What’s in the bag? #3

Det er lidt for længe siden, jeg sidst opdaterede det stadigt nye tiltag, What’s in The Bag, med nye fund. Dog kan man ikke påpege, at det er forkert, da jeg fra starten fastslog at indlæggene ikke kom på et fast tidspunkt, alligevel er der gået længere tid end først antaget.

Og fordi det er tidligt mandag nat – og fordi det var lørdag aften for kort tid siden – er det som småt med energi til at akkompagnere de enkelte numre med analyserende tekster. Jeg vil i stedet krydse fingre for, at mine valg falder ind i jeres smag, på dette yderst ufestlige tidspunkt

Lige efter nytår reflekterede vi alle fra Regnsky over plademængden fra 2009. Jeg kaldte Reflections fra Hamburg-produceren Stimming for årets næstbedste plade, men det er som om hans produceringer fra dette år indtil videre har været lidt skuffende, sammenlignet med hans lp fra sidste år. Derfor har jeg fundet trøst i nogle af hans ældre ting, denne gang et remix fra 2008 af James What og Dan Berkson, der har indlemmet Robert Owens på vokal. Oprindeligt et deep house-track, som Stimming med sine velkendte beats og snares får påført melodi og et godt vibe.

Dan Berkson & James WhatKeep On ft. Robert Owens (Stimming Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Keep-On-ft.-Robert-Owens-Stimming-Remix-1.mp3]
[køb]

Sin Plomo og Mario da Ragnio står bag et nyere track. På ep’en It’s You fra forrige måned har de netop remixet titelnummeret fra et oprindeligt clubtema, til at den på remixet appellerer til de deep house-kyndige. Jeg stødte på ep’en ved et tilfælde og har sidenhen givet den et succesfulde spins. Læg især mærke til vokalen, og hvor godt den harmonerer sammen med den dybe basgang. Teksten er desuden cheesy lige efter min stil.

Sin Plomo & Mario da Ragnio It’s You (Deep In The Sand Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/03-Its-You-Deep-In-The-Sand-Remix-11.mp3]
[køb]

Nogle gange kan det være nok med en opfindsom idé – og så holde sig til den hele nummeret igennem. Det gør Dave Aju påny, og efter byger af ros ovenpå hans første lp-udgivelse i 2008 og en god portion remixes er han nu tilbage i producerstolen på ep’en Two Tones. På ep’en, som består af to numre, har han på hvert nummer anvendt ét enkelt percussion instrument, og det giver numrene en rå og akustisk upbeat-fornemmelse, hvor genrebetegnelsen ligger et sted i mellem latinjazz og house, krydret med en løs producering og en selvironisk, distanceret nynnen. Jeg tror – og håber – at det vil blive det næste clubanthem herhjemme.

Dave AjuVibra (Original Mix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/02-Vibra-Original-Mix-1.mp3]
[køb]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. mads says:

    tak for tippet med two tones. synes ikke vibra er særlig spændende. men flexa er godt nok god!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Bright Star

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal præsentere dette, andet end at påpege at det er et af de mere fantastiske musikalske kollaborationer, jeg nogensinde har set. Tyske Stimming, elsket for et af det forrige års bedste plader, har lavet to helt nye numre med den dygtige producer Ben Watt, den ene halvdel fra Everything But The Girl.

Samarbejdet har resulteret sig i singlen Bright Star, som findes i en Sunset– og Sunriseudgave. Singlen udkom i mandags på Ben Watts eget pladeselskab, Buzzin’ Fly og er den 50. udgivelse selskabet kan præsentere.

Musikken kombinerer Stimmings kendetegn med de smarte kicks på 1. beat og et snare på 3., sammen med Ben Watts fornemmelse for dybe og samtidigt svævende programmeringer. Tilmed har de fået hjælp på vokalområdet af jazz/pop-solisten Julia Biel, hvilket alt i alt giver nummeret en romantisk klang. Superduoen har måske prøvet at skabe et nummer, egnende til klubben, uden at det er blevet absolut udført – eller at forventes at blive, fra min side. Men til gengæld trænger nummeret virkelig en på lytteren i dagstimerne. Anbefalelsesværdigt, som forventet!

Ben Watt & StimmingBright Star (Sunrise mix) [ft. Julia Biel]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/Bright-Star-Sunrise-mix-ft.-Julia-Biel.mp3]

Køb Bright Star hér.

Translate to English

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Records to remember ’09 by

My 2009

Årstallet 2009 er snart passé, men inden Regnsky sniger sig ud af bagdøren og ind i 2010, et musikalsk år jeg personligt ser utrolig meget frem til, er det på sin plads at hylde de bedste udgivelser fra dette år. Nu er det så blevet min tur, efter at Søren og Eva hver især allerede har fortalt om de albums fra i år, der har haft en stor betydning for dem.

Jeg har brugt meget tid – lidt for længe, synes jeg nogle gange – på at komme frem til mit endelige bud på årets fem bedste udgivelser. Nogle gange fordi jeg havde svært ved overhovedet at fremkomme med fem fantastiske titler, som virkeligt adskilte sig fra de andre “blot” virkelige gode. Andre gange af en mere simpel årsag, hvor jeg simpelthen ikke kunne beslutte for mig selv, om Album X var bedre end Album Y, eller om Album Z skulle være med i top 5 eller ej. Men eftersom vi nærmer os deadline for 2009 – mit personligt bedste by far – har jeg valgt at skide hul i små overvejelser og smække min foretrukne top 5 op, i håb om at jeg i sidste ende indser, at dette var den rigtige rangliste for mig.

#5: I Got You on Tape – Spinning for The Cause

I Got You on Tape - Spinning for The Cause
Eneste danske navn på min top 5 – med andre ord årets bedste danske udgivelse. Jeg fik faktisk til opgave at anmelde denne plade ved udgivelsesdatoen tilbage i oktober, men andre ting kom i vejen og anmeldelsen blev nedprioriteret. Dette er ikke min måde at undskylde overfor bandet og pladeselskabet Tigerspring, for man kan simpelthen ikke komme udenom Spinning for The Cause. Det danske indieband med Jacob Bellens og hans dejlige vokal og hans ditto fornemmelse for sangskrivning i forsædet, trækker udgivelsen helt op i blandt de bedste fra i år. Adam Thorsmark og Soundvenue sagde det egentligt irriterende godt, da han konkluderede, at pladen ikke går efter morskab og underholdning, men i stedet lægger vægt på at forsøge at skabe et smukt lydbillede, fra start til slut. Dette gjorde kvartetten succesfuldt på en plade, hvor især titelnummeret og Beggers for Bangers imponerer.

I Got You on TapeBeggars And Bangers (ft. Kim LAS)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/08-Beggars-And-Bangers-ft.-Kim-LAS.mp3]

#4: The Whitest Boy Alive – Rules

THE-WHITEST-BOY-ALIVE-RULES
Det norsk/tyske house-/rockband, med den hornbrillebærende nørd og allemandseje Erlend Øye som bandets hovedrolle udadtil, er nok det band, der stjæler titlen som mit yndlings. Ingen af pladens i alt 11 numre kan selv den kritiske anmelder ønske fjernet, og de imponerende sangtekster har reddet mig utallige gange, hvad enten det var en fredag aften, en søndag eftermiddag, på landevejen eller spinnende i DJ-pulten. Jeg synes Rules slår bandets debutplade Dreams, især vurderet på holdbarhed, gennemførslen og af det faktum, at Rules bød på implementeringen af en retrosynthesizer. Courage, 1517 og Gravity skal især fremhæves som nogle af de sange, der i år har haft den største betydning for mig.

The Whitest Boy AliveGravity
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/08-Gravity-1.mp3]

#3: Girls – Album

girls
Jeg synes egentligt denne plade kom ud af det store ingenting. Men så var det nok fordi at duoen Christopher Owens og Chet “JR” White ikke forsøgte sig med et særligt koncept eller at være noget, de ikke var. Dog fik især vokalisten Owens masser af opmærksomhed/hype for hans noget okkulte fortid med en storebror, der døde ved spæd, og en mor, som var tvunget i prostitution – begge grundet en deltagelse i en religiøs sekt. Men nok om det. Album er det trejdebedste album (heh…) fra 2009 pga. den smukke, omend relativt simple produktion, Owens’ smukke, følsomme vokal og sangene enhver ung knøs kan relatere til, hvad enten det drejer sig om problemhåndteringer, ensomhed og drømme.

GirlsHellhole Ratface
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/06-Hellhole-Ratface.mp3]

#2: Bibio – Ambivalence Avenue

ambivalenceavenue
Endnu en solist, som blandt andet takket være smukt skrevet tekster har fået plads på denne top 5-liste. Bibio alias Stephen Wilkinson er, på trods af at have udgivelser på samvittigheden som strækker sig tilbage til 2005, en del af den nye lo-fi bølge som gik hen og blev ret populær her i 2009. Udover Bibio kan man blandt andet nævne Washed Out og Gold Panda, som også har oplevet masser af succes for konceptet, hvor ideerne betød mere end produktionen af disse. I løbet af 43 minutter viser Bibio med sit mangfoldige udtryk, at han på stærk og overbevisende facon håndterer et væld af subgenrer som ambient lo-fi electronica, surferrock og post-hip hop á la Flying Lotus. Det indledende titelnummer (som nok har årets bedste nynneomkvæd, Sugarette og Lovers’ Carvings formår, et halvt år efter udgivelsen, stadigt at give mig gåsehud. Jeg kan ikke lovprise denne plade tilstrækkeligt.

BibioAmbivalence Avenue
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/01-Bibio-Ambivalence-Avenue.mp3]

BibioFire Ant
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/04-Bibio-Fire-Ant.mp3]

#1: Stimming – Reflections

stimming
Det samme kan til det absolutte siges om Reflections, årets uden tvivl bedste plade. Jeg tror aldrig tidligere nogen minimal tech-fuldspiller har budt på så megen hjerte/smerte og sjæl som man kan høre det fra Stimming, den tyske technodarling, som oftest huserer på det tyske label Diynamic. Pånær på nummeret The Loneliness er alle pladens numre instrumentale – altså uden vokal – hvorfor det kan være svært at forholde sig til sangenes omhandlen og betydning. Men godt hjulpet på vej af titlerne, eksempelvis Sunday Morning, Song for Isabelle og The Kiss bør det fremstå klart for enhver, hvad musikken stykvist handler om – hvad enten det drejer sig om tømmermænd, forelskelse, beundring, ensomhed, verdensomspændende rejser eller opdagelser. Det er smukt og fængende og med mere nerve end man kan finde på de fleste følsomme rockballader. Den allerstørste præstation ligger i den måde, hvorpå han med et kendetegnende Stimming-udtryk, gennem hans specielle, selvskabte samples, formår at holde lytteren interesseret fra start til slut, samt succesen med at få integreret følelser og tanker ind i et normalt monotomt, koldt og apatisk univers, som minimal technoen normalt er garant for.

StimmingSong For Isabelle
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/03-Song-For-Isabelle.mp3]

StimmingThe Loneliness
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/07-The-Loneliness.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Daniel says:

    Go’ liste.
    Og dejligt at se Bibio’s udgivelse er med!

  2. Aebeloe - NZ says:

    Mmmmhhh. Stimming :-)

  3. Adam T says:

    Fedt, du har Bibio på listen. Total overset plade. Virkelig virkelig fed

  4. Theodor C. says:

    Stimming – Song For Isabelle er nok noget af det bedste jeg har hørt fra 2009, virkelig fantastisk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Ny tendens i house? Solomun leder vejen


Bas, trommer, vokal.
Så simpelt kan det ifølge slovenske Solomun gøres.
Det er netop denne formel, han på det helt friske mix “Cloud Dancer” bruger. Her leveres vokalen af Ole Soul, der udover at tage priserne for årets dårligste og såmænd også mest præcise navn, er mig fuldstændig ukendt. På nummeret er bluesvokalen dog skræmmende funky, og sender tankerne langt tilbage til 80’erne, mens det eksperimenterende housebeat holder mig fra at falde helt tilbage i nostalgi.

Hele nummerets udvikling er konstant overraskende, åben overfor lytteren, og giver vanvittig meget igen. Her er tale om en singleforløber for Solomuns album Dance Baby, der udkommer 26. oktober i år. Her er tale om en langspiller på det Hamborg-baserede label Diynamic, som faktisk bliver den ellers velrenomerede dj i superklassens debut, efter han gennem de sidste fire år har inspireret et væld af dj’s såsom Stimming og Ost & Kjex.

Ifølge Diynamic er Dance Baby, en tur tilbage til starten for house. Dermed præsenterer udgivelsen et mix af disco, soul og funk holdt sammen af et elektronisk lydbillede, der udvikles som et perfekt organiseret djset. Netop vokalen på “Cloud Dancer” er det element, der mest tydeligt afspejler dette genre-mix. Tidligere på året brugte Stimming samme bluesinspirerede vokal, nemlig i nummeret “The Loneliness” (se videoen ovenfor), dog med en lidt mindre munter tone end tilfældet er hos Solomun – er der tale om en ny tendens for house ano 2009?

Download Solomun radiomix her (fra Diynamic radioshow 16. september)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Diggin’ DIYNAMIC

På Regnsky er vi fire skribenter. Det er ikke nogen nyhed for den faste læser. Men hvis nogle mener, at vi overser nogle genrer eller begivenheder, så er der håb forude. Fra i dag begynder vi nemlig med et koncept, hvor vi inviterer en række DJs og musikere ind for at agere som gæsteskribenter og overlader ordet frit til dem. Og vi starter på den fede måde! Som noget helt ekstraordinært har vi fået tilknyttet den åh så søde Johanne Schwensen fra DJ-duoen Ung Flugt, hvor hun vil skrive et månedligt indlæg, med dette som det første. ENJOY!

DIYNAMIC Records

Mange uafhængige pladeselskaber står bag produktioner der, på tværs af de signede kunstnere, indeholder et fælles karakteristisk udtryk. Den røde tråd igennem udgivelserne kan være mere eller mindre definerbar. I den håndgribelige ende af spektret finder man genreafgrænsningen, og i modsatte ende kan man sætte den langt mere diffuse samlebetegnelse: stemningen.

Afhængigt af hvor tydelig udgivelsernes slægtskab er at høre, er man som musiklytter tilbøjelig til at synes om mange af samme pladeselskabskunstnere. Det kan være et bestemt labels særlige organiske og ufine lyd, altid dansable melodier eller måske musikkens konsekvente dysterhed der drager.

Som strålende belæg for ovenstående tese, kastede jeg for nogle år tilbage min uforbeholdne kærlighed over det hamburgske vidunder Stimming, og blev noget tid senere begejstret for producerne Solomun og H.O.S.H. Deres blanding af catchy minimal house med det tunge og techede, fik en større og større plads i mit iTunes-kartotek, og pludselig gik det op for mig at de alle tre hørte til under samme label: DIYNAMIC Records.

Opdagelsen gjorde at jeg siden hen kunne målrette min musiksøgning, ved kontinuerligt at checke op på hvad der rører sig på dette hamburgske pladeselskab. Jeg fik hurtigt ørerne op for de andre perler som pladeselskabet kan prale af at husere, nemlig Turmstrasse og Paulo Olarte, og blev også overordentligt lykkelig da jeg stiftede bekendtskab med de nyligt signede Ost & Kjex og deres flabede lydunivers.

Og hvad er det så lige det dersens DIYNAMIC kan? Filosofien er at finde i selve navnet – Do It Yourself – og refererer til deres varemærke som består i at lade kunstnerne agere pladeselskabets rygrad. DIY startede egentlig med at være navnet på et klubkoncept som Solomun havde kæmpe succes med sammen med Adriano Trolio (pladeselskabets igangværende booker). Den musikalske og organisatoriske erfaring de tilegnede sig som festmagere, udgjorde fundamentet for pladeselskabets stiftelse og starten på en særegen samling af kunstnere med hang til varme melodier, skøre samples og konstant udforskning af den elektroniske genres grænser.

H.O.S.H.

DIYNAMIC kører deres ræs på fuld drøn i Hamburg, nu både som pladeselskab, bookingbureau, butik og fortsat succesfuldt festkollektiv, og der har skullet kæmpes med den yderst standhaftige booker Adriano, for at få hevet talenterne over til København, uden at blive ruineret. Men det lykkedes. Stimming spillede for et pakket Dunkel i april og H.O.S.H gæster selvsamme sted d. 17. juli. Så mon ikke også Solomun og de andre følger trop, og Dunkel snart kan flotte sig med at have været hele DIY-crewet igennem??

Man har i hvert fald lov til at håbe – alt imens man gør sig den tjeneste at dyrke alt hvad man kan opsnuse fra DIYNAMIC.

Her er lidt til at komme i gang med (og vær så lige sød at købe resten på Beatport.com):

Stimming – After Eight
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/02-After-Eight.mp3]

Nicone Una Rosa (H.O.S.H remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/nicone_-_una_rosa__h.o.s.h._remix_.mp3]

DJ T Dis (Solomun remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/Dis-Solomun-Remix.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?