KONKURRENCE: VIND BILLETTER TIL TENSNAKE @ RUST

Marco Nimerski alias den tyske discohouse-producer og Mirau-pladeboss Tensnake er på fem år gået længere end de fleste, fra at være et ubeskrevet blad i house-junglen til at være en af de mest efterspurgte artister indenfor sin genre. Med numre som In The End (I Want You To Cry) fra 2009 og hittet Coma Cat året efter søsatte Tensnake en lang rejse, der nu har bragt ham for foden af hans længe ventede debutalbum, der udkommer næste måned.

Inden da kan det københavnske publikum få fornøjelsen af at løsrive sig til et dj-set fra Tensnake, når han fredag gæster Nørrebro-spillestedet og -natklubben Rust. Her får tyskeren varm support fra nogle af de bedste lokale navne, som blandt andet tæller Brynjolfur, der i forrige uge blev tilføjet årets Roskilde Festival-line up.

I den forbindelse er vi på Regnsky stolte af at kunne præsentere en konkurrence, hvor vi i samarbejde med Rust udlodder 1×2 billetter til arrangementet. For at deltage i konkurrencen skal man blot svare på følgende spørgsmål:

Hvad er titlen på Tensnakes kommende debutalbum?

Svaret skal sendes til info [at] regnsky.dk inden fredag klokken 12.00, hvor vi vil udtrække og kontakte vinderen.

RUST PRÆSENTERER: TENSNAKE (DE) + BRYNJOLFUR + HOLTOUG + RASMUS BRO

Tensnake – Coma Cat
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/01-Coma-Cat.mp3]

Polargeist – Home From The Can (Tensnake Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/03-Home-From-The-Can-Tensnake-Remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Invitation til Regnskys fem-års fødselsdag

Kære læser,

vi kan med glæde og stolthed invitere dig til Regnskys fem-års fødselsdagsfest.
Den foregår på Rust i København den 8. november. Fødselsdagen starter kl. 20 i lidt formelle rammer på Rusts mainfloor, hvor Gold Panda giver koncert efter at Taragana Pyjarama har startet weekenden med sit duo-liveset. Regnsky dj’er før og imellem koncerterne. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Rust og bookingbureauet Smash!Bang!Pow!
Efter koncerterne går vi ned i Rusts Basement-lokale og fejrer de fem år – og de mange kommende! – med kage, øl og festlig musik natten lang. Musikken står venner fra de fem år for: Vinnie Who (djs), Beastie Respond, WeAreSkitzo, Mads Schmidt, Theodor C. sammen med vores egen Morten Bruhn og mange flere for. Basement åbner kl. 23:45.

Du er inviteret, fordi vi gerne vil sige tak for, at du følger med i musikkens forgreninger og musikjournalistikkens stier væk fra alfarvej ved at læse Regnsky.

Måske har du fulgt med siden Morten i slutningen af 2009 skrev om Bibios Ambivalence Avenue og namedroppede Gold Panda for første gang, så du huskede det, da han skrev om “You” i maj året efter. Måske lærte du os at kende, da vi havde klub på Dunkel i København, og i august 2010 fik Gold Panda på besøg. Et lille år efter var du muligvis ramt af post-Roskilde-blues, og trawlede nettet igennnem for tekster, så du kunne læse  dig tilbage til “The Orange Feeling”. Måske har du lige lært os at kende, fordi Gold Panda den 8. november spiller til Regnskys fem-års fødselsdag.

Uanset om du kan huske alle Regnskys otte skribenter, vores sommermixtapes fra 2010, de meget lange interviews med The New Spring eller har forelsket dig i nye bekendtskaber som Lorde, Fort Romeau og Blaue Blume i samme åndedrag som skribenterne, er du inviteret til vores fødselsdag.

Vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen,
Lasse, Søren, Peter, Morten og Eva, skribenter på Regnsky.dk anno bloggens fem-års fødselsdag.

Her er det med småt. Koncerten med Gold Panda og Taragana Pyjarama starter kl. 20, og koster 120 kroner. Køb dem her.

Regnskys fem-års fødselsdagsfest starter kl. 23:45 i Basement og entreen her er 60 kr. Sig du skal til Regnskys fødselsdag i entreen, da der er en anden hiphop-koncert på mainfloor. Hvis du er hurtig, kan du også hoppe ind på facebook-eventen og tilmelde dig den gratis gæsteliste. Det gør du her. Der er kage og øl for en flad tyver i starten.

Gold Panda – Snow & Taxis

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Snow-Taxis.mp3]

Taragana Pyjarama – Ocean

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Ocean.mp3]

Hør Regnskys dj-set fra Trailerpark Festival her:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyt Greeting Card + Rust i aften!

Det vigtigste først! I aften DJ’er jeg på Rust i forbindelse med torsdagsklubben Hussy, der byder på internationalt besøg fra tyske Dave Vega, som i 90’erne arrangerede ulovlige technofester i Karlsruhe; fester som hev folk til fra nær og fjern. Efter mere end femten år som DJ er Dave Vega nu (langt om længe?) aktuel som producer, blandt andet med ep’en The Woes Of Me, der på titelnummeret har inviteret Seth Troxlers vokalspor op til dans – noget der åbenbart er blevet en overbrugt trend i housemusikken de seneste par år (behøver jeg nævne producere som Matthew Dear, Lawrence, Tiefschwarz, Art Department, Deetron eller Agoria? Muligvis).

Udover dygtige Dave kan man også opleve tidligere omtalte DJ’s som Kasper Melchior fra den nyetablerede technogruppe Palindrom og den unge duo Sousa/Schmidt – sammen vil vi skabe den vildeste kælderstemning Hussy hidtil har oplevet, samtidigt med at fyre som Emil Lange og SunnyBeachHappySlapMardiGras fester på Main Floor.

Alt dette sker dagen før en helligdag, så med mindre man ligger inde med eksamensstress bør man gribe aftenen om livet og feste med. Ønsker man at komme gratis ind – og derved spare entreen på 60 kroner – skal man blot skrive en mail til mig på morten [at] regnsky [punktum] dk og jeg vil skrive jer i døren +1. Man har til klokken 20.00 i aften!

Dave VegaThe Woes Of Me ft. Seth Troxler (Original Mix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/The-Woes-Of-Me-ft.-Seth-Troxler-Original-Mix-1.mp3]

Sekundært udsendte jeg for to dage siden tredje kapitel i min Greeting Card-serie/podcast/mixtape-kavalkade, som denne gang emmer af viril housemusik, høj på følelser, groove og vokaler. Dette synes jeg selvfølgelig folk skal tjekke ud og eventuelt bruge det som et led i opvarmningen til en formentlig spændende aften i Københavns natteliv.

Morten BruhnGreeting Card #03

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Anders says:

    Sikke mange dejlige ting presset sammen i et indlæg! :-)

  2. Daniel says:

    Goddag hr.Bruhn!

    hvem har lavet og hvad hedder første track i mixet?

    dejligt mix

    lub

  3. Hej Daniel, tusind tak for de fine ord.

    Det er Till Von Sein og Aera, som sammen har lavet nummeret Dynamite, som kan findes på pladeselskabet Pets.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Villains Club lukker ned – Hussy overtager

Efter præcist to år på den københavnske scene i nattelivet lukker torsdagsklubben Villains Club, som havde sit ståsted på Nørrebro-spillestedet Rust, ned i denne uge efter at have fejret sin fest nummer 100.

Det bliver unægteligt en sørgmodig afsked når anlægget klokken 5 tidligt fredag morgen lukkes ned, for Villains Club har de seneste to år unægteligt været en institution i det københavnske natteliv – om man har kunnet lide klubbens elektroniske program eller ej. Dette konkluderes også sammenstemmigt af flere DJs og producere, der fælles for alle på et tidspunkt har figureret på Villains Club-programmet over de seneste 24 måneder, i tilbagebliksvideoen nedenfor.

Hovednavnet til det sidste Villains Club-arrangementet er det London-baserede soloprojekt Girl Unit, hvis musikalske stil gør sig indenfor forrige års mest banebrydende genre; den pulserende witch house, som emmer af tidsløse stilarter som industrielle hip hop beats, dubstep og shoegaze rock. Girl Unit iscenesatte sig for alvor med hittet Wut, som i 2010 udkom på det højt respekterede pladeselskab Night Slugs.

Aftenens hovednavn leverer denne aften et DJ-set sammen med andre tilbagevendende, lokale navne; heriblandt den en smule genrebeslægtede duo 2000F & JKamata, mens kælderen kommer til at emme af to veteraner samt jeres undertegnede; Djuna Barnes, Waqar og Morten Bruhn.

Og hvad skal der så blive af torsdagsnætterne på Rust? Tidligere i dag blev det annonceret, at Villains Club fra og med torsdag den 23. februar vil blive erstattet af en ny torsdagsklub, Hussy. Hussy vil ligesom Villains Club blive drevet af en ambitiøs kvartet, med booker og promotor Sven Houlberg som det tilbagevendende medlem. Med et nyt kuld medarbejdere, bestående af DJs, grafikere og promotorer, vil de præsentere Hussy som Københavns nye feminine medlem, med hang til sexet stemning og musikalsk mangfoldighed indenfor det elektroniske genrespektre. Indtil videre har de offentliggjort bookinger med Mickey Moonlight, som i efteråret sidst år gæstede Simons, samt et DJ-set fra Caribou-personataen Dan Snaith.

Hvis man vil gratis med på torsdag – til Girl Unit, den sidste Villains Club-fest, det 100. arrangement, to års fødselsdagen og lækker musik fra tre etager – så send en mail til morten@regnsky.dk. Her vil man komme på listen med +1

Girl UnitWut
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/01-Wut-1.mp3]

Girl UnitGirl Unit\’s Dollars To Pounds Mix for THE FADER
[audio:http://media.thefader.com/thefader/girl-unit-fader-d2p.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Mikkel Nørgård says:

    Hvilket fantastisk set (Dollars to Punds Mix for THE FADER), men hvordan får man fat i dette ? hvor kan man erhverve sig det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Strømguide #1: Festerne

Rockmusikken har Roskilde, popmusikken har Langeland, klubmusikken har Distortion. Og elektronisk musik har Strøm Festival.

Allerede mandag blev Strøm Festival 2010 skudt i gang, da et københavnsk metrotog tog turen fra Vanløse til Vestamager og tilbage igen med en noget utraditionel last – massere af højtalere, controlers og computere, som bl.a. Rumpistol og Eloq brugte med henblik på at kanalisere de forskellige bydeles stemninger ud i musikalske impulser.

En tur, der virkelig cementerer, hvad Strøm Festival ser som sin ypperste opgave. Motto’et er “bringing the beat back to Copenhagen”, og med sin inddragelse af byen som musikalsk rum, får festivalen både skabt mere lytte-venlige rammer omkring elektronisk musik og inddraget langt flere mennesker, end natklubberne som regel formår.

Men mere om det i morgen. Dagens guide er dedikeret til den del af Strøm, som er på klubberne. For når alle de mere eller mindre nørdede foredrag, filmvisninger osv. er afholdt, rykker den elektroniske musik igen ind på klubbernes trygge rammer.

Når man sådan scroll’er ned over kalenderen, slår det en, hvor stærkt repræsenteret housescenen i år er på Strøm. I hvert fald på Rust og Culture Box, hvor nogle af de største tyske navne indenfor genren aflægger visit hhv. torsdag og fredag.

Rusts ugentlige Villains Club inviterer torsdag efter torsdag udenlandske stjerner til byen. I denne uge har skurkene taget Strøms profil seriøst, og booket en af de seneste års favoritter fra den tyske housescene. Solomun er en rigtig Regnsky-yndling, og vi glæder os alle til at forkæles af Diynamic-labelbossens melodiske djset. Vi forudser stor sandsynlighed for italodisco-inspireret klaver, soulede vokaler og lækre breaks.

Lidt længere mod deephousen lægger danske, og ep-aktuelle 2400 Operator sig. Sammen med Tomas Barfod og altid skarpe Sousa/Schmidt fuldender de lineup.
I juni udgav Solomun ep’en Sisi som første udgivelse efter sin første langspiller Dance Baby fra 2009. Fra Sisi får i her den dystert dansable “Curesto” og fra Dance Baby hittet “Cloud Dancer (ft. Ole Soul)”.

SolomunCloud Dancer (feat. Ole Soul)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Cloud-Dancer-feat.-Ole-Soul.mp3]

SolomunCuresto (Original Mix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Curesto-Original-Mix.mp3]

Men Rust har nu hård konkurrence fra Dunkel denne torsdag. I anledning af Strøm har den nye, månedlige klub Ottoman fået tildelt torsdag aften til sin booking af Instra:mental. Instra:mental er et af skuddene på den nye, engelske drum’n’bass scene, der lader sig inspirere af house og techno, og som derigennem får en langt mere tilgængelig og bredere lyd. Duoen har arbejdet sammen med både dubstep og crossover kunstnere som Skream og dBridge, men får på Dunkel selskab af lokale.

Deriblandt Ottoman-bagmanden Beastie Respond, som Regnsky tidligere på året omtalte, og som i denne måned er Soundvenues dj-spot. Han er netop aktuel med nummeret “Syncopy”, der – ligesom aftenens hovednavn – viser den nye side af drum’n’bass. Veteranen Opiate samt Albert og Jean Doe fuldender lineup.

Beastie Respond – Syncopy
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/syncopy1.mp3]

Weekendens andet bemærkelsesværdige house-besøg fra Tyskland står Culture Box denne fredag for. Lee Jones er endnu en af de store stjerner. Trods sit fokus på organiske rytmer og sexede grooves har han en lidt mere udsyret og eksperimenterende lyd end f.eks. Solomun, og passer derfor fremragende ind på Culture Box, der i samarbejde med AiAiAi er værter for aftenen. Lee Jones har tidligere huseret djpulte verden rundt som Hefner, og er i øjeblikket en del af duoen MyMy.

Wet Yourself hedder søndagsklubben på legendariske Fabric i London. Og det er faktisk eksil-danskeren Peter Pixzel og vennerne Cormac og Jacob Husley, som arrangerer den succesrige klubaften, hvor de også dj’er.
Men de kan nu også opleves fredag aften på Culture Box, sammen med Talkin Props, Martinez, MHM One & Emil Viril.

Soul ClapAction Satisfaction (Lee Jones Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Action-Satisfaction-Lee-Jones-Remix.mp3]

Omtale af lørdagens fest følger…

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *