Meget New Yorker-hipt, Roskilde

yeah-yeah-yeahs

Smilet kunne dårligt blive bredere igår onsdag, da Roskilde Festival præsenterede seneste portion navne til årets festivalprogram, der endelig begynder at ligne noget.
Igår tog Roskilde Festival os med til New York, og en oplæring i tre versioner af ultimativ New York-hipsterness. Single-aktuelle Yeah Yeah Yeahs, Brooklyn freak-popperne i Gang Gang Dance (der også er annonceret til PopRevo-festivalen) og ikke mindst Regnskys indiepop-darlings The Pains of Being Pure At Heart, giver hver især en opvisning i de 3 mest dominerende bevægelser på den alternative musikscene de seneste 8 år.

Yeah Yeah Yeahs er afgjort det navn, der vil vække genklang hos flest. Med debuten “Fever To Tell” (fra 2003) vakte trioen med stilikonet Karen O. i front opmærksomhed verdenen over – ikke mindst på baggrund af deres tæt på legendariske liveshows, i hvilke musikkens intesitet mangedobles og det punkede i Yeah Yeah Yeahs udtryk for alvor træder frem. Yeah Yeah Yeahs spiller en blanding af kantet punk, skrape guitarriffs, en cooler-than-cool attitude kombineret med et veludviklet øre for popmelodien, der stilmæssigt ligger sig som en mere poppet og energisk del af den postpunk, som The Strokes med debuten “Is This It” i 2001 kickstartede.   
Seneste plade “Show Your Bones” byggede videre på debutens form, men var et kvalitetsmæssigt meget svingende album. På numre som den knivskarpe single “Gold Lion”, det gennemført enkle stilistiske mesterstykke “Way Out” og den rammende “Cheated Hearts” ramte de plet. Dog var der tale om en kvalitetsmæssigt ujævn plade, og indtil nu er det kun live, Yeah Yeah Yeahs har levet fuldt op til deres potientiale. Men måske ændres det på “It’s Blitz!” der udkommer i fysisk format d. 6.4, altså på mandag.

Polydor (YYY’s label) er kendt for at slagte blogs, derfor får I ikke singlen “Zero”, men et MSTRKRFT remix af den. I stedet kan I jo følge linket og tag et studie i ultimativ coolness med Karen O. som lærer.

Yeah Yeah Yeahs Zero (MSTRKRFT remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/zero_mstrkrft_remix.mp3]

Dagens anden version af hipsterness bliver fra Gang Gang Dance. Deres musik er inspireret af alt, og det giver faktisk god mening at karakteriserer den sådan. Både inspiration fra hiphoppen, electronicaen, orientalsk verdensmusik kombineres i bandets fængende popsange, der tager lytteren med på en drømmerejse af fremmedartede indtryk – både til at læne sig tilbage i, men også til at studere grundigt. Bandet kunne være en mindre rocket udgave af Battles og mindre syret udgave af Animal Collective, og det lyder ret godt, ikke? Jeg håber inderligt på, at de får lov til at spille deres hypnotiserende rock sent om natten på Pavilion scenen.

Gang Gang DanceVaccum
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/vaccum.mp3]

The Pains of Being Pure At Heart har vi adskillige gange hypet her på bloggen, og vi kan såmænd stadig ikke få nok af dem. Deres selvbetitlede debutalbum har endnu ikke ramt de danske butikker, men mon ikke de snart gør det? Jeg ser frem til en intens koncert på Roskilde, og håber bandets The Smiths-inspirerede musik ikke rammer de danske p3-lyttere alt for hurtigt, så vi kan have dem lidt for os selv.
Den rene og catchy poplyd er New Yorker-sej igen. Kombiner den gerne med sol, forelskelse, sommerkjoler og Roskilde Festival, så er resultatet The Pains of Being Pure At Heart. Mit bud bliver, at det er denne lyd, der bliver dominerende (igen) på musikscenen i år.
Tag et lyt på et af de fineste numre, jeg længe har hørt, og glæd dig endnu mere til årets Roskilde Festival.

The Pains of Being Pure At Heart – Stay Alive
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/06-stay-alive.mp3]

Yeah Yeah Yeahs
Gang Gang Dance
The Pains Of Being Pure At Heart

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The Chap


The Chap
SXSW-festivalen i Austin er, som Eva også skrev i går, allerede i fuld gang og et af de bands, der i år spiller på den amerikanske branchefestival er engelske The Chap. Kvartetten, der er baseret omkring Nord-London har allerede en del skiver bag sig, men har endnu ikke fået deres helt store gennembrud worldwide. Forhåbentlig vil SXSW afhjælpe dette problem, for bandet fortjener at komme ud til et større publikum.

Genremæssigt er vi i et virvar af discofunk og indierock. De første 2 plader bar præg af en karakteristisk lo-fi lyd, da de var indspillet med henholdsvis 1 enkelt mikrofon og HELE (woohoo vildt overdrevet, mand) 4 mikrofoner. På bandets nyeste plade Mega Breakfast er lyden dog blevet særdeles professionel og hvis man er til bands som Hot Chip og The Residents er The Chap sikkert noget for dig.

I mandags offentliggjorde Roskilde Festival, at bandet kigger forbi dyrskuepladsen til sommer, så der er god grund til at glæde sig. Indtil da kan du forlyste dig med disse to festlige tracks:

The ChapEthnic Instruments

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/ethnic-instrument.mp3]

The ChapProper Rock

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/proper-rock.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde 2009 on the roll

Coldplay

I dag blev det første navn til årets Roskilde Festival offentliggjort, og det blev engelske Coldplay, der blev trukket op af hatten. Det er selvfølgelig altid svært at tilfredsstille samtlige mennesker med interesse for Roskilde Festivals musikprogram, men efter en gennemgang af diverse sites og disses debatfora, er holdningen til Coldplay som første navn meget delte.

Jeg selv er da også meget usikker på hvor godt jeg opfatter denne nyhed. Det er klart at Roskilde Festivals mål er at komme fra start med et stort navn og at det kan virke meget svært at overgå sidste års første navn, Radiohead, et band som meget vel kan betragtes som et af de største bands overhovedet. Ydermere kan det også være meget svært at udpege et større navn, uden at skulle vælge én af de headliners, som allerede har figureret på programmet indenfor de seneste år. Jeg er da heller ikke så meget i tvivl om, at Coldplay nok skal komme til at få fyldt Orange Scene op, så hvor er problemet?

For mit vedkomne ligger problemet i, at Coldplay er et band, der har nået toppen, da jeg også mener at de bedste udgivelser er at finde i Parachutes fra 2000 og A Rush Of Blood To The Head, der udkom to år senere. Jeg ville med glæde opleve deres koncert på dette års Roskilde Festival, hvis det var under den forudsætning, at koncerten kun ville indeholde numre fra deres to første studiealbums og måske et par enkelte fra X&Y fra 2005. Men sådan virker det jo ikke, og slet ikke når man kan forvente, at der nok vil blive spillet en del numre fra deres seneste og mest aktuelle album.

Alt i alt er jeg en smule skuffet. Men jeg vælger at tro, at folkene bag Roskilde Festivalen allerede har en del aftaler med mindre kommercielle navne, og at der allerede næste onsdag vil blive offentliggjort nogle navne, som appellerer mere til “sådan nogle som mig”. Som før nævnt, så er det jo fuldt ud forståeligt at Roskilde vælger at lægge ud med et kommercielt navn, som utvivlsomt vil være i stand til at tiltrække 60.000 mennesker til deres koncert, for bagefter at annoncere navne som appellerer mere til egentlige subgrupper.

Her på Regnsky vil vi følge spændt med i de kommende navne, som vil blive annonceret til at spille på dette års Roskilde Festival og håbe på at vi i sidste ende vil stå med et rigtigt flot program, som vil appellere til en bred gruppe.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?