Det sker engang imellem, at man bare falder over noget, som lyder helt rigtigt. Det sker egentlig ret ofte, for det er en umulig opgave at nå hele vejen rundt i det musikalske spektrum, om så man forsøgte på det. Men meget sjældent er det så spritnyt, som det band jeg vil præsentere dig for i dag.

Navnet er Tempest. Og så tænker du måske: Dem har jeg da hørt om. Men nej, det er ikke det keltiske rockband af samme navn, som efterhånden har 25 år på bagen. Det er heller ikke det britiske dance-helvede. Eller en af de 800 andre bands, som i tidens løb har brugt – og i nogle tilfælde misbrugt – det elektriske navn.

Tempest er derimod et ungt australsk orkester, som fundet et vidunderligt smørhul i det efterhånden ret gennemtærskede grænseland mellem folk og rock. Det har indtil videre kastet en livsbekræftende anti-blues’et lyd af sig, og jeg er vild med det. Man kan drage visse paralleller til nogle spinkle afkroge af den amerikanske sydstatsblues og til deres landsmænd i The Temper Trap, som da også var nogle af de første til at fremhæve bandet.

Og det er sådan set der, min research slutter. For der står ikke rigtig noget om bandet nogle steder, og de har først for få dage siden udsendt deres første nummer “Brokedown Blues”. Leder man virkelig godt, kan man finde frem til to andre numre – “Wild Man” og “Hollow Heart” – som i min optik fremstår skarpere og derfor også stærkere end den “officielle” single “Brokedown Blues”.

Men jeg vil spare dig for besværet og linke til den semi-hemmelige Soundcloud-playliste her:
https://soundcloud.com/tempestband/sets/tempest-singles/s-eu2dZ

God fornøjelse!