Den elektroniske Roskilde Festival #1

soulwax_pic

Roskilde Festivals program er nu en kendsgerning, og på trods af de omkring 15 navne, der endnu mangler at blive offentliggjort kan vi ligeså godt sige det, som det er: det elektroniske program er hverken frygtelig spændende, har nok ikke fyldt særligt meget i budgettet, og gengangere fra foregående festivaler sender et signal om en lille stilstand hos bookerne – i hvert fald indenfor denne genre.
Men kvaliteten af navnene har Roskilde sandelig styr på, og 2ManydjsDeadmau5 og 2562 er der næppe nogle med hang til elektroniske beats og de helt store mixere på scenen, der bliver kede af at stifte live-bekendtskab med.

2ManyDjs skulle i april have spillet på Rust i København, men aflyste den optræden ganske kort før koncerten. Dj-duoen der består af de to Soulwax-medlemmer David og Stephen Dewaele, og er kendt for skamløst at mixe historiens værste og bedste pophits (både Britney og Hot Chip – og alt det ind imellem) til en nærmest ugenkendelig fest. Det er både cheesy og helt helt fantastisk. 

Når mine techno-abstinenser melder sin ankomst under årets festival, vil jeg med længsel se frem mod Deadmau5. Bag sin karakteristiske scenerekvisit – et gigantisk musse-hoved i Mickey Mouse-stilen – gemmer canadiske Joel Zimmerman sig selv og sin musik, der lægger sig i fest-feltet mellem techno, house og trance, og derved er det tætteste jeg kommer på mit drug. Deadmau5 balancerer på kanten mellem ulideligt provins-diskoteks-tramp og en heftig fest. Jeg håber virkelig han holder sig til det sidste.

Med 2562 vender vi snuden den helt anden vej. Sidste år udgav Dave Huismans første gang noget under sit 2562 alias, nemlig den yderst kritikerroste “Aerial”. Debuten præsenterede en udvikling i dubstep-genren, der som seneste deciderede genre på det elektroniske stamtræ har haft et særligt kendetegn: bas. 2562 kombinerer imidlertid de dybe toner med kendetegn fra både minimal og house, hvilket giver et afvekslende lydbillede, der dog stadig har fokus på rytmen.

2562 – Kameleon
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/kameleon.mp3]

Men tja, der er mange gengangere i programmet – her tænker jeg særligt på Lulu Rouge (der også sidste år spillede på festivalen), Trentemøller (der i 2007 spillede for et proppet Arena-telt) og Mike Sheridan (der efter undertegnedes mening er noget overeksponeret efterhånden – og spillede to gange på sidste års festival). Dog indrømmer jeg gerne, at jeg glæder mig sindssygt meget til Trentemøllers live dj-set, hvis hans venner altså er i de kaliber jeg håber på…
Vi vender ganske snart tilbage med en ny omgang elektroniske festivalgæster, det i særdeleshed er værd at bemærke.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Roskilde og gåden om aktualitet og relevans

roskilde_festival_2_353781m

I dag, torsdag, blev 74 navne tilføjet til listen af musikere, der vil spille på dette års Roskilde Festival, som med warm up inkluderet foregår fra 28. juni til 5. juli. Dagens største navne må siges at være Nick Cave, der for andet år vender snuden mod Dyrskuepladsen. Hvor han sidste år spillede med sit band Grinderman spiller han i år med The Bad Seeds, som han har spillet sammen med i over 25 år og udsendt over et dusin plader med, hvor Dig, Lazarus, Dig!!! fra 2008 er den seneste. Udover Nick Cave and The Bad Seeds må man forvente, at dagens tilførsler af danske Mew og Anders Trentemøller samt de amerikanske støjrockere …And You Will Know Us By The Trail Of Death vil være i stand til at tiltrække en masse mennesker.

Alt i alt føler jeg, at der er kommet en god håndfuld navne, som jeg bestemt skal tjekke ud på festivalen – sikkert også flere end der lige bliver tid til. Problemet er imidlertid, hvordan nogle af navnene er gengangere fra sidste års festival. Heriblandt kan nævnes Lulu Rouge og Stella Polaris Sound System. Men sådan er det jo med et program der på nuværende tidspunkt huserer 150 navne, endnu mangler at offentliggøre cirka 25 navne og skal ramme et væld af segmenter.

Det skal på Roskilde Festival særligt blive interessant at stifte bekendtskab med nogle navne af en “mindre” karat, samt navne man endnu ikke har oplevet live. Særligt glæder jeg mig til Major Lazor, Switch’s reggaesamarbejde med Diplo, som jeg tidligere har erklæret min kærlighed til, samt Harry’s Gym, som efter nogle gennemlytninger på nogle punkter kan sammenlignes med Blonde Redhead.
Herudover bliver det også interessant at opleve nogle af de navne som tidligere er blevet fremhævet her på Regnsky. Heriblandt kan Vinnie Who, Chap og The Pains of Being Pure at Heart nævnes.

Som sagt foregår Roskilde Festivals warm up fra 28. juni til og med 1. juli, mens den “rigtige” festival strækker sig fra 2. til 5. juli. Har man endnu ikke købt billet kan den erhverves med indgang til samtlige dage på Billetlugen for 1785+gebyr…hvad end dét så er.

Major Lazer Zumbi

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/zumbi.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Meget New Yorker-hipt, Roskilde

yeah-yeah-yeahs

Smilet kunne dårligt blive bredere igår onsdag, da Roskilde Festival præsenterede seneste portion navne til årets festivalprogram, der endelig begynder at ligne noget.
Igår tog Roskilde Festival os med til New York, og en oplæring i tre versioner af ultimativ New York-hipsterness. Single-aktuelle Yeah Yeah Yeahs, Brooklyn freak-popperne i Gang Gang Dance (der også er annonceret til PopRevo-festivalen) og ikke mindst Regnskys indiepop-darlings The Pains of Being Pure At Heart, giver hver især en opvisning i de 3 mest dominerende bevægelser på den alternative musikscene de seneste 8 år.

Yeah Yeah Yeahs er afgjort det navn, der vil vække genklang hos flest. Med debuten “Fever To Tell” (fra 2003) vakte trioen med stilikonet Karen O. i front opmærksomhed verdenen over – ikke mindst på baggrund af deres tæt på legendariske liveshows, i hvilke musikkens intesitet mangedobles og det punkede i Yeah Yeah Yeahs udtryk for alvor træder frem. Yeah Yeah Yeahs spiller en blanding af kantet punk, skrape guitarriffs, en cooler-than-cool attitude kombineret med et veludviklet øre for popmelodien, der stilmæssigt ligger sig som en mere poppet og energisk del af den postpunk, som The Strokes med debuten “Is This It” i 2001 kickstartede.   
Seneste plade “Show Your Bones” byggede videre på debutens form, men var et kvalitetsmæssigt meget svingende album. På numre som den knivskarpe single “Gold Lion”, det gennemført enkle stilistiske mesterstykke “Way Out” og den rammende “Cheated Hearts” ramte de plet. Dog var der tale om en kvalitetsmæssigt ujævn plade, og indtil nu er det kun live, Yeah Yeah Yeahs har levet fuldt op til deres potientiale. Men måske ændres det på “It’s Blitz!” der udkommer i fysisk format d. 6.4, altså på mandag.

Polydor (YYY’s label) er kendt for at slagte blogs, derfor får I ikke singlen “Zero”, men et MSTRKRFT remix af den. I stedet kan I jo følge linket og tag et studie i ultimativ coolness med Karen O. som lærer.

Yeah Yeah Yeahs Zero (MSTRKRFT remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/zero_mstrkrft_remix.mp3]

Dagens anden version af hipsterness bliver fra Gang Gang Dance. Deres musik er inspireret af alt, og det giver faktisk god mening at karakteriserer den sådan. Både inspiration fra hiphoppen, electronicaen, orientalsk verdensmusik kombineres i bandets fængende popsange, der tager lytteren med på en drømmerejse af fremmedartede indtryk – både til at læne sig tilbage i, men også til at studere grundigt. Bandet kunne være en mindre rocket udgave af Battles og mindre syret udgave af Animal Collective, og det lyder ret godt, ikke? Jeg håber inderligt på, at de får lov til at spille deres hypnotiserende rock sent om natten på Pavilion scenen.

Gang Gang DanceVaccum
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/vaccum.mp3]

The Pains of Being Pure At Heart har vi adskillige gange hypet her på bloggen, og vi kan såmænd stadig ikke få nok af dem. Deres selvbetitlede debutalbum har endnu ikke ramt de danske butikker, men mon ikke de snart gør det? Jeg ser frem til en intens koncert på Roskilde, og håber bandets The Smiths-inspirerede musik ikke rammer de danske p3-lyttere alt for hurtigt, så vi kan have dem lidt for os selv.
Den rene og catchy poplyd er New Yorker-sej igen. Kombiner den gerne med sol, forelskelse, sommerkjoler og Roskilde Festival, så er resultatet The Pains of Being Pure At Heart. Mit bud bliver, at det er denne lyd, der bliver dominerende (igen) på musikscenen i år.
Tag et lyt på et af de fineste numre, jeg længe har hørt, og glæd dig endnu mere til årets Roskilde Festival.

The Pains of Being Pure At Heart – Stay Alive
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/06-stay-alive.mp3]

Yeah Yeah Yeahs
Gang Gang Dance
The Pains Of Being Pure At Heart

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

The Chap


The Chap
SXSW-festivalen i Austin er, som Eva også skrev i går, allerede i fuld gang og et af de bands, der i år spiller på den amerikanske branchefestival er engelske The Chap. Kvartetten, der er baseret omkring Nord-London har allerede en del skiver bag sig, men har endnu ikke fået deres helt store gennembrud worldwide. Forhåbentlig vil SXSW afhjælpe dette problem, for bandet fortjener at komme ud til et større publikum.

Genremæssigt er vi i et virvar af discofunk og indierock. De første 2 plader bar præg af en karakteristisk lo-fi lyd, da de var indspillet med henholdsvis 1 enkelt mikrofon og HELE (woohoo vildt overdrevet, mand) 4 mikrofoner. På bandets nyeste plade Mega Breakfast er lyden dog blevet særdeles professionel og hvis man er til bands som Hot Chip og The Residents er The Chap sikkert noget for dig.

I mandags offentliggjorde Roskilde Festival, at bandet kigger forbi dyrskuepladsen til sommer, så der er god grund til at glæde sig. Indtil da kan du forlyste dig med disse to festlige tracks:

The ChapEthnic Instruments

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/ethnic-instrument.mp3]

The ChapProper Rock

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/proper-rock.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Roskilde 2009 on the roll

Coldplay

I dag blev det første navn til årets Roskilde Festival offentliggjort, og det blev engelske Coldplay, der blev trukket op af hatten. Det er selvfølgelig altid svært at tilfredsstille samtlige mennesker med interesse for Roskilde Festivals musikprogram, men efter en gennemgang af diverse sites og disses debatfora, er holdningen til Coldplay som første navn meget delte.

Jeg selv er da også meget usikker på hvor godt jeg opfatter denne nyhed. Det er klart at Roskilde Festivals mål er at komme fra start med et stort navn og at det kan virke meget svært at overgå sidste års første navn, Radiohead, et band som meget vel kan betragtes som et af de største bands overhovedet. Ydermere kan det også være meget svært at udpege et større navn, uden at skulle vælge én af de headliners, som allerede har figureret på programmet indenfor de seneste år. Jeg er da heller ikke så meget i tvivl om, at Coldplay nok skal komme til at få fyldt Orange Scene op, så hvor er problemet?

For mit vedkomne ligger problemet i, at Coldplay er et band, der har nået toppen, da jeg også mener at de bedste udgivelser er at finde i Parachutes fra 2000 og A Rush Of Blood To The Head, der udkom to år senere. Jeg ville med glæde opleve deres koncert på dette års Roskilde Festival, hvis det var under den forudsætning, at koncerten kun ville indeholde numre fra deres to første studiealbums og måske et par enkelte fra X&Y fra 2005. Men sådan virker det jo ikke, og slet ikke når man kan forvente, at der nok vil blive spillet en del numre fra deres seneste og mest aktuelle album.

Alt i alt er jeg en smule skuffet. Men jeg vælger at tro, at folkene bag Roskilde Festivalen allerede har en del aftaler med mindre kommercielle navne, og at der allerede næste onsdag vil blive offentliggjort nogle navne, som appellerer mere til “sådan nogle som mig”. Som før nævnt, så er det jo fuldt ud forståeligt at Roskilde vælger at lægge ud med et kommercielt navn, som utvivlsomt vil være i stand til at tiltrække 60.000 mennesker til deres koncert, for bagefter at annoncere navne som appellerer mere til egentlige subgrupper.

Her på Regnsky vil vi følge spændt med i de kommende navne, som vil blive annonceret til at spille på dette års Roskilde Festival og håbe på at vi i sidste ende vil stå med et rigtigt flot program, som vil appellere til en bred gruppe.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?