In-Your-Heartbreak.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Der er vist noget galt med linket til filen :s

  2. Mads Regnsky says:

    Hvordan mener du Kristian?
    Kan du ikke afspille sangen? :)

  3. Eva Regnsky says:

    Det er fikset nu, et lille teknisk hul – vi beklager, men håber du stadig har lyst til at høre nummeret – eller fandt det et andet sted (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

In the back of our mothers car

The Pains of Being Pure at Heart cover "Higher Than The Stars"
Amerikanske The Pains of Being Pure at Hearts småmelankolske, længselsfulde, let støjende popmelodier er jeg ret glad for, siden der opstod ret massiv hype om de forvoksede teenagere da de for et halvt års tid siden udgav debuten, har vi blogget en del om dem.
Nu er det tour-flittige band imidlertid klar med ny udgivelse. Ep’en sendes på gaden på tirsdag,  d. 22.09., og bærer titlen Higher Than The Stars. Her byder bandet på 4 friske numre, der dog nok vil vække genhørets glæde hos de, der havde fornøjelsen af at opleve kvartettens koncerter på Roskilde Festival og Vega tidligere på året, hvor de bl.a. luftede netop “Higher Than The Stars” og “Twins”.

Selve originaltracket kører samme stil som på debuten, og sender en følelsesrigt lydbillede med guitaren i centrum til publikum.

Noget, jeg ikke havde forventet at finde på en udgivelse fra TPOBPAH er imidlertid et remix. Der er netop hvad sidste nummer på ep’en er. Saint Etienne har taget titelnummeret under (meget) kærlig behandling, og trukket den drømmende synth og eskapistiske vokal helt frem i lydbilledet. Resultatet er dybt lytteværdigt, og velsagtens på min liste over bedste remixes længe.
Saint Etienne har givet nummeret et houset beat, og hvis genren indie-house eksisterede var det her remix kongeeksemplet. Tænk lidt svensk indierock Labrador-indiepop ala The Radio Dept., tilføj en amerikansk accent, og gør det så let og luftigt, at man ikke kan andet end knuselske det.

The Pains of Being Pure at HeartHeart Higher Than The Stars (Saint Etienne Visits Lord Spank Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/The-Pains-Of-Being-Pure-At-Heart-Higher-Than-The-Stars-Saint-Etienne-Visits-Lord-Spank-Remix.mp3]

The Pains of Being Pure at HeartHigher Than The Stars
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/pains-higher-than-the-stars.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vegas strøm

Vega
I næste uge går København amok i elektronisk musik. Den bliver trukket uden fra klubbens mørke og ind i aftensolen, hvor moderigtige børnefamilier vil mærke sidste snert af ungdommen på Enghaveplads til musik de – måske – lyttede til for mange år siden.

Men der sker stadig ting og sager de mørke lokaler.
Vegas præsenterer nemlig i de næste uger et noget nær ekstraordinært program, hvor især den amerikanske alternative scene er stærkt repræsenteret. I sidste weekend var det The Pains of Being Pure at Heart, der leverede den nærmest obligatoriske søndags-indie på de bonede gulve og spillede op med brede, støjende lydbilleder og poppede melodier.
Hvis man nu ikke nåede at være New York-hipster for en aften, kommer chancen igen allerede onsdag d. 13. med Vampire Weekend fra (big surprise) Brooklyn. De spiller deres nærmest tidstypiske blanding af indierock krydret med de fire ungersvendes helt forskellige udgangspunkter, lige fra afrikanske rytmer til hvid indie – ikke helt ulig byfællerne i TV on the Radio. Der er lagt op til en rytmisk festlig aften, med stærke melodier og intelligente tekster.

Og allerede om søndagen er vi klar igen – denne gang med støjpopperne i Deerhunter. Den seneste udgivelse Microcastle er fra sidste år – og meget højt på min liste over 2008’s bedste album. Det forener melodien, støjen og ikke mindst forsanger Bradford Cox perfekt skæve intonation i lytter vellyd – af den slags, der ikke er bange for at stryge lidt mod hårene. Live er bandet et bevis på at shoegaze-generationen ikke er glemt, mens netop Cox leverer vilde, ranglede performances. Opvarmningen står det århusianske Morningside Records band Shout Wellington Air Force for, og de leverer folket indierock af højeste kvalitet – og er tilmed snart albumaktuelle. Lyt til nogle af de nye numre her på bandets myspace.
Og allerede 3 dage efter er der igen gang i den i det gamle arbejderbevægelses hus. Denne gang med Moderat, der vel næppe behøver den store introduktion længere. Med sig tager de Pfadfinderei, der akkompagnerer acidhouse, næsebors-vibrerende bas og massive lydflader med deres visuals.

Så er der ingen gode undskyldninger for ikke at aflægge det gamle hus et visit længere.  Billetter osv. findes via Vegas hjemmeside.

Deerhunter Never Stops
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/03-Never-Stops.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Interview: The Pains of Being Pure at Heart

The Pains of Being Pure at Heart på skovtur
I forbindelse med Roskilde Festival mødte vi Kip (2. th.), Peggy (2. tv.) og Alex (1. th.) – tre af de forvoksne teenagere i The Pains Of Being Pure At Hear, der dampende flygtede fra et andet interview. Vi satte bandet stævne med et lidt svalere underlag af græs, og dér kom det til at handle om det gode ved at tournere i Europa (Peggy mener, det er maden), det at spille i Europa vs. USA (Peggy mener det er slik-embalagerne), forskellen på at være “big in Denmark” og “big in Japan”, hvorfor bands fra New York hypes mere end bands fra Milwauke, og hvordan det kan være bandnavnet er “The Pains of Being Pure at Heart” og ikke “Nik og Jay til Orange Scene”.
Også bliver en ting slået fast: De har endnu til gode at blive kontaktet af Lindsay Lohan. Så helt berømte er de ikke.

Ser I de europæiske festivaler som en slags opvarmning til jeres egne koncerter i efteråret? I har blandt andet en koncert på Vega den 2. august.

Alex: Nej, egentligt ikke, vi ser det nok mest af alt som en sjov og underlig ting at beskæftige sig med, hvor vi er væk fra det mere officielle koncertliv. Det kan være vi skal spille et langt eller kort set. Festivaler har ligesom sit eget univers.
Kip: Ja, når vi selv turnéer er vi jo enten opvarmingsbandet eller hovednavnet, på en festival er vi jo bare et… band, ud af mange. Forhåbentligt vil folk se os, så det er bare et cool og unikt miljø at være en del af. Ikke så meget for at varme op til noget. Indtil videre har vi spillet på ret få festivaller, så det er svært at vurdere. Det er ikke fordi der er noget særligt festivalmiljø i USA – eller også har vi ikke opdaget det endnu – det er mere en europæisk ting, tror jeg.

Hvilke tanker har I gjort jer omkring at spille i Europa, sammenlignet med at spille i USA?

Peggy: Maden er bedre her!
Alex: Ja, man bliver nærmest behandlet bedre hér. Det er altid sjovt og overraskende at opleve nye steder, og vi ved jo aldrig om der kommer 5 eller 500 mennesker for at høre os, når vi spiller i lande der er helt nye for os.
Alex: Vi har spillet et par gange i England, men vi kom først for alvor udenfor England for en måneds tid siden.
Kip: Ja, det var nok hér vores første rigtige europæiske oplevelse fandt sted. Det er rigtig fedt, det er sådan en ting man kan fortælle sine venner. “Vi skal til Europa og spille musik i en måned”, det bliver de meget misundelige over, så det er en fed oplevelse.

Det er jo ikke fordi det er meget ulig os, når vi skal den anden vej.

Kip: Klart, græsset er jo altid grønnere på den anden side, men begge steder er selvfølgelig meget gode, for altså…
Peggy: Jeg kan rigtig godt lide at prøve nyt slik! Det er også sjovt, hvordan indpakninger er anderledes fra sted til sted, jeg kan godt lide at udforske mad og cigaretter – jeg er meget nysgerrig på slik og chips.
Kip: Slik er altid sjovt!

Jeres album blev udsendt for fire måneder siden – og I er blevet populære ret hurtigt. Hvordan har I oplevet denne popularitet?

Alex: Muligheden for at komme til Europa er der, uden at man skal bruge sin livsopsparing på det.
Peggy: Man kan komme til at spille for folk, som rent faktisk kan synge med og er engageret i vores koncerter – det er rigtig fedt. Men det er jo ikke mindblowing, det er jo ikke fordi Lindsay Lohan vil i kontakt med os. Så vi er jo ikke berømte! (griner)

Men I er faktisk et af årets mest omtalte nye indiebands, her i Danmark. Så man kan godt sige at I er ret store, her i landet.

Alex: Sådan! Det er sådan nogle ting vi kan fortælle vores venner!
Peggy: Det havde jeg faktisk ingen idé om.
Kip: Det er sjovt at opleve en masse forskellige scenarier, den ene uge kan man spille på en halvfyldt/halvtom arena, og næste uge er man populære i Danmark. Men vi er jo lige begyndt at lave musik, så det er ikke så prisværdigt som… hvis vi nu havde lavet musik i flere år, hvor vi ikke var populære i Danmark og så rent faktisk ende med at blive det, så ville vi jo være helt “Endelig! Vi er store i Danmark!” (griner)

I er blevet sammenlignet en del med kunstnere, der skrev musik i de sene firsere og tidlige halvfemsere. Kan I se nogle sammenligner mellem samfundet dengang og samfundet i dag som måske har inspireret musikere fra begge perioder til at skrive musik, på den måde de nu har gjort?

Kip: Jeg vil ikke snakke på vegne af alle bands som skriver musik i dag og skrev dengang, men for os er det meget simplere end som så. Vi skriver bare popmusik og så er det sådan lidt… “Godt, så gør vi dét”! Begge perioder har jo haft en aktiekrise, men jeg ved ikke, måske har folk bare tænkt, “så, nu laver vi nogle My Bloody Valentine-sange”.
Peggy: Haha, ja, grunden til at lave musik var bare for at tjene nogle penge!
Kip: Det er ikke fordi vi har så mange bandmøder, hvor vi aftaler ting, så jeg tror bare vi er inspireret af ting vi kan lide, vi har ikke tænkt så meget over samfundstendenser.

Når I laver musik, bliver musikken så skrevet ved at jamme, er det et bandmedlem der får en idé, eller hvorledes?

Alex: Det er faktisk ikke fordi vi jamer så meget.
Kip: Nej, oftest kommer jeg med en idé som vi så prøver at følge. Jeg kommer med et skelet, som vi hver især prøver at tilsætte forskellige organer, kød og hår på. Basisstrukturen af en sang er selvfølgelig langt dårligere end det endelige resultat, men den røde tråd er den samme i begge versioner. På mine demoer er der det samme, kedelige trommebeat og er ikke særligt cool. Men så snart alle er blevet en del af skabelsen af et nummer er det en helt anden verden.

Der kommer jo en masse cool bands fra New York disse år. Jer, Vivian Girls og en masse andre bands som laver støjende musik med et twist af popmusik. Har I tænkt over jer selv som en del af en bølge?

Kip: Jeg tror ikke vi gjorde, da vi begyndte. Men senere hørte jeg en masse mennesker sige at vi er.Jeg kan rigtig godt lide mange af disse bands og vi har selvfølgelig lyttet til mange af disse bands plader, Vivian Girls og Crystal Stilts, blandt andre. Det er alle sammen rigtig gode bands og glæder os altid, når vi har muligheden for at møde dem.
Alex: Jeg tror mere det handler om New York end om musikken bands spiller. Der er bare så meget kærlighed til al mulig musik i byen, så der vil altid være en eller anden der har noget fedt musik at introducere os for. Der er jo millioner af mennesker dér og enormt mange der interesserer sig for den slags musik vi spiller. Nok mere end Omaha, for at nævne en by.

Opfatter I en international hype omkring byen? I ved, når et band bliver beskrevet kan det godt ende med at blive kendt som “New York’er-bandet”. Det kan jo være svært at forestille sig et band blive beskrevet som “Omaha-bandet”…

Alex: Jeg tror det er ret nemt at identificere et band fra New York. New York er jo universets hovedstad. Uanset om man er fra … Tokyo, eller en landsby i et random land, så kender alle til New York og har i al fald hørt om byen. Altså, der er ligeså mange gode bands fra andre dele af Nordamerika, det ved vi jo, om det så er Milwauke eller hvor som helst, så vil det jo bare være “dem fra U.S.A.”, fordi man ikke vil have hørt om Milwauke, eller bare er ligeglad med hvad der sker i Milwauke.
Kip: … Mine bedsteforældre bor der!
Alex: Okay, dårligt eksempel. Men, New York er jo ikke blevet hypet anderledes nu, end det nogensinde har været eller vil blive.
Kip: Men Milwauke er ikke universets hovedstad, så? (joker)
Peggy: Brooklyn-tingen er måske mere i fokus for tiden. Det er jo ret nyt.
Kip: Selvfølgelig! Men teknologien i dag garanterer jo også, at man kan komme fra hvorend det skulle være og stadig blive bemærket. Man behøver ikke stamme fra en mediehovedstad for at få succes, man kan være fra Götheborg eller Omaha – og det kan være små bands, uden muligheden for at turneré og man kan alligevel blive fans af dem, på grund af MySpace og så videre. Bare man er i stand til at netværke, betyder det intet om man kommer fra Lars Tyndskids mark eller ej. Men min pointe om New York er bare, at det er let at blive identificeret, hvis man kommer herfra. Jeg tror det betyder mindre i dag, hvor man er fra, folk er bare vilde med at opdage nyt musik.

Hvorfor The Pains Of Being Pure At Heart? Man forstår nemt musikken ud fra navnet. Hvad var tankerne omkring bandnavnet?

Kip: Navnet er taget ud fra en børnefortælling, som en af mine venner skrev, The Pains of Being Pure at Heart. Bortset fra at det er en smuk vending, som kan bevirke på folks umiddelbare forståelse for vores musik, så er moralen ved historien at de vigtige ting i livet ikke omhandler ting som magt, berømmelse eller prestige, men den morskab og de oplevelser man har med sine venner mens man er ung og eftersom dette band nærmest er et konstant roadtrip med bedstevenner, så var navnet ret passende på os.

Hvad mener i med et konstant roadtrip?

Kip: Når vi turnérer, hopper ned i en bil med sine bedste venner og konstant besøger nye steder, møder nye mennesker og oplever nye begivenheder, så er det virkelig livsbekræftende. Det er skønt at dele disse oplevelser med mennesker som betyder meget for een. Det ville ikke være det samme som at være sammen med nogle stereotypiske, erfarne rockmusikere, og jeg så ville sige “jubii, vi skal til Danmark!”, mens de bare ville sige “whatever, bare betal mig” – det ville ikke være morsomt på samme måde som det er for os fire.

Hvornår blev navnet bestemt?

Kip: Vi kom op med navnet før der overhovedet var et reelt band. Jeg registrerede domænet og url’en før der var nogle egentlige sange at fremvise.
Penny: Så vil vi også slippe for, eksempelvis hvis der allerede var et band med dét navn, at tilføje noget tilsidst, som athave en adresse som “…/thepainsofbeingpureatheartuk”…
Kip: Eller, “…theband”. Haha!
Alex: Haha, ellers kunne vi sidde i en rundkreds og finde ideer til bandnavn. “Hvad med, øh, The Cherry Girls”.
Kip: “Hvad står der ovre på skiltet? Nik & Jay til Orange, det skal vi hedde!”. Men helt oprigtigt, så er det rart at have idealer før musikken. Man kan altid skrive musikken, men det er godt at have strukturen til at danne rammerne for bandets lyd.

Vi udnævner The Pains of Being Pure at Heart til verdens sødeste band, og glæder os til at se dem på Vega d. 2.08, hvor de har fået stiftet endnu bedre bekendtskab med Europa – og på forhånd ved, at de er “big in Denmark”.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Meget New Yorker-hipt, Roskilde

yeah-yeah-yeahs

Smilet kunne dårligt blive bredere igår onsdag, da Roskilde Festival præsenterede seneste portion navne til årets festivalprogram, der endelig begynder at ligne noget.
Igår tog Roskilde Festival os med til New York, og en oplæring i tre versioner af ultimativ New York-hipsterness. Single-aktuelle Yeah Yeah Yeahs, Brooklyn freak-popperne i Gang Gang Dance (der også er annonceret til PopRevo-festivalen) og ikke mindst Regnskys indiepop-darlings The Pains of Being Pure At Heart, giver hver især en opvisning i de 3 mest dominerende bevægelser på den alternative musikscene de seneste 8 år.

Yeah Yeah Yeahs er afgjort det navn, der vil vække genklang hos flest. Med debuten “Fever To Tell” (fra 2003) vakte trioen med stilikonet Karen O. i front opmærksomhed verdenen over – ikke mindst på baggrund af deres tæt på legendariske liveshows, i hvilke musikkens intesitet mangedobles og det punkede i Yeah Yeah Yeahs udtryk for alvor træder frem. Yeah Yeah Yeahs spiller en blanding af kantet punk, skrape guitarriffs, en cooler-than-cool attitude kombineret med et veludviklet øre for popmelodien, der stilmæssigt ligger sig som en mere poppet og energisk del af den postpunk, som The Strokes med debuten “Is This It” i 2001 kickstartede.   
Seneste plade “Show Your Bones” byggede videre på debutens form, men var et kvalitetsmæssigt meget svingende album. På numre som den knivskarpe single “Gold Lion”, det gennemført enkle stilistiske mesterstykke “Way Out” og den rammende “Cheated Hearts” ramte de plet. Dog var der tale om en kvalitetsmæssigt ujævn plade, og indtil nu er det kun live, Yeah Yeah Yeahs har levet fuldt op til deres potientiale. Men måske ændres det på “It’s Blitz!” der udkommer i fysisk format d. 6.4, altså på mandag.

Polydor (YYY’s label) er kendt for at slagte blogs, derfor får I ikke singlen “Zero”, men et MSTRKRFT remix af den. I stedet kan I jo følge linket og tag et studie i ultimativ coolness med Karen O. som lærer.

Yeah Yeah Yeahs Zero (MSTRKRFT remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/zero_mstrkrft_remix.mp3]

Dagens anden version af hipsterness bliver fra Gang Gang Dance. Deres musik er inspireret af alt, og det giver faktisk god mening at karakteriserer den sådan. Både inspiration fra hiphoppen, electronicaen, orientalsk verdensmusik kombineres i bandets fængende popsange, der tager lytteren med på en drømmerejse af fremmedartede indtryk – både til at læne sig tilbage i, men også til at studere grundigt. Bandet kunne være en mindre rocket udgave af Battles og mindre syret udgave af Animal Collective, og det lyder ret godt, ikke? Jeg håber inderligt på, at de får lov til at spille deres hypnotiserende rock sent om natten på Pavilion scenen.

Gang Gang DanceVaccum
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/vaccum.mp3]

The Pains of Being Pure At Heart har vi adskillige gange hypet her på bloggen, og vi kan såmænd stadig ikke få nok af dem. Deres selvbetitlede debutalbum har endnu ikke ramt de danske butikker, men mon ikke de snart gør det? Jeg ser frem til en intens koncert på Roskilde, og håber bandets The Smiths-inspirerede musik ikke rammer de danske p3-lyttere alt for hurtigt, så vi kan have dem lidt for os selv.
Den rene og catchy poplyd er New Yorker-sej igen. Kombiner den gerne med sol, forelskelse, sommerkjoler og Roskilde Festival, så er resultatet The Pains of Being Pure At Heart. Mit bud bliver, at det er denne lyd, der bliver dominerende (igen) på musikscenen i år.
Tag et lyt på et af de fineste numre, jeg længe har hørt, og glæd dig endnu mere til årets Roskilde Festival.

The Pains of Being Pure At Heart – Stay Alive
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/06-stay-alive.mp3]

Yeah Yeah Yeahs
Gang Gang Dance
The Pains Of Being Pure At Heart

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *