Regnsky på Trailerpark – Lørdag

Eva: Lørdag lagde ud med Chimes & Bells, som jeg forventede meget af efter deres fremragende koncert på Roskilde. Men den samme, intense oplevelse blev det aldrig helt til på Trailerpark, skønt bandet spillede fremragende og numrene endnu fremstod dragende. Lyset fra vinduerne i Skatehallens tag gjorde det simpelthen svært for den dystre musik at trænge helt igennem. Folk skulle lige i stemning, drikke den første øl og slappe lidt af.

Søren: Ja, de er jo lidt et superband fra den danske indiescene – det er medlemmer fra Choir of Young Believers, Jong Pang og Epo-555 som spiller i bandet, og meget sigende var første nummer faktisk et cover af netop Choir.

Eva: Men Chimes & Bells formår faktisk stadig at tilføje noget nyt til scenen. Stemningen fremstår meget total, dyb og mørk, hvilket måske gør det lidt svært at høre på en festival. Musikken kræver en vis indlevelse og vilje fra publikum. De spillede også på Distortion, hvor Morten Breum spillede lige ved siden af , og der var det fuldstændig umuligt at få noget ud af det.

Søren: Haha, ja, heldigvis var der ikke Efterklang/LOC på Roskilde-problemet på Trailerpark. Chimes spillede jo også som et af de første bands lørdag, og på den anden scene var der også en temmelig stille og rolig stemning.
Det er faktisk en anden virkelig god ting ved TrailerPark: deres evne til at tilrettelægge dagenes musikprogram. Det var meget homogent, og man kan hele tiden vælge, om man har lyst til at rave, være til en mere lytteorienteret koncert eller bare stå i baggrunden og slappe af.

Eva: Især lørdagens elektroniske program på udendørsscenen var et godt eksempel på det. Med tre elektroniske livekoncerter i streg blev det virkelig understreget, at Trailerpark tager den elektroniske musik seriøst som mere end blot fest.
Mikkel Holtoug var første act i trioen. Selvom han spiller techhouse gjorde han det med en organisk følelse, som især opstod på baggrund af de mange gæstevokalister, han havde med.

Søren: Mikkel Holtoug spillede tydeligvis et set, der var rigtig godt planlagt på forhånd. Han havde tid til at drikke øl og rode sig i håret mens han stod på scenen, fordi performance blev prioriteret højere end snuden nede i mac’en. Men han havde en dj-mixer og control’er med, som han han kunne tilføje lidt ekstra effekter og trykke nogle ting i gang på.

Eva: Og netop performance fungerede jo også super godt under denne koncert fordi Holtougs remixes holder en ren vokal, som faktisk er mulig at synge – han klipper den ikke voldsomt meget, og begynder ikke at spille den baglæns.

Du kan lytte til Mikkel Holtougs liveset her:

Søren: I modsætning til f.eks. Eim Ick, der var på scenen efterfølgende og som meget bruger effekter på sine vokaler, så det nærmest bliver et instrument. Mikkel Holtoug har så meget fokus på vokalen i sine remixes, at det ville være meget underligt, hvis den blot var indspillet.Der havde slet ikke været den samme intensitet, hvis han ikke havde haft det.

Eva: Eim Ick er jo et rigtig godt eksempel på en, som skaber en livefølelse til sine koncerter, selvom han står med hovedet nede i elektronikken. Han er ekstremt fokuseret på selve musikken og har rigtig mange ting at holde styr på – han gør det på ingen måde let for sig selv. Til gengæld risikerer han at miste noget af publikum, fordi han så sjældent kigger op og søger kontakt. Den skaber musikken så heldigvis ofte, men under koncerten på Trailerpark savnede jeg faktisk en lidt større forbindelse, eller i hvert fald et pusterum, hvor man ikke kun blev udfordret, men også fik lov til at have den “hands in the air”-følelse af lethed, Eim Ick på et nummer som f.eks. “Band 2” har.

Eva: Efterfølgende imponerede Raz O’Hara mig virkelig – jeg havde set enormt meget frem til ham, fordi hans mix af elektronisk musik og vokal er en ret enestående og intens følelsesmæssig oplevelse. Det er virkelig multitasking på højt niveau, når han udover at synge og spille på sin computer/controler derudover også har livekeys og -melodica med på sine numre.

Søren: Ligesom Challenger, der spillede tidligere på aftenen og lige pludselig hev en saxofon frem. Meget overraskende, selvom man i den grad også kunne forvente lidt af hvert af ham. Han spillede alt fra reggae, dubstep og trance-agtig 150-60 BPM og meget pågående på en næsten negativ måde. Det overraskede næsten for meget, og blev faktisk frustrerende i længden – desværre.

Eva: Og så ramte man en lidt muren efter en dejlig lang aften med (mange) mojitos, strandstolstemning og ganske udmærket musik.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Nick says:

    hold da op der bliver hatet på mig i denne mail – where’s the love y’all?

  2. Eva Regnsky says:

    Der er skam massere af love, det er bare for en gangs skyld ikke 5/5, men 4/5. Det er konstruktiv kritik, du ved (:

  3. Holtoug says:

    @ nick. I love ya! : )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Trailerpark 2010 – de sjældne besøg

Egentlig skulle Toro Y Moi have spillet på Jolene for et halvt års tid siden. Men af uvisse årsager blev den koncert aflyst, og regnskabet fortæller derfor at Chazwick Bundick endnu aldrig har besøgt København.

Sammen med vennen Washed Out fik Toro Y Moi i den grad sat præg på musikåret 2009. Chillwave, dreamwave, glofi, kald det hvad du vil, men kært barn er den skramlede, poppede lyd i hvert fald blevet hos mange indieelskere verden over.
Live optræder Chazwick Bundick solo sammen med to kompagnoner, og beholder en imponerende livefølelse i sin performance.

Toro Y MoiBlessa (live in Austin)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/05-Blessa.mp3]

En anden sjælden gæst i Danmark er Raz Ohara. Det er nu lidt mere besynderligt, for egentlig er Raz Ohara dansker.
Men bopælen er blevet rykket til Berlin, og det har ikke været helt dumt for karrieren. Med udgivelser på labels som BPitch Control, Shitkatapult og Get Physical og samarbejder med prominente, elektroniske musikere som Ada og Apparat er Raz Ohara en af de musikalske skikkelser, der i højste grad hylder diversiteten.
For udover de elektroniske projekter udsendte han sidste år, sammen med sit band The Odd Orchestra, lp’en “II”. Her forenes jazz med elektronisk knasen og fremdrift fra rocken. Denne side af Raz Ohara ville passe fremragende ind i en koncertsal. Det er ikke ligefrem de rammer, Trailer Park kommer til at tilbyde, fra den 29. til 31. juli.

Derfor er Raz Ohara heller ikke booket sammen med The Odd Orchestra. Det er egentlig også helt okay, for så står der techno på menuen. Af den berlinske slags, som hans labelmates og legekammerater (og ham selv) er så forbandet gode til – nu med vokal. Lyt bare her:

Raz Ohara & The Odd OrchestraKisses (Pantha du Prince Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Kisses-Pantha-du-Prince-Remix-1.mp3]

Ada ft. Raz OharaLovestoned
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Lovestoned.mp3]

Regnsky kører frem til 25. juli en konkurrence, hvor vi sætter fem partout-billetter til årets Trailerpark Festival på højkant, som løber af staben fra 30. juli – 1. august i København.
For at deltage i konkurrencen skal du sende en mail til eva@regnsky.dk med det korrekte svar på dette spørgsmål:

“Et dansk band på dette års plakat spillede også på Trailerpark sidste år. Hvilket?”

Bemærk: Konkurrencen er nu afgjort! Hvis du ikke er blevet kontaktet pr. mail, er du desværre ikke blandt de heldige. Tak for den store interesse!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. De Lijm says:

    Toro Y Moi optræder ikke solo live til Trailerpark, han vil ha 2 pers med som backing band.

  2. Eva Regnsky says:

    Det er jo endnu sejere (:
    På i de live youtubeklip jeg kunne finde, så det bare ud som om han spillede solo.. Men det er jo endnu bedre med ekstra musikere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?