Spot 2012: De udvalgte off-festival events

“Aarhus kommer til at eksplodere i første weekend af maj til næste år.” Sådan sagde vi til hinanden, efter Regnsky havde afholdt sit velbesøgte dayparty på V58 i forbindelse med Spot Festival 2011. Ganske rigtigt: Udbuddet af ikke-festival-arrangerede koncerter og fester er fuldkommen eksploderet. Derfor får i ingen udførlig guide over, hvad der sker hvor. I stedet får I min kalender for de “tidlige” dags- og de sene(!) nattetimer.

Fredag eftermiddag

Det Elektriske Barometer Dayparty
Jeg skylder Det Elektriske Barometer meget – et par venskaber, f.eks. De opstod godt nok for mange år siden til Barometer-skovture i Kongens Have, men lidt af den samme, fællesskabsfejrende stemning rykker forhåbentligt med til nutiden og Aarhus på Spot Festivals første dag. Musikerne spiller akustisk, og arrangementet appellerer til eftermiddagskaffe og -kage, hvilket er en særdeles god idé at holde sig til på en travl showcase festivals første eftermiddag. Line-up består selvklart af øjeblikkets Barometer-favoritter, som sjovt nok også er musikere, vi har blåstemplet tidligere: Choir of Young Believers, Michael Møller og The New Spring. Som dark horse er upcoming-duoen Rosenkrantz & Gyldenstjerne fra Thisted, der har ligget i den gode ende af listen de sidste uger. De laver folkpop med bløde harmonier, og med deres placering meget langt væk fra al ting, kan det være en vældig god idé at kigge forbi en baggård fredag eftermiddag. Hvis du stadig kan huske, hvad “stille!” betyder. Også selvom du måske føler, at du er lidt for gammel.

Fredag 4. maj kl. 14-17
Graven 8 (Baggården), Aarhus C.
Facebookevent

Fredag nat

Soundvenue afterparty
Et helt anderledes arrangement foregår på V58 om aftenen, altså efter du har været til de første syv koncerter (vi foreslår: Cop.Col. (live reworked by T Finland og Mikkel Meyer), Nikolaj Nørlund, Larsen & Furious Jane, Keith Canisius, Schultz & Forever, Carlis og Choir of Young Believers). V58 er mit feststed nr. 1 udenfor København, ikke mindst på grund af størrelsen – et stort main floor, Mellemtrinnet, den spøjst afsidesliggende mindre bar og en grum rygerkælder – for ikke at nævne en lang gang/entré, der lidt indtager samme rolle som et køkken til en privatfest – overfyldt, kaotisk og mega hyggelig. Overfyldt er line-up også. Det samler skidt og kanel fra dansk hype, og noget holder, noget gør ikke. Der er hiphop og dancehall(?) på main (Raske Penge, Kesi osv.), rockbands (Ulige Numre, Waldo & Marsha m.fl.) ryger smøger og leger dj’s i kælderen, mens Mellemtrinnet byder på rock-dj’s Aarhus-style (Mads Axelsen, Lasse Dearman m.fl.) og liveoptrædener fra neo-punk-bands (Ocean View, Broke m.m.). Ok, det er festen og ikke musikken, der lokker. Men det er nok også det, behovet er til efter første dags rygklapning.

Fredag 4. maj kl. 23-05
V58, Vestergade 58, Aarhus C.
Facebookevent

Lørdag eftermiddag

Baggårdspumaernes Dayparty
Årets mest hypede dayparty finder også sted på V58. Arrangørerne holder sig hemmelige, men gode kontakter må de have, for line-up er imponerende. V58’s baggård beviste sidste år, hvor Regnsky afholdt dayparty der, at det er en hyggelig ramme, og der er sørget for FatBoys til tømmermandsafslapning, øl til de modige, og så er der nok også kaffe på kanderne. Men du skal stå tidligt op, hvis du skal have en god plads! Arrangementet starter nemlig på det umenneskelige tidspunkt kl. 11.
Jeg forstår nu godt, hvorfor hypen omkring arrangementet er massiv. Line-up er cremen af dansk indie, og en mulighed for at se mange af de bands, man ikke når i fredagens tætpakkede program. F.eks. Ulige Numre, som jeg – med de afdæmpede omgivelser i tankerne – tror giver plads til denne perle:

Ulige Numre – Så Lidt
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/05/03-Så-Let.mp3]

Lørdag 5. maj 11-16
V58’s Baggård, Vestergade 58, Aarhus C.
Facebookevent

Lørdag nat

Det er på underligste vis svært at finde en god fest lørdag nat. Spot arrangerer ikke selv afslutningsfest, Gaffa ser ikke ud til at gøre det (hvilket de ellers plejer), og P6 Beats fødselsdagsfest varer kun til kl. 02. Ganske sært. Hvis du har nogle gode ideer til hvor post-festival blues skal afværges eller bare udskydes, så giv gerne ideer videre!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Simone says:

    Shiny Darkly spiller fx på Sway omkring klokken 1 til ok-crunchy after party, som helt sikkert ikke slutter klokken 2. Snake & Jet dj’er efterfølgende. Festligt.

  2. Ramogens says:

    Dejlig guide! Tillad mig at forslå vores Crunchy Afterparty på Sway (under Clemensbro) lørdag nat fra midnat med Shiny Darkly live kl. 1, Snake & Jet’s Amazing Bullit Band bag pladespillerne og måske endda Thee Attacks, der laver en menneskelig pyramide :)

    Facebook event her: http://www.facebook.com/events/211915625585796/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Spot Cast: Taragana Pyjarama – LO NG


Der er lang tid til udgivelsen af Taragana Pyjaramas debutalbum d. 18. juni.
Til gengæld er årets udgave af Spot Festival lige om hjørnet. Det er godt at tænke på, hvis du også synes det er svært at klare ventetiden før Nick Kold Eriksens evigt foranderlige lydunivers udfolder sig på Tipped Bowls. Taragana Pyjarama spiller nemlig sin anden koncert med nyt materiale på Aarhus-festivallen lørdag kl. 24 på Katapult-scenen (del af det nye område Godsbanerne).

Det er også Spot Festival som står bag videoen ovenfor, et livetake af nummeret “LO NG”, som til sommer kan findes på albummets trackliste. Med inspiration fra forbilledet The Field har Taragana Pyjarama opgraderet livesettet gevældigt – simpelthen med to personer, så Kold Eriksens soloprojekt nu er en trio i koncertsammenhæng. Og det gør altså noget ved lyden, at trommerne er live i stedet for programmerede. Det organiske har siden udgivelsen af sidste års selvbetitlede ep været højt prioriteret, men udførelsen matcher først for alvor intentionerne på det over syv minutter lange nummer, hvis særdeles levende struktur trækker sig sammen og udvider sig indtil et ganske berusende klimaks oprinder og får lov til at svulme op i ren synth-vellyd – en del mere opulent end den første og mere søgende smagsprøve “Growing Forehead ft. Kicki Halmos”.

I hvilken retning albummet går står endnu hen i det uvisse for os, men få personer har allerede lyttet, hvilket åbenbart er en fornøjelse. Pitchfork/The Guardian-anmelderen Laura Snapes uddeler i hvert fald begejstrede gloser på sin Twitter med ordene; “The Taragana Pyjarama album is one of the loveliest, softest electronic records I’ve heard in an age.” Så skruer man ikke lige frem forventningerne ned.

Taragana Pyjarama – Growing Forehead ft. Kicki Halmos

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *