KONKURRENCE: VIND BILLETTER TIL TENSNAKE @ RUST

Marco Nimerski alias den tyske discohouse-producer og Mirau-pladeboss Tensnake er på fem år gået længere end de fleste, fra at være et ubeskrevet blad i house-junglen til at være en af de mest efterspurgte artister indenfor sin genre. Med numre som In The End (I Want You To Cry) fra 2009 og hittet Coma Cat året efter søsatte Tensnake en lang rejse, der nu har bragt ham for foden af hans længe ventede debutalbum, der udkommer næste måned.

Inden da kan det københavnske publikum få fornøjelsen af at løsrive sig til et dj-set fra Tensnake, når han fredag gæster Nørrebro-spillestedet og -natklubben Rust. Her får tyskeren varm support fra nogle af de bedste lokale navne, som blandt andet tæller Brynjolfur, der i forrige uge blev tilføjet årets Roskilde Festival-line up.

I den forbindelse er vi på Regnsky stolte af at kunne præsentere en konkurrence, hvor vi i samarbejde med Rust udlodder 1×2 billetter til arrangementet. For at deltage i konkurrencen skal man blot svare på følgende spørgsmål:

Hvad er titlen på Tensnakes kommende debutalbum?

Svaret skal sendes til info [at] regnsky.dk inden fredag klokken 12.00, hvor vi vil udtrække og kontakte vinderen.

RUST PRÆSENTERER: TENSNAKE (DE) + BRYNJOLFUR + HOLTOUG + RASMUS BRO

Tensnake – Coma Cat
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/01-Coma-Cat.mp3]

Polargeist – Home From The Can (Tensnake Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/03-Home-From-The-Can-Tensnake-Remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top 25: House- og techno tracks fra 2010 (8-1)

Vi er nået til sidste del og dermed toppen for Regnskys bud på årets bedste house- eller technomusik. Vi nærmer os derfor også en række numre med ekstra stor betydning i det snart forgange 2010.

#8: Nikola GalaKeep Walking (download) [Freerange]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/01-Keep-Walking-1.mp3]

Formidabel, drømmende tech house fra græske Nikola Gala og hans første ep på Jimpsters førnævnte pladeselskab Freerange. Keep Walking indbyder helt nøjagtigt til det man kan forvente med en sådan sangtitel; et evigt tiltagende groove og et sommerligt vibe, brygget på enkelte tangenter, utydelige vokalsamples og en bassgang heftig og seksuel nok til at gøre kvinderne gravide.

#7: Nicolas JaarTime For Us [Wolf + Lamb Music]

2010 vil blive husket for hvordan langsom house – sløvt liggende mellem 110 og 115 BPM – blev en accepteret og udbredt stil hos masserne, og hvordan jeg langt om længe havde plads til amerikanske Nicolas Jaar i mit hjerte. Fra hans residens i New York har han indlemmet mange dagligdagsoplevelser fra gyder og hovedgader i hans produktioner – som på hans ultimative hit fra 2010, Time For Us, der ikke er så meget en fast dj-yndling som det er fandens organisk, originalt og catchy.

#6: Art DepartmentWithout You (download) [Crosstown Rebels]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/01-Without-You-1.mp3]

En hurtig historielektion: Kenny Glasgow og Jonny White, to ekstremt erfarne og populære producere, gik i 2010 sammen og skabte duoen Art Department. Deres første udspil fik af Resident Advisor de magiske 4,5 og blev forleden af samme medie kåret til årets track. Nummeret bærer en dyster men smittende lyd med Seth Troxler på vokal, og på de syv minutter nummeret varer skal man som lytter være hurtig og observant. Det ene øjeblik taber man kæben over den dybe bass, derefter det hårdtslående, langtrukne kick og til sidst Troxlers forførende vokal, der rammende synger om afmagt. Det er afmagt, det her.

#5: Axel BomanPurple Drank [Pampa]

Alt for længe hørte jeg dette nummer i byen, uden at kunne identificere dets afsender. Det var ikke før jeg trængte en dj op i krogen, at jeg fandt ud af, at Axel Boman havde stået bag nummeret Purple Drank, som i august udkom på DJ Kozes pladeselskab Pampa. Det eneste vokalarbejdet fortæller os, er om et frækt og forførende længsel, der på denne skæring understøttes af metalliske percussions, handclap samples, tunge akkorder og en sløret, hypnotiserende melodi. Det ekstraordinære, der berettiger Purple Drank på denne årsliste, er dog at disse elementer strækkes så langt, at nummeret til gengæld kræver lytterens tålmodighed. Kan man overvinde dette krav, er chancen for at være solgt til stanglakrids enorm.

#4: James BlakeCMYK [R&S]

Akkurat som med Girl Unit må vi igen gøre os en undtagelse og indlemme et nummer fra den eksperimentalistiske IDM/dubstep-scene – netop fordi det har været sådan en favorit at fyre af på de store anlæg. Den purunge James Blake har i en ung alder allerede modtaget mere ros end nogle kunstnere oplever i et helt liv, især grundet maj-hittet CMYK, der sampler Kelis (af alle mennesker) og gør det med så megen swagger og fascinerende beat-arrangementer at nummeret er et af de tidsløse bangers, som der kun produceres to-tre-fire numre af om året. CMYK – hvis titel tager udgangspunkt i et hyppigt anvendt farvesystem – var i maj måned dét nummer, der overvandt min frygt for klubvenligt hurtige numre og netop grundet denne oplevelse er det naturligt, at CMYK kan figurere på denne liste.

#3: Tom TragoOver & Edit (download) [Rush Hour]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/02-Over-Edit-Original-Mix-1.mp3]

I 2009 udsendte de hollandske house-producer Tom Trago LP’en Voyage Direct via pladeselskabet Rush Hour. Det efterfølgende vendte Trago tilbage på samme pladeselskab med en liveudgave af Use Me, som kunne findes på førnævnte plade. Vigtigere var dog singlens b-side, hvor man fandt slaskeren Over & Edit, der tro mod Tom Tragos musikalske stil trækker på en gammel disco eller funk-klassiker, i dette tilfælde Sylvesters klassiker Over & Over. Hér på så imponerende facon, at blæsere og funk guitarer klippes sammen med typiske houseelementer i et vådt, sensuelt resultat, firskåret direkte ind i et sent natteset.

#2: TensnakeComa Cat [Permanent Vacation]

Can I get, Can I get-get?! Tensnakes Coma Cat var en landeplage på samtlige københavnske klubber over både foråret og sommeren, noget man kunne se komme allerede fra første gang man hørte introen af klokker, congas, knips og ekstatisk kvindevokal – det fremstod tydeligt, at tracket ikke behøvede meget mere for at blive et hit! 80’er-inspirerede klaver-stabs og en ligeså old school synthesizer-baseret bass er selvfølgelig cheesy på det hele overekstatiske og optimistiske plan, men det er nu engang hvad der skal til, for at skabe et hit som Coma Cat, der nærmest blev et universelt sprog flere grupperinger pludseligt kunne forstå, dér, midt på dansegulvet.

#1: Jacob Korn – Sundaysun (download) [Dolly]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/01-Sundaysun-1.mp3]

Efter at knokle igennem en vidtspændende liste af numre er vi langt om længe kommet til listens førsteplads, der går til Jacob Korns Sundaysun, hvilket gør tyskeren til den eneste på denne liste med to produktioner i eget navn. Som den muligvis eneste kunstner i stand til at koble så mange elementer og lyde ind i et track mestrer Jacob Korn – som før fortalt – sin helt egen lyd af claps, dubbet bass, old school piano og en originalt udtænkt melodi, der nærmest som i en orkestrering gemmer sig imellem alle hans lyde. Midt i det hele kaster Jacob Korn opbygningen over bord, piller den fra hinanden og begynder forfra i et mere intenst forløb, der griber om lyttteren. To tredjedele inde i Sundaysun introducerer han os så for massive strenge på et generelt fantastisk tekstureret nummer, der grundet den futuristiske lyd kan vokse i lang tid endnu.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Nicolas says:

    Rigtig god liste Morten! Nogle kendinge undervejs, men også en masse ukendte tracks der klart skal købes på Beatport snart!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Tensnake og Coma Cat

Tyske Tensnake blev for kun et år siden beskrevet som en af Hamburgs mest velbevarede hemmeligheder. Dette faldt øjensynligt sammen med det faktum, at hans elektroniske og funkede lyd ikke repræsenterede de toner, som Hamburg udsendte og specialiserede sig i, kraftigt fremført af det dynamiske pladeselskab Diynamic, ledet af Solumon – som jeg har omtalt et væld af gange, efterhånden.

Men så udsendte Marco Nimerski alias Tensnake ep’en In The End (I Want To Cry), hvor undertegnede for alvor blev forelsket i manden og hans musik. Titelnummeret blæste afsted, omend det var i det afslappede tempo, som den “ny-gendannede” disco house oftest kredser om. Så fik Tensnake til opgave at lave det 187. mixtape for Resident Advisor.

Hér stødte man på et hidtil ukendt numre fra tyskeren; Coma Cat. Da mixtapet blev udsendt i det sene 2009 havde ingen endnu hørt dette nummer i sin fulde version – indtil hans seneste udgivelse, som udkom forrige måned. Titlen? Coma Cat.
Den fire numre store udgivelse er en imponerende fortsættelse fra In The End, og derfor også en yderlig manifestering af Tensnakes garanti for vellykket, funky disco house. Igen findes det bedste nummer hos titelnummeret, med sit pompøse klokkespil, en underholdende vokal-sample og de tilbagelænede inspirationer fra pop-housen anno 1990’erne.

+
Interesseret i flere catchy toner fra Tensnake? Tjek da hans remix af Polargeists Home From The Can fra 12/2009. Igen er succesopskriften vokalsamples og klokkespil, dog i en helt anderledes og mere forvrænget udgave. Mere vellykket til de sene nattetimer end Coma Cat.

TensnakeComa Cat
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/01-Coma-Cat.mp3]

PolargeistHome From The Can (Tensnake Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/03-Home-From-The-Can-Tensnake-Remix.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Rasmus says:

    Jeg er blevet helt vild med Tensnake på det sidste. RA mixet er vidunderligt, det var et fantastisk soundtrack til en tur hjem fra nytårsfesten. Tjek også hans Beats in Space mix, det er solidt arbejde

  2. Hey Rasmus.
    Fuldstændig enig. Det var også fedt da du skrev om Tensnake for ikke så længe siden :)

  3. Paralon says:

    Coma Cat – is a huge bomb for sure

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?