Invitation til Regnskys fem-års fødselsdag

Kære læser,

vi kan med glæde og stolthed invitere dig til Regnskys fem-års fødselsdagsfest.
Den foregår på Rust i København den 8. november. Fødselsdagen starter kl. 20 i lidt formelle rammer på Rusts mainfloor, hvor Gold Panda giver koncert efter at Taragana Pyjarama har startet weekenden med sit duo-liveset. Regnsky dj’er før og imellem koncerterne. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Rust og bookingbureauet Smash!Bang!Pow!
Efter koncerterne går vi ned i Rusts Basement-lokale og fejrer de fem år – og de mange kommende! – med kage, øl og festlig musik natten lang. Musikken står venner fra de fem år for: Vinnie Who (djs), Beastie Respond, WeAreSkitzo, Mads Schmidt, Theodor C. sammen med vores egen Morten Bruhn og mange flere for. Basement åbner kl. 23:45.

Du er inviteret, fordi vi gerne vil sige tak for, at du følger med i musikkens forgreninger og musikjournalistikkens stier væk fra alfarvej ved at læse Regnsky.

Måske har du fulgt med siden Morten i slutningen af 2009 skrev om Bibios Ambivalence Avenue og namedroppede Gold Panda for første gang, så du huskede det, da han skrev om “You” i maj året efter. Måske lærte du os at kende, da vi havde klub på Dunkel i København, og i august 2010 fik Gold Panda på besøg. Et lille år efter var du muligvis ramt af post-Roskilde-blues, og trawlede nettet igennnem for tekster, så du kunne læse  dig tilbage til “The Orange Feeling”. Måske har du lige lært os at kende, fordi Gold Panda den 8. november spiller til Regnskys fem-års fødselsdag.

Uanset om du kan huske alle Regnskys otte skribenter, vores sommermixtapes fra 2010, de meget lange interviews med The New Spring eller har forelsket dig i nye bekendtskaber som Lorde, Fort Romeau og Blaue Blume i samme åndedrag som skribenterne, er du inviteret til vores fødselsdag.

Vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen,
Lasse, Søren, Peter, Morten og Eva, skribenter på Regnsky.dk anno bloggens fem-års fødselsdag.

Her er det med småt. Koncerten med Gold Panda og Taragana Pyjarama starter kl. 20, og koster 120 kroner. Køb dem her.

Regnskys fem-års fødselsdagsfest starter kl. 23:45 i Basement og entreen her er 60 kr. Sig du skal til Regnskys fødselsdag i entreen, da der er en anden hiphop-koncert på mainfloor. Hvis du er hurtig, kan du også hoppe ind på facebook-eventen og tilmelde dig den gratis gæsteliste. Det gør du her. Der er kage og øl for en flad tyver i starten.

Gold Panda – Snow & Taxis

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Snow-Taxis.mp3]

Taragana Pyjarama – Ocean

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Ocean.mp3]

Hør Regnskys dj-set fra Trailerpark Festival her:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Singlepremiere: Taragana Pyjarama – RAR

Taragana Pyjarama by Lasse Dearman

Nothing Hype.

Glitrende, varm og nærværende. Taragana Pyjarama alias Nick Kold Eriksen har ikke den maskinelle elektroniske musiks distance til sin lytter som menneske af kød og blod, men produceren er ej heller med i beatmusikkens kapløb efter det levendes autencitet. Taragana Pyjarama lyder på naturligste vis som solens refleksioner i Københavns havn. Farvernes regnbuespil gennem piletræer på en juli-dag. Og måden lyset spiller i dit hår. Når Taragana Pyjarama er bedst, er en sang en kapsel af den magi, dine mest meningsfulde øjeblikke på forunderligste vis forsikrer dig om findes. Det nye nummer “RAR” er et af disse.

Taragana Pyjaramas elektronik er endnu mere levende og nærværende end nogensinde før. Associationerne til det magiske er ikke helt uden årsag. Ideen til Nothing Hype – det er altså titlen på Taragana Pyjaramas knap 40 minutter lange minialbum, der udkommer den 24. juni på Wyrd Records – kom til Eriksen på en sommerhustur. En tilbagelænet og meget lidt hverdags-agtig stemning hviler da også over numrene. Men det var slørede, mystiske billeder, som gennem processen inspirerede Eriksen til universet omkring numrenes stemning og melodiernes udvikling.

Der sker mærkelige ting i Taraganas musik. Ikke mærkelige på en utryk måde, men mærkelige som i “bemærkelsesværdig” eller “mærkbar”. Den gennemgående synthmelodi på “RAR” holder eksempelvis en ekstremt kort pause, den springer nærmest et sekund over en gang imellem. Det gør nummeret spændende og uforudsigeligt, men ikke farligt. Som et vindue til noget nyt, jeg ikke tænker over, at jeg mangler, men som det beriger mig at finde.

Måske Nick Kold Eriksen befinder sig i en lidt anden verden, når han laver sin musik, end jeg gør, mens jeg lytter til den. Den idé har jeg altid haft, både når jeg har set hans albumgrafik (altid spacy, aldrig psykedelisk), og når jeg har hørt hans musik (altid søgende med helt åbne øjne, aldrig lukket til af længslens melankoli).

Taragana Pyjarama lever på mange punkter i et omvendtland fra både min hverdag og fra den elektroniske musik generelt. Måske var der derfor, han ikke helt passede ind på sit tidligere label, den elektroniske mastodont Kompakt. Derfor må jeg også vende ep’ens titel om, oversætte den, for at få den til at give en reel mening. Når det kommer til Taragana Pyjarama gælder et bud:

Hype everything.

Taragana Pyjarama – RAR

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spot Cast: Taragana Pyjarama – LO NG


Der er lang tid til udgivelsen af Taragana Pyjaramas debutalbum d. 18. juni.
Til gengæld er årets udgave af Spot Festival lige om hjørnet. Det er godt at tænke på, hvis du også synes det er svært at klare ventetiden før Nick Kold Eriksens evigt foranderlige lydunivers udfolder sig på Tipped Bowls. Taragana Pyjarama spiller nemlig sin anden koncert med nyt materiale på Aarhus-festivallen lørdag kl. 24 på Katapult-scenen (del af det nye område Godsbanerne).

Det er også Spot Festival som står bag videoen ovenfor, et livetake af nummeret “LO NG”, som til sommer kan findes på albummets trackliste. Med inspiration fra forbilledet The Field har Taragana Pyjarama opgraderet livesettet gevældigt – simpelthen med to personer, så Kold Eriksens soloprojekt nu er en trio i koncertsammenhæng. Og det gør altså noget ved lyden, at trommerne er live i stedet for programmerede. Det organiske har siden udgivelsen af sidste års selvbetitlede ep været højt prioriteret, men udførelsen matcher først for alvor intentionerne på det over syv minutter lange nummer, hvis særdeles levende struktur trækker sig sammen og udvider sig indtil et ganske berusende klimaks oprinder og får lov til at svulme op i ren synth-vellyd – en del mere opulent end den første og mere søgende smagsprøve “Growing Forehead ft. Kicki Halmos”.

I hvilken retning albummet går står endnu hen i det uvisse for os, men få personer har allerede lyttet, hvilket åbenbart er en fornøjelse. Pitchfork/The Guardian-anmelderen Laura Snapes uddeler i hvert fald begejstrede gloser på sin Twitter med ordene; “The Taragana Pyjarama album is one of the loveliest, softest electronic records I’ve heard in an age.” Så skruer man ikke lige frem forventningerne ned.

Taragana Pyjarama – Growing Forehead ft. Kicki Halmos

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Årets album – marts & april

Det sneede, da foråret begyndte. Det gjorde ikke spor. The New Spring var all over, det kom Shout Wellington Air Force også til at være. I den helt anden lejr debuterede Taragana Pyjarama endelig. Og det til bravour. Vi er altså kommet til marts og april i årsafrundingsføljetonen. Første afsnit – januar og februar – kan læses her.

Marts

The New Spring – The New Spring
Første marts var den perfekte udgivelsesdato for første singlen “The Glow”. Jeg kan ikke forestille mig en smukkere måde for foråret at starte på, end med det nummer og den efterfølgende samling serenader Bastian hilste det velkomment med. Foråret er en begyndelse, og på samme måde blev The New Spring begyndelsen for mit musikår, og et udgangspunkt resten blev opbygget på. Følsomhed, fordybelse og åbenhed var centrale begreber, og de blev til retningslinjer for resten af musikvalget. Følsomheden er konstant til stede: i vokalens milde famlen i toneleje og tempo, i guitarens nuancerede fingerspil. Selve den rumlige dybde i klaver og slagtøj, fordybelsen i teksternes plateauer og ikke mindst i det søgende forelskelsestema, der afrundes smukt i med ordene “maybe love”. Åbenheden er den klassiske sangskrivning, som Bastian Kallesøe fortolker og forfiner, således at The New Spring både er umiddelbart indtagende og holder til lange togture i en sneklædt begyndelse af foråret, til sommer og udsigt over Øresund, til blid opvågning på Trailerpark Festival. Det er de ti numre, jeg har lyttet mest til i 2011 og den koncertoplevelse, jeg har opsøgt oftest.

The New Spring – Ceremony
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/07-Ceremony.mp3]

The New Spring – Maybe Love
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/10-Maybe-Love.mp3]

Shout Wellington Air Force – Clean Sunset (2010)
The New Spring i sig selv kunne ikke stille min sult efter Bastians kompositioner. Så selvom jeg et år forinden – en sløj eftermiddag med tømmermænd – hovent havde forkastet Shout Wellington Air Force debutalbum som overprætentiøst, vendte jeg tilbage. Sneen lå stadig tungt over det meste af København, den var uberørt ude hos hestene på Amager Fælled, det klareste frostsolskin blev reflekteret, og trods Clean Sunset er en svær plade skinnede melodierne. Jovist, den er prætentiøs. Den farer op og ned i tempo, galopperer, refuserer, traver stabilt for at slå med hovedet og hoppe til siden. Den vil røre dig, forvirre dig, forvitre i støj for igen at fremstå helt klar. Den har få indgange. Men jeg fandt et par, da jeg stod der på en lysende Amager Fælled og havde hørt The New Spring fire gange i et stræk. “Paris, Paris!” er en af dem, og det som læner sig mest mod The New Springs lyd – fingerspil (her med elektrisk guitar), svage trommer i baggrunden, teksten i fokus. Heri er også den største forskel: “Paris, Paris!” er en uforbeholden tro på en kærlighed så tydelig som piger i karrygult en græsgrøn sommerdag. Og så er “picturesque” nok årets yndlingsord. Der er bidder af “Paris, Paris!” i hele pladens søgen mod poppen. Den holder numrene sammen i helheden.

Shout Wellington Air Force – Paris, Paris!
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/09-Paris-Paris.mp3]

Shout Wellington Air Force – Astrid
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/12-Astrid.mp3]

April

Taragana Pyjarama – Taragana Pyjarama EP
Det var vældigt passende for Taragana Pyjarama at debutere på det franske label Fool House. Alle de store forventninger indfriedes, mere til endda, og de blot tre numre understregede, at Danmark næppe er stort nok til et så unikt talent. Hvad kendetegner da det unikke? I Taragana Pyjaramas tilfælde mødet mellem modsætninger – et gennemgående tema for ep’en som helhed. Vi hører det tydeligt på åbningsnummeret “Sundanese Blonde”, hvor overraskende detaljerigdomme og melodisk fokus smelter sammen med traditionelle housebeats og analoge rytmer skaber (positive) spændinger i forholdet mellem det programmerede og det improviserede. Men bedst er det afsluttende “Ocean”, som Pitchfork ligefrem kaldte “sublimt”. Med “Ocean fuldender Taragana Pyjarama på smukkeste vis den cirkel, “Sundanese Blonde“‘s komplekse stemninger begyndte, og formår at overbevise mig om, at det er i mødet mellem det længselsfuldt drømmende og umiddelbart appellerende lykken findes.

Taragana Pyjarama Ocean
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Ocean.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stjerneduo udsender debut-LP på Hotflush

Sammen med Braille udgør amerikanske Machinedrum producerduoen Sepalcure, der skaber melodisk og emotiv garage, blandet med dyb bass og R&B-influeret house. I løbet af det seneste år har de to anerkendte individer udspyttet anmelderroste EP’er, blandt andet EP’en Love Pressure på det solide pladeselskab Hotflush. Selv samme label udgiver førstkommende mandag duoens selvbetitlede debut-LP, og i denne forbindelse kan man kvit og frit hente pladens seneste single den narcissistiske See Me Feel Me, som efterfølger den forgående, blot een uge gamle førstesingle Pencil Pimp.
See Me Feel Me rammer plet med sine følsomme synthflader, der akkompagneres af forvrængede guitarer, manipulerede vokaler og percussions, taget direkte ud af en episk James Blake-opbygning.

Dermed rundes årstallet 2011 af på forrygende vis for især amerikanske Travis Stewart aka. Machinedrum, efter hans solo-LP Room(s) modtog blændende roser fra en fuldstændigt enig anmelderkreds, som ind imellem udmundede sig i Resident Advisors meget sjældent uddelte karakter 5/5.
Machinedrum giver koncert i København på natklubben Dunkel den 9. december i selskab med blandt andre danske Taragana Pyjarama.

SepalcureSee Me Feel Me
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/11/04-See-Me-Feel-Me.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Oh yes, oh yes, Sepalcure!

  2. Kristian says:

    og oh yes over Machinedrum også!

    http://www.youtube.com/watch?v=hVO794jcQ8o&hd=1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?