SPOT på synthpop


Helsinki Poetry er den auditive udgave længsel. Under det nye navn kreerer Ebbe Frej (Epo-555, My Evil Twin) og Rune Vigil (The Late Parade) sange, der stræber efter at rykke sig – stræber efter fart og action. Duoen udgav i weekenden en ep med fire numre, der alle bærer bynavne. “Phoenix”, der også spilles i SPOTcast-videoen ovenfor, imponerer mig med sin massive produktion, i hvilken de konstant bragende trommerne og den himmelstræbende vokal tager en nærkamp af næsten Mewske dimensioner – vokalen og den skrøbelige synthmelodi er på mental flugt, mens trommernes aldrig afviger grundrytmen. Helsinki Poetry’s synthificerede støjpop-monumenter er – trods den ene melodiske skønhed efter den anden – tættere forbundet med den nordiske melankoli og evindelige længsel end de sydlige himmelstrøg, der lægger navn til numrene.
Download hele ep’en via Helsinki Poetry’s hjemmeside.

Helsinki Poetry spiller fredag d. 27. kl. 22 i Ridehuset.

Helsinki PoetryMANCHESTER
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/MANCHESTER.mp3]

Kolde, metalliske og volumniøse flader – oftest udgjort af synth – skaber bunden for Shanghais langsomme og frostbidte kompositioner. Debut-ep’en The Priest udkom i mandags via Sound of Copenhagen-selskabet, og dens fire orignalnumre (foruden de mange prominente remixes) sender mig direkte til 80’erne, hvor jeg lander midt mellem coldwave og pompøse popudladninger. Shanghai befinder sig hovedsageligt i den del af musikhistorien, der traditionelt garderer sig mod omverden med en ordentlig portion eyeliner og selvmedlidenhed, men ganske imponerende i betragtning af at Shanghai er et ungt band, viser nummerene “Planes, Trains & Automobiles” og “Mine Mine Mine” heldigvis også andre facetter af udtrykket end eksempelvis P3-hittet “Smoke & Mirrors”.“Mine Mine Mine” er vi ovre i 70’ernes progressive rock, ikke mindst i kraft af guitarspillet, som for en gangs skyld står frem som riffs i stedet for flader. Denne afveksling er klædelig, ikke mindst fordi dette nummer fremstår ligeså muskuløst som dets synth-dystre søskende.
Køb Shanghais debut-ep The Priest via iTunes.

Shanghai spiller lørdag d. 28.05 kl. 16 på Voxhall.

Shanghai – Smoke & Mirrors

Shanghai – Mine Mine Mine (preview)

Norske Harrys Gym anbefalede vi første gang i forbindelse med deres koncert på Roskilde Festivals Pavilion Jr.-scene i 2009. Dengang var anmelderne ikke helt begejstrede for den Blonde Redhead-inspirerede kvartets liveoptræden, men da det især var selve eksekveringen af numrene, bandet fik høvl for, kan Harrys Gym som liveband næppe dømmes ude – det er trods alt to år siden.
I hvert flad ikke, hvis du (også) har en svaghed for ambitiøse kompositioner og skønhed. “Smuk” er på mange måde det bedste adjektiv til at beskrive Harrys Gym. Den sfæriske kvindevokal må være indbegrebet af poetisk skrøbelighed, og allerbedst fungerer musikken når rytmegruppen tilføjer dynamik til al skønheden – ofte i form af lige dele programmerede beats, diverse percussion og traditionelle rocktrommer. Jeg tager revanche for den missede Roskilde-koncert på SPOT.

Harrys Gym spiller lørdag d. 28. kl. 20:20 i Musikhusets Rytmiske Sal.

Harrys GymOld Man
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/01-Old-Man.mp3]

Harrys GymExtraordinary Girl
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/05-Extraordinary-Girl.mp3]

SPOT Festival 2011 foregår på forskellige spillesteder i Aarhus d. 27-27. maj. Køb billet her.
Regnsky arrangerer i forbindelse med festivalen et dayparty i spillestedet V58’s baggård, hvor bl.a Choir of Young Believers, Sleep Party People, Treefight for Sunlight og The New Spring spiller – og det hele er ganske gratis. Mere information her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. VS says:

    SO thankful for the helsinki poetry song. the best recommendation this year by far. this romantic shoegaze feeling…how sweet!

    you do a great job.

    greetings from germany.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

In Chase Of Red Beads

The Late Parade

Tilbage i februar bragte jeg her på Regnsky nyheden om at danske The Late Parade inden få måneder ville være klar med deres debutalbum, In Chase Of Red Beads, hvor jeg i den forbindelse lagde førstesinglen, We Will Walk Straight Through This Wall op – en jagt på røde perler, som rammer pladehandlen på mandag.

Og mens kvintetten leder efter røde perler, leder jeg efter den røde tråd. Grundet den første smagsprøve fra albummet har mine forventniger til dette været tårnhøje og på første nummer mærker jeg allerede hér, at The Late Parade hiver benene væk under mig. Rune Vigils falsetvokal er lige så bemærkelsesværdig og smuk som tidligere og melankolien svæver over bandet som et sjette medlem, sadistisk afventende til at stikke dig i hjertet på de helt rette tidspunkter.

Hvor bandet indleder albummet afventende og i et mut og langsomt tempo smider bandet alle de indebrændte følelser, frustrationer og aggresioner på Snowdrops, Jaguar og In Chase of Red Beads. Tempoet forøges, det hele bliver mere melodramatisk og pompøst og Line Grønbech får på trommerne langt om længe lov til at bevise, hvor smukt netop de er produceret på dette album og hvilken betydning hendes slagtøj i virkeligheden har for det samlede udspil.

Samtlige 11 numre på albummet har hver deres historie at fortælle, og lydmæssigt adskiller de sig alle fra hinanden i sådan en grad, at albummets udtryk aldrig kommer til at virke monotont eller ensformigt. Særligt banker mit hjerte for den niende skæring på pladen, Kingfisher. Her har Rune på vokalarbejdet fået selskab af den talentfulde Jannis Noya Makrigiannis (Choir Of Young Believers), som uden at stjæle billedet ydmygt træder indover lydbilledet halvvejs inde i nummeret og forsvinder igen uden de store armbevægelser. Harmonierne er mildest talt vidunderlige og at lytte til dette nummer giver nærmest en følelese af at blive slæbt ind i en lille lomme, hvor der kun er dig, mig og The Late Parade. Bandet giver i det hele taget lytterne en smuk afrunding i form af den melodramatiske Attrocity, hvor Runes følsomme vokal en gang for alle fastlår at han kandiderer til at være en af Danmarks bedste sangere, lige nu.

Et utrolig smukt og dramatisk album, der med sin variation af lavmælte og tyste numre samt mere højstemte og pompøse skæringer som alle besidder en følsom melankoli, gør albummet til et af de bedste danske udgivelser indtil videre i 2009. Bandet må siges at have fundet den røde tråd i albummets smukke og sensitive stemning der indbyder til fordybelse og indlevelse i musikken såvel som de følelser det er fyldt til randen med.

The Late Parade We Will Walk Straight Through This Wall
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/we_will_walk_straight_trough_this_wall.mp3]

Interesseret i mere? Besøg bandets BandBase-profil, hvor du netop nu kan streame hele albummet indtil mandag, hvor det som sagt kan erhverves hos din pladehandler eller via iTunes.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?