SPOT 19: Off Bloom var højdepunktet på en sløv førstedag

Foto: Press

I går tog vi hul på 25-års-jubilæumsudgaven af SPOT Festival. Traditionen tro bød torsdagen på en række dayparties, gratis koncerter og rigelig med tid til at få smagt på, hvad mad- og ølboder havde at byde på. Det sidste kan også noget, men jeg vil nu i første omgang give en status på de første to.

Musikalsk fik danske Off Bloom lov til at åbne festivalen på SPOT Royal. Det er en af festivalens gratis scener, som er placeret ude i åen ved Magasin. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det decideret ‘naturskønt’ – ‘urbanskønt’ er måske et bedre ord – men i solskin findes der få bedre steder at befinde sig i Aarhus.

Det var en fantastisk dejlig måde at åbne festivalen på – energiniveauet hos Mette Mortensen og resten af bandet var højt, timerne i Damon Albarns London-studie havde båret frugt, så både numrenes egen kvalitet og kvartettens fremførelse af denne bragte smil og nogle enkelte danserytmer frem hos publikum. Det skulle vise sig at blive dagens højdepunkt.

Koncerten kom efter en noget aparte TALK med rapperen Kesi. Den blev afsluttet med en seance med spørgsmål fra publikum. Jeg skal ikke kommentere for meget på spørgsmålenes niveau, men blot konstatere, at Oliver Kesi til sidst spurgte, om Off Bloom ikke snart skulle på…

SPOT Festivals anden gratis scene Aarhus Volume havde fuldt program denne torsdag. Vi var frem og tilbage fra hyggelige og relativt vellydende dayparties hos Smash!Bang!Pow! og Wonderwhy x We Are Suburban, så vi indtog først området foran Aarhus Volume, da norske Fieh skulle optræde.

Fieh er et funky jazzband, som jeg inden koncerten havde hørt mange gode ting om. Personligt kommer jeg nok ikke til at tale alt for meget om dem efterfølgende. Det var en noget repetitiv oplevelse, hvor numrene flød sammen i en stor pærevælling af fjollet dans, elendige lydniveauer og charmerende norske gloser. Hvis jeg skal opsummere koncerten i én sætning, så må det være, at bandet tog sig selv omtrent lige så seriøst, som publikum gjorde.

Det virkede som om, at Fieh primært var kommet for at have det sjovt – og fred være med det – men det endte med at gå gevaldigt ud over det musikalske niveau. Der var momenter, hvor jeg sagtens kunne forstå hypen, men de virkede langt mere fokuserede på “koreografien” end på at levere en musikalsk oplevelse. Det betød dog ikke noget for publikum, som bestod af en sær blanding af superfans og af musikerkollegaer, som hellere ville tale om sig selv og med hinanden end at være til stede ved koncerten. Superfansene havde uden tvivl en god oplevelse, mens de andre i hvert fald ikke havde en dårlig, for det var da fin underlægningsmusik til en egocentrisk samtale.

Min musikalske aften blev sluttet af i selskab med producer/DJ-trioen Av Av Av. Det er nok en af mine yndlingsartister, når det kommer til live koncerter, og jeg havde set frem til en ægte dansefest. Meget symptomatisk for den første aften gik strømmen halvvejs, og der var alt for mange mennesker til, at man for alvor kunne danse. Musikalsk var det dog en rigtig fin oplevelse, og der er ingen tvivl om, at Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad er blandt landets ypperste liveperformere.

Så alt i alt var torsdagen en noget blandet oplevelse. Fredag starter festivalen for alvor, og jeg glæder mig!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SPOT 19: Her er årets bedste fester

Fotograf: Bix

SPOT er først og fremmest en masse gode koncerter, inspirerende konferencer og et oplagt sted at møde smarte branchefolk og musikverdenens næste store stjerner. Men det er også fester!

Man kan vælge at drikke alt for dyre drinks i Radisson-baren, men der findes heldigvis sjovere (og meget billigere) alternativer til dine aftener på SPOT. Her kommer fem af de bedste:

Wonderwhy x We Are Suburban – SPOT Kick-off
Hvor: Voxhall
Hvornår: Torsdag kl. 20.00

Torsdagen er traditionelt aftenen for de gode, gratis fester – og i år er ingen undtagelse. På Aarhus’ bedste spillested Voxhall har de to københavnske labels Wonderwhy og We Are Suburban sammensat et yderst interessant program med fem unge artister i form af Girlcrush, MANILA, Elisha, ELBA og Rebecca Lou. Så man kan både høre noget god musik OG komme i stemning til en forhåbentlig fantastisk SPOT Festival anno 2019.

Crunchy 25th Anniversary Party
Hvor: Headquarters – og senere på Sway
Hvornår: Torsdag kl. 21.00

SPOT fylder 25 år i år, og det skal selvfølgelig fejres. Det kan man blandt andet gøre i selskab med det uafhængige label Crunchy Frog, som ligeledes kan fejre deres 25-års jubilæum i 2019. Festen skydes i gang med koncerter med soulkvartetten D/troit og surfrockerne i The Tremolo Beer Gut på Headquarters, inden man senere på aftenen rykker videre ind i byen til midnatsfest på Sway.

AV AV AV
Hvor: Aarhus Volume
Hvornår: Torsdag kl. 22.45

Nej, det er ikke en decideret fest, men enhver, der nogensinde har været til en koncert med DJ-trioen AV AV AV, vil vide, at det er den perfekte måde at skyde sin torsdag aften/nat i gang sammen med resten af SPOT. De har for nylig udsendt den nye, fremragende EP “Everything Is True”, som man sikkert også kan opleve smagsprøver fra torsdag aften på Aarhus Volume.

Farveblind
Hvor: Aarhus Congress Center, Main Stage
Hvornår: Lørdag kl. 00.30

Det samme gør sig gældende for Farveblind, der skyder festen i gang natten til lørdag, når de indtager hovedscenen i Aarhus Congress Center med deres energibombe af en live performance. De er i mine øjne et af landets ypperste livebands og formår som få at samle både indviede og uindviede til en ekstatisk dansefest. Hvis du ikke kender dem, skal du helt sikkert tjekke dem ud – hvis du kender dem, har du slet ikke brug for denne anbefaling.

Strøm x SPOT: Festaften
Hvor: Radar
Hvornår: Lørdag kl. 21.00

Titlen siger vel nærmest sig selv, gør den ikke? Den elektroniske festival (og meget mere) STRØM gentager succesen efter en vellykket SPOT-fest sidste år. Fire lokale Aarhus-DJs – C.K., Manmade Deejay, DJ Sports og Central – vil føre gæsterne trygt og festligt igennem aftenen, så man skal ikke gøre andet end at dukke og have en fest. Lyder det nemt? Det er nemt. Kom og fest!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Wow, I am really missing out on some of this. Thanks for the heads up.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

SKYSKRABERE 2018: Årets mest læste artikler på Regnsky

Vi har de seneste uger kigget ud på musikbranchen; vi har både kigget tilbage på året, der meget snart er gået, og vi har forsøgt at se lidt ud i fremtiden og finde nogle af dem, vi måske skal kigge tilbage på, når 2019 er gået. Men nu skal vi til det: Vi skal kigge indad. Eller rettere sagt, vi skal kigge på det, som du, kære læser, har kigget mest på i 2018. Det er ved at udvikle sig til en tradition, at vi samler en top 10 over årets mest læste artikler på Regnsky – og det gør vi selvfølgelig også i år, for det er sådan, traditioner virker.
Lige en enkelt disclaimer, inden vi går i gang: Vores jobopslag, hvor vi søgte nye skribenter, har sneget sig ind i top fem (tak for det!), men den er sgu nok ikke voldsomt spændende at læse igen, så jeg har valgt at se bort fra den i årets top 10. Fuck da system – let’s rock’n’roll!

Nummer 10: Future Sound – fem udvalgte portrætter fra programmet
Mirja varmede tilbage i april op til Future Sound 2018 ved at se nærmere på nogle af de mest interessante artister på deres program, som bl.a. talte KLIPO, Ponti og Klaptrae. Det fangede manges nysgerrighed – i hvert fald nok til at gøre artiklen til årets 10. mest læste på Regnsky.

Læs artiklen her.

Nummer 9: Hvad har Danmark gjort for at fortjene The Minds of 99?
Ja, der er et spørgsmålstegn i overskriften, og så ved man jo, at det er Rasmus, der har været på spil. Som den ægte RUC-dimittend, han er, gik han analytisk tilværks for at finde ud af, om vi egentlig har fortjent så dygtigt og ydmygt et liveorkester som The Minds of 99 på den danske musikscene.

Få (måske) svaret her.

Nummer 8: RUNNING MUSIC – Teitur/Mads Björn 2017
Det kan måske virke sjovt, at vi har en artikel med 2017 i titlen på vores mest læste over 2018, men det kan vi takke vores overraskende mange løbeglade læsere for. Selvom det er en ganske kort artikel, var der rigtig mange af jer, som gerne lige ville tjekke Teitur og Mads Björns eminente løbe-EP ud. Tag det som en opfordring til at få brændt lidt af julekalorierne af!

Løb dig en tur med den her.

Nummer 7: “Jeg er jo egentlig sådan en genert og introvert type, der har pendulerende storhedsvanvid og selvværdsproblemer”
Det er enten Zetland eller Rasmus, der har skrevet denne artikel, fortæller overskriften mig. Og ganske rigtigt: Rasmus udligner Mirjas føring med sin anden artikel på årets top 10. Han tog hjem til Jacob Aksglæde på Amager for at drikke kaffe og sludre om livet, efter Jacobb havde fanget Rasmus’ opmærksomhed til Egmont Festival.

Læs interviewet her.

Nummer 6: SPOT, for helvede, hvorfor er du så dejlig?
Spørgsmålstegnet er tilbage! Rasmus og undertegnede var traditionen tro på SPOT Festival i 2018, og det kastede denne kærlighedserklæring af sig fra Rasmus, der gik direkte i hjertet på mange af jer. Selv kunne Rasmus ikke lade være med at hylde Gents, Athletic Progression og Barselona. Jeg vil nøjes med at hylde en rigtig fin artikel om en rigtig dejlig festival.

Bliv forelsket i SPOT her.

Nummer 5: SILQUE udgiver ny single!
2018 har i høj grad været et SILQUE-år på Regnsky. Takket være dem selv og takket være Rasmus. De optrådte til vores 10-års fødselsdagsfest på Jolene i efteråret, men et halvt år tidligere havde de udgivet en ny single. Og det gjorde vi opmærksom på med udråbstegn og det hele. Om det var udråbstegnet eller de lækre synths, som lokkede læserne til, skal jeg ikke kunne sige, men det var i hvert fald nok til at gøre artiklen til årets femte mest læste på Regnsky!

Læs om den “nye” single her!!!

Nummer 4: Spot på SPOT Festival: Peters anbefalinger
Mens Rasmus bruger alverdens tegn som sin signatur, så er jeg narcissistisk nok til simpelthen bare at putte mit navn i overskriften. SPOT har altid været en favorit blandt vores læsere, og i år var ingen undtagelse. Jeg anbefalede alt fra Ea Kaya og Ane Monsrud til Takykardia og Jada, og man må sige, at det er gået ganske udmærket for især Jada og Ea Kaya i 2018. Måske bliver 2019 året for resten af SPOT-listen…

Tjek SPOT-anbefalingerne ud her.

Nummer 3: Fem ting, vi lærte af Roskilde Festivals endelige line-up
Selvom SPOT er populær, er der ingen danske festivaler, som kommer i nærheden af Roskilde Festival i popularitet. Derfor er det heller ingen overraskelse, at Mortens gennemgang af årets line-up var populær blandt vores læsere. Her roste han blandt andet festivalens elektroniske program, mens han var mere skeptisk over for valget af Saveus som åbningsnavn på Orange Scene.

Læs hele analysen her.

Nummer 2: Athletic Progression til åbningsfest af Monten.. “goddamn!”
Hvis der er nogen, der trækker læsere til, så er det de danske jazz-konger fra Athletic Progression. De stod bag årets mest læste artikel på Regnsky sidste år, og Mirjas reportage fra Montens åbningsfest sniger sig helt op på en andenplads over de mest læste artikler på Regnsky anno 2018. Det der jazz kan åbenbart et eller andet…

Find jazzhænderne frem og læs reportagen her.

Nummer 1: Eksklusiv premiere: Mellemblond – “Elsk og bliv elsket”
Der havde været ret stille om Kristoffer Munck Mortensen og hans alias Mellemblond i cirka tre år, inden han først på året slap singlen “Elsk og bliv elsket”. Han har tydeligvis været savnet – og i en sådan grad, at min artikel om hans nye single blev årets mest læste artikel på Regnsky i 2018. Stort tillykke til Kristoffer/Mellemblond!

Lyt til singlen her.

Det var simpelthen årets top 10. Tilbage er der kun at ønske jer alle et rigtigt dejligt nytår, og så håber jeg, at vi læses ved i det nye år, hvor vi godt kan love, at der vil være en masse spændende både ny og gammel musik. Måske udvider Rasmus sågar sit repertoire af tegn til at omfatte et semikolon… Stay tuned!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. First of all I want to say wonderful blog! I had a quick question in which I’d like to ask if
    you don’t mind. I was interested to find out how
    you center yourself and clear your head prior to
    writing. I’ve had a tough time clearing my thoughts in getting my ideas out
    there. I truly do enjoy writing but it just seems like the first 10 to 15 minutes are
    lost simply just trying to figure out how to begin. Any suggestions or tips?
    Many thanks!

  2. Peter Pishai Storgaard says:

    Hey man,
    First of all, thank you for the kind words. Really appreciate it!
    As for your question, I really think it’s about going somewhere where you feel comfortable and take your time. It’ll come to you, when it comes to you. You can’t force it. And then you really just have to start writing. It may be shit at first, but then you rewrite it – and rewrite it. At some point, you may end up with what you envisioned.
    All the best,
    Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Ane Monsrud: “Jeg er bange for at leve livet på rutine”

Ane Monsrud SPOT Festival 2018
Foto: Andrea Lund Sørensen

Det vælter frem med norske popsangerinder i disse år. Sigrid, ARY, Amanda Delara, Siv Jakobsen og så selvfølgelig Susanne Sundfør, der nærmest fremstår som en veteran blandt sine purunge kollegaer. Så er der overhovedet plads til flere?

Ja, vil mit svar helt klart lyde. Der er i hvert fald plads til Aarhus-bosatte Ane Monsrud fra forstads-Oslo, som for to måneders tid siden åbnede SPOT Festival som korsangerinde for Pernille Rosendahl, inden hun senere på festivalen optrådte sammen med sin faste samarbejdspartner, producer Torben Jensen.

Netop nu er hun i fuld gang med en – lad os kalde det en mini-turné – hvor hun blandt andet optrådte med Pernille Rosendahl til Sankt Hans i Frederiksberg Have, og om få dage, den 14. juli, er hun tilbage til Aarhus og SPOT Royal-scenen, som heldigvis har fået lov til at blive stående i år. Et fremragende initiativ, som giver aarhusianerne en fantastisk mulighed for at opleve god musik ganske gratis; sådan som københavnerne har haft muligheden med Pumpehusets byhave i efterhånden en del år.

Jeg mødtes med Ane i det strålende aarhusianske solskin til en snak om en spirende karriere, som bygger på leg, eksperimenteren og en udstrakt hånd fra en rutineret sangerinde.

Hvordan kom du i gang med at lave musik?
“Jeg har spillet klassisk fløjte, siden jeg var otte år gammel. Min drøm var at blive klassisk musiker, så det var ret sent, at jeg begyndte at synge. Det var faktisk først, da jeg boede et år i London, at jeg besluttede mig for at begynde at synge. Der havde jeg et år, hvor jeg afsøgte en masse retninger og brugte en masse tid på at finde min stemme.”

Føler du så, at du har fundet din stemme i dag?
“Jeg synes, at hvis man lytter til vores EP, så kan man godt høre, at vi afsøger nogle forskellige områder. Men jeg synes, at vi langsomt har fundet en lyd, som jeg har det rigtigt godt med. Men vi er altid i bevægelse som mennesker, og vi kommer altid til at udvikle os på en eller anden måde. Det kan man også se, når vi spiller live – der laver vi altid om på tingene.”

Hvorfor laver du din musik på engelsk?
“Jeg tror, at det skyldes, at jeg boede det år i London. Det var der, jeg spillede mine ting for folk for første gang, og der var jeg ligesom nødt til at henvende mig til det publikum, der var der. Og så tror jeg, at der er et eller andet i, at det bliver så direkte og tydeligt, når man skriver på sit modersmål. Jeg har enorm respekt for dem, der kan, men jeg kan godt lide, at der er noget mystisk og undrende i nogle af sangene, som handler mere om eksistentielle ting – om hvorfor vi er her, og hvad vi skal med livet. Der føles det godt at pakke det lidt ind. Men man ved aldrig – måske skriver jeg på norsk om fem år…”

Hvordan arbejder I med at lave ny musik?
“Sangene opstår af alle mulige tanker. Jeg er bange for at leve livet på rutine; at gøre ting uden at være til stede. Det er det, der ofte kommer ud i sangene; jeg prøver at se situationer i livet i et andet lys. Det er det, jeg gerne vil give publikum. Den der luft til at se en situation på en anden måde – bare muligheden for at stoppe lidt op i hverdagen, for tingene kan gå så stærkt, uden man får tænkt over dem.
Jeg arbejder vildt tæt sammen med min producer, Torben. Vi har arbejdet sammen i tre år, og vi bruger stadig virkelig lang tid på hvert nummer.”

Hvordan opstod jeres samarbejde?
“Vi startede egentlig som et eksperiment. Vi var nysgerrige på, hvor sangene kunne gå hen, så vi udforskede en helt masse. Det har vi holdt fast, og det er derfor, vi bruger så lang tid på hver produktion. Hvis vi er uenige eller i tvivl, giver vi den kreative proces den tid, den skal have. Vi arbejder aldrig på tid – det kan man ikke, når man skal skabe.”

Hvad ville I gerne med EP’en?
“Det var en udforskelsesproces. Vi tillod os selv at gå i lidt skøre retninger. Der er fx en af sangene med spoken word, hvor jeg taler norsk i et halvt minut. Det var mega fedt at prøve. Men det var en hård kill your darlings-proces, som vi brugte lang tid på. Sangene er ret forskellige, men de hænger på en måde lidt sammen, fordi jeg skrev dem på samme tid. Jeg drømte sindssygt meget i den periode, så der var et eller andet surrealistisk over det. Det er nok derfor, jeg endte med lige de sange.”

Hvad arbejder I på nu?
“Vi udgav en ny single under SPOT, og så har vi endnu en single, der kommer i august. Derudover har vi nogle udendørs koncerter i løbet af sommeren. Her skal vi omarrangere vores musik, så det passer til, for det er noget helt andet at spille udendørs, end det er at spille indendørs som på SPOT.
Men jeg synes, at det er svært at lægge planer. Jeg sætter mig nogle nye mål hvert halve år, men det bliver altid lidt anderledes. Man skal være åben for det, der kommer.”

Hvad der kommer til at ske for Ane Monsrud de næste år, tør jeg ikke spå om, men i første omgang kan man opleve hende på SPOT Royal i Aarhus, når hun giver en gratis koncert den 14. juli.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Interview med Regnsky-favoritten Athletic Progression: “Nøgleordet er forskelligt”

Jonas Cook, Justo Gambula og Jonathan Jull Ludvigsen. Til sammen udgør de Athletic Progression.

J, J og J. Sådan kunne man koge fænomenet Athletic Progression sammen. Jonathan Jull Ludvigsen, Justo Gambula og Jonas Cook er nemlig navnene på de tre drenge, der forsøder den danske musikbranche med deres egen fusion af hiphop og jazz. De var et af årets højdepunkter på SPOT for andet år i træk, og jeg tror ikke, at der er nogen af Regnskys læsere, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med dem. Vi har skrevet en del om dem, og vi har fortalt om vores oplevelser med dem, men vi har ikke ladet dem selv komme til orde. Det besluttede jeg mig for at gøre på årets SPOT-festival, hvor jeg mødte drengene til et interview ude foran musikhuset i Århus.

Vil I ikke lige introducere jer selv med navn og instrument?

Athletic Progression: Jeg hedder Jonas, jeg spiller keys og på min SP 404. Jeg hedder Justo, og jeg spiller elbas. Jeg hedder Jonathan, og jeg spiller trommer.

Fedt. Nu spillede I jo på SPOT 2017, så hvad er der sket siden?

Justo: Det er ikke fordi, der er kommet et eller anden kæmpe management eller booking agency indover. Jeg tror, at den måde vi kom på SPOT på var lidt utraditionel. Der var en, der ringede til mig: “Hey, har du ikke et band, der gerne vil spille?”. Jo, det kan da godt være. Så ringede jeg til Jonas og Jonathan og sagde: “Vi får ikke nogen penge, men SPOT-festival er en branchefestival, og der kommer nok nogle interessante mennesker. Har vi lyst til det?”

Jonathan: Men vi fik nogle henvendelser fra nogle bookere. Ingen af dem var fra Danmark, men det havde vi også forventet, fordi vi godt vidste, vores musik var utraditionel i forhold til hele lyden på SPOT. Først og fremmest er det instrumentalt og det er af den ene årsag sværere at sælge. Vi har også haft et ønske om at have forskellige features, så det var bandet, der var i fokus, så vi kunne bryde med det med at have en frontfigur. Så det er bandet, der er hjernen, og som får credit for det.

Ja, det bliver hurtigt den person, der synger, der bliver hypet.

Jonathan: Ja, så i stedet for at man skal stå og gemme sig, så vil vi gerne have et band, hvor det er okay at føre sig frem som instrumentalist.

Jonas: Der var også en del københavnere, som vores booker Sean havde booket til at spille samme dag som os. Der er en masse af dem, der har en masse kontakter til et selskab, der hedder Super Bad Disco, og de hørte også koncerten fredag aften sidste år, så vi fik etableret noget kontakt, og vi kom til København. Så der er sket nogen ting. Vi får langsomt bygget nogen relationer op, og de har en fod indenfor i et tysk pladeselskab, der hedder HHV, så igennem Super Bad Disco har vi fået lov til at udgive vores første EP. Så det er nok det mest konkrete, der kom ud af den koncert.

Det er da også noget. Det er ikke alle, der får lov til at udgive?

Jonas: Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Vi har også været i Amsterdam.

Justo: Vi har spillet Koncertsalen.

Jonas: Ja, så der er sket en del.

Justo: Ja, stille og roligt… Stille og roligt.

Som I selv påpeger, så er jeres musik instrumentalt og lidt uden for det man normalt ville støde på på SPOT. Hvilket segment tror I, at jeres musik henvender sig til?

Jonas: Jeg tror ikke, der er noget sådan konkret segment.

Jonathan: Nej.

Jonas: Jeg tror, vi rammer mange forskellige typer af mennesker. Jeg ved ikke, hvad der binder de her typer af mennesker sammen. Jeg synes, der er mange ældre, der kan lide det, og der er mange unge i 1. g’s alderen. Så det synes jeg, er svært at svare på.

Justo: Ja, det er meget forskelligt. Vi spiller jo forskellige ting. Hvis vi kun spillede straight up hård rock, så er det nok de mennesker, der elsker det, som der er flest af. Bare det at vi er tre forskellige mennesker, med tre forskellige instrumenter, tre forskellige tilgange til musik og tre forskellige historier i musik, det gør jo bare, at der er meget, man kan lide. “Okay, jeg kan ikke lide bas og trommer, men jeg kan godt lide klaver – jeg kan godt lide Athletic Progression, fordi det klaver er nice”. Jeg tror, at der er noget for alle. Når vi laver musik, er der også nogen ting, som jeg synes, er fucking lort, men så er der andre ting, som jeg synes, er fucking sindssygt, og så vejer det op og gør, at jeg kan acceptere det. Sådan er det vel også, når man ser musik. Der er ting, man godt kan lide, og ting man mindre godt kan lide. Det er det, der gør det. Jeg synes, det er ret enkelt. Vi spiller forskellige ting og der er forskellige mennesker, der kan lide det. Nøgleordet er: “Forskelligt”.

Jonas: Et grundvilkår er, at du godt kan lide musik uden vokal, så tror jeg, der er mange ting i vente ved at komme til en af vores koncerter.

Justo: Jeg tror, folk der godt kan lide musik med vokal også kommer.

Jonathan: Folk der er inde i den der LA-scene eller SoundCloud-beats-scenen. Det er meget sådan nogle, jeg ser, der altid kommer. Folk der hører Anderson Paak, Flying Lotus eller Thundercat og sådan.

Men jeg er fascineret af, hvordan I ikke bruger hooks og sådan.

Jonathan: Hooket kan jo godt ligge i, at det bare er et fedt beat. Vi hviler i, at der ikke nødvendigvis skal være et melodisk element. Hooket kan ligge i alting. Det kan være en bassline, det kan være beatet eller en bestemt lyd.

Er I også venner ved siden af Athletic Progression?

Jonathan: Strictly professional. Haha.

Justo: (Henvendt til Jonathan) Hvor mange gange har vi fået det spørgsmål der?

Ja, det er sådan et rigtigt klassisk spørgsmål. 

Justo: Det er straight up business.

Jonathan: Ej, man hænger meget ud i starten af sådan et band, fordi der ikke er så mange ting, man skal se til, men efterhånden kommer der flere ting. Og man hænger så meget ud gennem bandting, at vi faktisk nogen gange er sådan “Hey, vi bliver nødt til også bare lige at ses som venner”, fordi man kan mærke, at det er usundt hver eneste gang, vi ser hinanden, så er der koblet et eller andet bandrelateret op på det, hvor det bliver sådan, “nå ja, nu er vi sammen, så skal vi også lige snakke om det der”.

Jonas: Ja, der er altid et hængeparti.

Jonathan: Det var vi oplevet gennem så lang tid nu, at vi nogle gange er sådan “fuck, i dag, skal vi så ikke bare lade være med at øve og så tage ud og høre noget nice”. Så er der sgu også federe energi til den næste øver.

Jonas: I starten, da det kun handlede om musikken, så var det nemmere. Nu er der så meget at forholde sig til med business og så videre.

Hvad kommer der til at ske fremadrettet for jer?

Jonathan: Planen er, at vi fucking skal udgive noget musik. Vi har spillet lang tid, og vi har stadig næsten ikke noget musik ude. Vi har været igennem meget materiale, som stadig ikke er udgivet og lagt noget på hylden, som vi ikke spiller så meget live længere. Så vi har indspillet en helvedes masse materiale, som bare skal gøres færdigt og udgives. Det er sådan nok priority number one. Og så er vi jo bare også bare meget ambitiøse musikere hver især og har andre interesser også, så vi har også behov for at spille med andre og lave andre ting og gå lidt i skole og sådan.

Justo: Ja, jeg tror bare, det er nice, at der sker noget forskelligt. Så har vi også lidt ny energi, når vi mødes igen. Det er vigtigt, når man spiller i et band, at man kan mærke, at man rykker sig. At det ikke bare er det samme. Det er lidt ligesom livet, og man vokser, og det vil vi gerne.

Har I noget, I godt kunne tænke jer at sige til Regnskys læsere?

Jonas: TAK! Med store bogstaver.

Justo: Tak til jeres læsere og tak til Regnsky. I burde jo ikke gøre det her, men I gør det, fordi I godt kan lide musik, og det er nice. Det er bare nice, at ens far ringer én op på SPOT-festival sidste år, og er sådan: “RRRHHRR, jeg har set det der Regnsky”. Så læste han hele artiklen op for mig. Jeg har ikke Facebook, så det var nice. Det er nice med de små ting, der bare sker. For mig der handler det ikke om alle de der store labels, det handler om de små skribenter og blogs som Regnsky, fordi det er det, der er real. Det er jer, der sidder og ikke får en kæmpe pose penge for at gøre det shit, I gør. Og derfor betyder det mere for mig, for jeg ved godt, at i sidste ende kommer der nogle store labels og tænker: “De er fede – hvor mange penge, kan vi tjene”. Regnsky, de tænker: “De er fede. Hvor mange mennesker kan jeg fortælle, at jeg har haft den fedeste oplevelse, så de også kan få det?”. Det er real, mand.

Fra Regnsky af siger vi af hjertet tak for den måske fineste afslutningsreplik i Regnskys historie. Jeg har ikke læst alle de gamle artikler, men jeg tænker, den i hvert fald må tangere. Jeg vil personligt også gerne takke Athletic Progression for interviewet og for de koncertoplevelser, de har givet Regnsky.

Hvis du har lyst til at opleve Athletic Progression, så har du muligheden den 7. juli på Nørrebro. Her er et link til eventet.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *