SPOT på det elektroniske program

Traditionen tro er det ikke den elektroniske musik, der optager mest plads i årets SPOT Festivals program.
Man kunne hævde, at festivalen med sin målsætning om at være et vindue for fremmelse af eksport af dansk musik, svigter den elektroniske scene. Sidste år vovede festivalen at udfordre det til tider noget konservative, indieorienterede publikum med booking af Eim Ick, og det blev så et bevis på, at elektronisk musik på en festival som SPOT må kæmpe hårdt for at vinde et publikum – især når koncerterne tildeles eftermiddags-tider, der generelt byder på flere arme over kors end hands in the air.

Det til trods byder SPOT Festival 2011 på tre anbefalelsesværdige, elektroniske acts:

Som en let overgang fra al det organiske har vi Asbjørn and the Strange Ears, et af de meget få (talentfulde) electropop-projekter Danmark i øjeblikket kan mønstre. Enmands-bandet – der næppe særligt overraskende er alias for en Asbjørn Toftdahl – har det sidste halve års tid markeret sig i undergrunden med nummeret “Strange Ears” (heller ikke særligt overraskende titel). Men i modsætning til hvad navnene indikerer, er lyden af Asbjørn and the Strange Ears et frisk pust i absolut bedste forstand. Melodierne er fængende, rytmerne fulde af fremdrift og der er fuldt ud styr på overgangene mellem de mange dele, Asbjørn and the Strange Ears numre oftest er sammensat af. Til tider er vokalen en smule for søgende – særligt når den forsøger at ramme Thom Yorke’ske fraseringer – men som 18-årig debutant er Asbjørn and the Strange Ears et af de mere selvstændige forsøg ud i electropop-genren – passende på P3 såvel som på Rust.

Asbjørn and the Strange Ears – Strange Ears

Asbjørn and the Strange Ears – Hunger

Den diametrale modsætning finder vi hos FCAN. Da Tambourhinoceros-udgivelsen kom på gaden tilbage i januar opnåede den ikke den helt vilde omtale – jeg gik i hvert fald lidt død i projektet fra start. Pladen blev nemlig introduceret som Danmarks første visuelle album, og det er altså rimelig uoverskueligt at have på sin 13″ computerskærm. Det betyder nu ikke, at den auditive del af værket ikke kan nydes solo. Med en svaghed for 90’er techno ala danske Jet (et af Anders Remmers gamle synonymer, få fat i den banebrydende udgivelse Cph 2000 ved lejlighed) er det særdeles velvalgt at pladens bedste nummer hedder “1991”. Technoen dyrker både polyrytmisk dynamik og melodisk opfindsomhed – og ikke mindst mod! Ikke få steder skeler FCAN mod svenske The Field – bare lyt til “1991”s første halvdel – men eftersom han jo bekendt er 00’ernes mester i fortællende ensformigheder med variation, er det bestemt ikke en dårlig retning at kigge i. Forventningerne til FCANs SPOT-koncert er i top, ikke mindst fordi det forlyder, at den visuelle del af projektet også repræsenteres live.

FCAN – 1991
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/04-1991.mp3]

8-bit er muligvis den genre, der sjældnest kommer noget godt ud af. Fokuserer man på 8-bit elementerne i danske Akiris numre, kan man også diskutere holdbarheden af dem. Heldigvis har bandet afgjort, hvor de lægger de fleste kræfter: i popmelodierne. Med dem formår trioen at gøre de blip-bloppede og (lidt for) selvironiske nintendo-samples spiselige for selv 8-bit-fornægtere som undertegnede. Som vindere af prisen som årets electronica-act ved Underground Music Awards og en længere turné i Kina i forbindelse med Expo2010 kan man tillade sig at forvente et ordentligt show fra Akiri – ikke mindst fordi de på SPOT optræder sammen med den kinesiske techno-producer B6, der muligvis kan udfordre Akiris popmelodier lidt.

Akiri – Further From the Truth

SPOT Festival 2011 foregår på forskellige spillesteder i Aarhus d. 27-27. maj. Køb billet her.
Regnsky arrangerer i forbindelse med festivalen et dayparty i spillestedet V58’s baggård, hvor bl.a Choir of Young Believers, Sleep Party People, Treefight for Sunlight og The New Spring spiller – og det hele er ganske gratis. Mere information her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Interview: The New Spring

”Egentlig lyttede jeg mest til popmusik fra Göteborg, da jeg skrev pladen – The Radio Dept., Jens Lekmann, The Embassy og sådan noget. Den melankolske guitarpop. Faktisk lyttede jeg meget lidt til folk. Det var den ligetil popmusikken, der var idealet – sådan som f.eks. ”The Glow” lyder. Men jeg havde det bare ikke i mig at skrive en hel plade som den sang… Selvom jeg gerne ville lave ukompliceret popmusik i starten, så kunne jeg ikke.”

I perioden hvor Shout Wellington Air Force-pladen Clean Sunset blev mikset, opstod nye tekstbidder og melodistumper i sanger Bastian Kallesøes hoved. Som modstykke til pladen, han lige havde indspillet med bandet, måtte vejen fra tanke til færdigt indspillet nummer være så kort som muligt hos The New Spring – navnet, han i morgen udgiver sin første soloplade under. Inspireret af den lo-fi musik, Bastian altid har lyttet til, skulle indspilningsprocessen foregå hurtigt, ukompliceret og gerne under skrabede forhold.

”Jeg fik lyst til at lave musik, hvor det handlede mere om følelser end instrumenter. I Shout Wellington Air Force laver vi meget kompleks rockmusik. Men så voksede The New Spring-numrene alligevel hele tiden, fordi jeg inviterede mine venner over til at medvirke på pladen. Udtrykket blev sig større og større.”

Nu udkommer resultatet af disse sessions. Skønt The New Spring deler det meste af sin instrumentering med de utallige folkartister, der gennem tiderne har rejst land og rige rundt med guitar og stemme som melodiernes grundlag, vil du næppe føle dig henført til en tidslomme fra 60’erne. Bastian strør gavmildt komplekse, bittersøde popmelodier over lytteren på de ti numre, der endte med at repræsentere The New Spring:

”Jeg tænkte meget på, at det ikke skulle lyde for gammelt. Jeg synes der er mange, der falder i den der grøft med at lyde for meget som Bob Dylan eller Leonard Cohen. Men samtidig ville jeg heller ikke have, at det skulle være cool og tidstypisk. Pladen skulle ikke eksistere så meget i en tid. Det var måske derfor, jeg gik væk fra lo-fi lyden, og derfor der også kom kor og trommer på nogle af numrene. Til gengæld havde jeg en regel om, at der ikke måtte være strygere på pladen, overhovedet.”

The New Spring – Sunny Meadows (via Tambourhinoceros)

De simple og gennemgående lydbilleder skulle give plads til teksterne. I Bastians vindueskarm læner digtsamlinger fra Inger Christensen og Michael Strunge sig op ad hinanden, mens vi taler om at opleve de samme stykker litteratur på forskellige måder på forskellige tidspunkter – som en vekselvirkning, ikke ulig ordenes evne til at beskrive væmmelig ting smukt. Den samme nuancerethed i kærlighedsbegrebet, gjorde det til et appellerede emne for Bastian, der med The New Spring ønskede at skrive om kærlighed i en mere generel og flersidet kontekst.

”Det ville være absurd at påstå, at der mangler kærlighedssange i verden. I virkeligheden kan vi jo ikke alle sammen gå rundt og være forelskede og have det godt hele tiden – derfor lykkedes bestræbelsen om at lave helt simpel popmusik heller ikke. Så selvom The New Spring handler om kærligheden, handler det ikke blot om at besynge den. Barricades” var mit forsøg på at skrive en mere politisk kærlighedssang. Den blev skrevet under alt det med Brorsons Kirken i København 2009, som jeg syntes var virkelig ubehageligt – at politiske voldshandlinger griber ind i folks forhold til hinanden på den måde, og at man i princippet står uden indflydelse.”

Men teksterne kan ikke stå alene, understreger Bastian. De er bundet til melodien, og måden de synges. Tag f.eks. “Barricades”, som han jokende beskriver som sit rapnummer. Her har den massive tekstmængde i det knapt 4 minutter lange nummer en direkte fysisk effekt:

“Jeg ville gerne frembringe en følelse af, at jeg havde svært ved at få vejret, når jeg sang den, for det var måske også sådan, jeg havde det i den periode. Der er utrolig meget tekst i nummeret. Ordene kommer ud som en stor, usorteret klods. Det gælder også “Little Poet”, som jeg bevidst lagde så højt i tonerne, at det var på kanten af, hvad jeg rent fysisk kunne synge. Nummeret rammer egentlig ret præcist, hvad jeg gerne ville vise med de modsætningsfyldte forhold i kærligheden – der hvor følelser virkelig støder sammen. Det er pisse svært at synge, men jeg synes, det er med til at sætte hårdt mod hårdt og understrege nødvendigheden i nummeret.”

The New Spring – Little Poet (via Tambourhinoceros)

Et af numrene på pladen, hvor instrumenterne fremstår med størst kraft er da også “Little Poet”. Bastians vokal bakkes op af kor, og væver sig omkring guitar, klaver, bækken og håndklap. Som dets modsætning står numre som “Sunny Meadows”, åbningsnummeret “Little Poem” og “Ceremony” med vokal og guitar som eneste bærende elementer i lydbilledet, og kun ganske sjældent suppleres Bastians vokal af kor og guitarens melodi af klaver. For selvom der løber en varm, intim og gennemført ærlig tone gennem hele pladen, måtte melodierne og instrumenteringen være ligeså nuancerede i sine billeder af kærligheden, som de tekster, musikken er uløseligt forbundet til.

”Nu når jeg selv lytter til pladen, synes jeg mange af numrene modsiger hinanden. Mange har en optimisme i sig og slutter med en form for håb, mens mange er håbløse. Det kan måske virke usammenhængende, men egentlig bryder jeg mig ikke om plader, der ikke tvivler på sig selv. Jeg ville gerne have, at det sidste nummer, “Maybe Love”, var “det store slutnummer” – lytteren skal ikke være i tvivl om, at pladen er slut når “Maybe Love” rinder ud. Jeg kan godt lide, at ting slutter på en definitiv måde. Men samtidig skulle nummeret også snyde lidt. Musikalsk er der en tone af håb i det – og også i teksten – men alligevel hører jeg den som en meget tvivlende sang, der ikke vil konkludere noget på pladens vegne, men som alligevel lidt lader som om, at den er en forløsning.”

Tvivlen kan ses som et af pladens deciderede temaer – både i fremstillingen af kærligheden og i instrumenteringen – og den går igen, når Bastian tænker over at pladen, der jo startede som et personligt projekt, rent faktisk udkommer:
”Selvom jeg udgiver pladen, har jeg en følelse af, at den er så meget mig, at den stadig tilhører mig, selvom andre kan have en mening om den og et forhold til den. Jeg betragter den alligevel meget som min ejendom.”

The New Spring udkommer i morgen, mandag d. 28. marts på LP, CD og download via Tambourhinoceros. Køb pladen her.
Udgivelsen kan høres frem til udgivelsesdatoen på Soundvenue
.
The New Spring er i øjeblikket på en rimelig omfattende Danmarks-tourne med Figurines. Se mere her
.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

The New Spring

Start ugen med gode toner fra en af det nye års første debutanter. Måske er debutant så meget sagt, for navnet Bastian Kallesøe vil en minoritet af Danmarks indieverden genkende fra sidste års debutplade-aktuelle og kritikerroste Shout Wellington Air Force. Under aliaset The New Spring udsender Bastian i dag singlen “The Glow” – foreløber for debutalbummet The New Spring, der ankommer nogenlunde samtidig som bladene på træerne.

The New Spring er lyden af fordybelse i et udtryk og i en følelse, og af undersøgelsen af kunsten som mulighed for at inddrage resten af verden i menneskets indre rum – eller i hvert fald lade åbne ører og øjne involvere sig. Med lige forbindelse mellem krop og lyd, synger stemmen følelsernes betragtninger mens hånden slår guitarens akkorder an i samme drag.

Og man kan ligefrem se musikeren for sig, siddende der på sit værelse, med sin højre fod vippende følgende rytmen, når “The Glow” er i højtalerne. Af og til suppleres guitaren og stemmen med en smule klaver, måske et bækken, måske en maracas. De følger hinandens puls, roen har altid overtaget.

Hos The New Spring er det er kærlighedens forår, forelskelsen, der strømmer gennem både musikken og lytterens krop. Som en personlig reaktualisering af kærligheden (det rene i mennesket). Og dermed ville The New Spring normalt have være et lukket univers, som du længe måtte snige dig omkring for at finde en lille bitte sprække i (en klavermelodi, en frasering), der ville betage dig og gøre dig forelsket i hele lyden, således du kunne blive opslugt af hengivenhed. Derfor giver soloprojektets navn fuldt ud mening. For det er ikke muligt at forblive upåvirket af så pur en lyd. Følelserne er rene – hvis kærlighedens bagside ikke er aktuel, så glem den for guds skyld.

The New Spring – The Glow

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/The-Glow.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Mikkel says:

    Figurines-referencen i teksten er ret så klædelig. Lovende single.

  2. Eva Regnsky says:

    Hej Mikkel,
    hvor hører du Figurines? Det er slet ikke gået op for mig, men jeg vil meget gerne blive klogere! Også et fantastisk band, jo.

  3. Mikkel says:

    Formuleringen “on the frontseat glowing” er lånt fra titelnummeret på Shake a Mountain-albummet.
    Hvis det altså ikke er her – http://www.literotica.com/s/nailing-ellen-ch-01 – den er fra…

  4. Eva Regnsky says:

    Ah, okay. Det havde jeg slet ikke bemærket. Men tak for info! Iøvrigt varmer The New Spring op for Figurines på Vega d. 9. april! Ikke en dårlig aften.

  5. Micki says:

    btw. lækker video Tore Hallas har lavet! :)

  6. alexander says:

    <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Raga Gemini

De tre musikere fra artrock-trioen Thulebasen har for alvor skruet op for forventningerne til deres kommende album, Gate 5, efter singleudspillet Raga Gemini. Med deres henslængte støjrock og velproducerede ligegyldigheds-feeling laver Thulebasen den der form for musik, som til at starte med virkelig irriterer en, og derefter sætter sig fast på hjernen som et vaskeægte hit. Det gør da heller ikke Thulebasen mindre interessant, at det kvalitetsgaranterede it-selskab Tambourhinoceros (4 Guys From The Future, Kirsten & Marie, IceAge, Treefight For Sunlight m.f.), har signeret bandet. Derudover har den århusianske indie-festival PopRevo føjet Thulebasen til plakaten, der bl.a. også rummer Owen Pallett og Deerhof – så det tør siges, at Thulebasen har noget at leve op til.

Med første singlen Raga Gemini beviser bandet med overlegenhed, at der er noget om snakken og at trioen rent faktisk har fortjent alt hypen omkring dem. Nummeret indledes at en støjende guitar og sammensmeltes hurtigt med forsanger Nis’ henkastede røst, der ellers slås om kap i samtlige 3 minutter og 21 sekunder. Thulebasen leger med forestillingen om alternativ rockmusik, og kaster genren lidt længere udenfor rækkevidde og gør den lidt mindre definerbar. Gate 5 er resultatet af over 100 koncerter på to år, fem dage i studiet og tre ugers miksning og der er ikke meget andet at sige, end at det fandme fungerer!

Thulebasens første plade Gate 5 udkommer d. 7 februar via Tambourhinoceros Records.

Thulebasen Raga Gemini

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/01/Thulebasen-Raga-Gemini.mp3|titles=Thulebasen – Raga Gemini]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. saywhat says:

    >Thulebasens første plade Gate 5…

    Hvad med Guitar Wand?

  2. alexander says:

    nogen der ved hvor man kan finde guitar wand nogen steder?

  3. Eva Regnsky says:

    Hej Alexander og Alexander,
    jeg tror desværre ikke nogen af os her på redaktionen har vist at Thulebasen har udgivet en plade tidligere, da det ikke står i noget af bandets tilgængelige info. Men jeg har skrevet til pladeselskabet og spurgt – vi holder jer opdaterede.

    Bedste hilsner,
    Eva.

  4. saywhat says:

    Jeg blev selv et øjeblik i tvivl om det overhovedet var det samme orkester, men den står i diskografien på deres fb-side..

    Den er udsolgt på Escho’s hjemmeside, men måske findes den i Æter? Prøv ad..

  5. Eva Regnsky says:

    Ifølge Tambourhinoceros har der været en del udskiftning i Thulebasens besætning siden udgivelsen af Guitar Wand. Derfor er Gate 5 nærmest bandets anden debut.
    For at være hel præcis skriver de:
    “For lige at præcisere: Guitar Wand blev lavet af Nis Bysted under navnet Thulebasen. Siden da er Felia (trommeslager) og Niels (guitar) kommet med. Bandet hedder stadig Thulebasen, men nu med Felia og Niels med – Nis Bysted er der stadig (ham til højre på jeres billede)”

    Hvorvidt Guitar Wand kan findes i nogle af de mere specialiserede butikker ved jeg ikke, men den er i hvert fald udsolgt på nettet… Held og lykke med jagten.

  6. alexander says:

    det lyder godt nok besværligt. Men tusind tak for hjælpen, den er fanme værdsat!

  7. saywhat says:

    Så er det opklaret. Tak for det og god weekend!

  8. escho udgiver gate 5 på dobbelt vinylje og tambourhinoceros står for cdææææ. så der er altså tjo pladeselskaber på dette album.

    rygtet går at guitar wand kan findes i insula records på nørrebro. man kan komme den digitalt på http://escho.net

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Interview: Treefight For Sunlight

Debut, debut, debut.
Det må være det eneste passende ord for Treefight For Sunlight i disse dage.

Det kan næsten ikke siges nok gange. For de fire eksiljyder centreres hverdagen i øjeblikket omkring debutsinglen “Facing The Sun”. Om debutkoncerten på Rust i lørdags. Om debutinterviewet. Om debutalbummet, som fra starten har været bandets mål, og som udkommer til oktober i år.

Det er egentlig ikke i anledningen af en debut, vi har sat os i Vegas baggård. Bandet optræder som support for aftenens møde mellem Bear In Heaven og Oh No Ono, der har lokket de psych-pop glade københavnere ud fra stuerne og ind på Lille Vega. Men det er første gang de to bands spiller sammen – så på en eller anden måde er det vel en debut alligevel. Bare med meget erfarne spillere.
Mere erfarne end Treefight For Sunlight, i hvert fald.

“Processen med pladen har varet omkring to år. Bandet blev intakt, da Niels sluttede sig til os (Christian, Morten og Mathias) også begyndte vi ellers at arbejde os hen mod en udgivelse. Ikke fordi selve udgivelsen var målet, men fordi vi gerne ville præsentere et færdigt stykke arbejde som det første. På det plan er vi virkelig perfektionister. Hvis et enkelt lille korstykke ikke har været godt nok, er det blevet taget om; hvis en af os ikke har været helt enig med en detalje er den blevet sløjfet eller ændret. Resultatet skal være så tæt på perfekt som muligt – selvom det selvfølgelig er tæt på umuligt.”

De fire medlemmer har kendt hinanden siden opvæksten i en lille by i omkredsen af Ålborg. Samme by, som Oh No Ono også kommer fra. Derfor hørte Oh No Ono, som nogle af de første, hvad de fire unge nordjyder gik og arbejdede på i øvelokalet.

“Der er ikke særlig mange, der har hørt, hvad vi arbejder med. Selvfølgelig har vi hen af vejen vist det til nogle af vores nærmeste, men hovedsageligt har vi koncentreret os om at finde den helt rigtige lyd. Vi har ikke haft noget behov for at lægge halvfærdige sange ud på myspace, og havde faktisk ikke noget navn indtil starten af i år!”

Bandet holder stadig sit materiale tæt til kroppen, og indtil videre har den eneste mulighed, publikum har haft for at høre mere end de to tilgængelige numre på myspace, været til gruppens få koncerter.

“Trods mange nok kender os lidt fra Facing The Sun på radioen, er vores plade ikke ren solskinspop. Vi er tre sangere i bandet og har arbejdet på pladen i flere år, og derfor får pladen flere udtryk end det ene – den afspejler os vores liv og stemninger de sidste år, og de har selvfølgelig ikke været de samme hele tiden.”

Treefight For SunlightFacing the sun
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Facing-the-sun1.mp3]

Det endnu unavngivne debutalbum udkommer 4. oktober på Tambourhinocerus.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *