Hvad sagde Radioheads fans selv til koncerten?

Foto: Peter Kirkegaard

Artiklen er lavet af vores gæsteskribent Marie Louise Takibo Kaspersen.

Radiohead indtog søndag blå scene som de sidste på årets Northside Festival, og man må sige, at det britiske band lukkede festivalen med manér. Med deres dragende, komplekse og intense repertoire formåede bandet at tryllebinde de, der ikke bukkede under for regnen, og koncerten var for mange fuldkommen magisk. Anmelderne roser Radiohead til skyerne, men hvad siger fansene egentlig selv?

Hvis du er Radiohead-fan og ikke selv havde mulighed for at være til koncerten i går, så læs med nu. Jeg var nemlig ude for at fange fans til koncerten. Her stødte jeg på Sidsel Lieknins Vestertjele og Magnus Ramskov Elvstrøm, som begge er store Radiohead-fans, henholdsvis før og efter koncerten for at høre, hvordan de oplevede sidste koncert på Northside 2017.

SIDSEL – FØR KONCERTEN: 

Hvordan har du det lige nu? 

  • Jeg har en god følelse. En følelse af god forventning tror jeg.

Hvordan kan det være?

  • Jamen det skyldes, at jeg blev vældig, vældig glad, da jeg så, at Radiohead skulle spille på Northside, fordi jeg er meget glad for Radioheads musik. Jeg synes, at det taler rigtig meget til mig, ligesom det taler til rigtig mange andre mennesker. Og derfor var jeg helt exited over, at de kom til Århus, hvor jeg bor. Det er vildt at stå her lige nu og vide, at lige om lidt så går de rent faktisk på.

Hvilket forhold har du til Radiohead? Er det nogen du har lyttet meget til?

  •  Ja, jeg vil sige, at jeg har lyttet ekstra meget til In Rainbows pladen. Og det er sådan en plade som både rummer noget vildskab, men også noget meget inderligt passion. Så jeg synes, at den kan ret meget og til rigtig mange forskellige sindstilstande.

Hvad er dine forventninger til den her koncert?

  • Jeg hørte et rygte om, at MØ var kommet med én lastbil med grej, og at Radiohead kom med ni lastbiler med grej, så allerede nu har jeg en forventning om, at det bliver meget, meget smukt med lys og med lyd. Og jeg tror Thom Yorke bliver super lækker og super sej på scenen.

Er der noget du glæder dig allermest til?

  • Jeg glæder mig meget til at se Thom Yorke på scenen. Det er måske lidt tarveligt overfor resten af bandet.. Jeg glæder mig faktisk også til at se hele dynamikken i bandet. Der er ret meget, jeg glæder mig til. Jeg håber, at de spiller noget fra lige præcis In Rainsbows pladen. Og jeg er også lidt spændt på, hvis de spiller noget fra den helt nye plade, og hvordan det bliver. Så der er virkelig mange ting.

MAGNUS – FØR KONCERTEN:

Hvordan har du det lige nu?

  • Jeg har det så godt.

Hvorfor?

  • Jeg er ekstremt spændt på at komme ind og se Radiohead. Det er første gang, at de spiller siden 2008, og jeg blev fan i slutningen af 2008 og fandt ud af, at de ikke ville komme til at spille i Danmark i mange år. Så det her det er …

Det er ’the shit’?

  • Ja, det er ’the shit’. Det er ’the pinnacle’ af mine musikoplevelser.

Hvilket forhold har du til Radiohead?

  • Det er et svært spørgsmål. Det har været mit yndlingsband i mange år. Og så er de faldet sådan lidt hen, hvor jeg kun har hørt deres nye udgivelser: The King Of Limbs og A Moon Shaped Pool og sådan noget. Og det er vendt lidt tilbage nu. Jeg er begyndt at høre noget af det gamle igen, også især fordi at de spiller nu her. Det var noget af det der startede min musikkarriere, hvor jeg selv spillede, og det der har inspireret mig til at høre alle mulige nye kunstnere og udforske kompliceret musik. Det er alt fra electronic til jazz, der stammer fra Radiohead for mig. Så det er det, de betyder.

Hvad er dine forventninger til koncerten?

  • Jeg forventer, at det bliver et solidt show. Jeg ved, at de er vilde live. Og jeg forventer, at det bliver godt. I forhold til hvad de kommer til at spille: Det kunne være hvad som helst. De har jo lige udgivet noget nyt fra OK Computer, og jeg kan lide alt, hvad de har udgivet stort set. Og jeg kender næsten hele deres repertoire, så der er ikke rigtig noget der kan skuffe. Så jeg tror bare, at det bliver godt.

Er der noget du glæder dig allermest til?

  • Det er svært at sige, hvad jeg glæder mig til, for jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Men jeg håber virkelig, at de spiller noget fra The King Of Limbs, deres næst seneste udgivelse. For det er sådan et lidt mærkeligt album for dem, fordi det er ret kompliceret, og det tager lang tid at lære at kende. Men det er sindssygt godt lavet, og det er så godt strukket sammen. Og så glæder jeg mig bare til, at de kommer på om to timer, nu hvor vi sidder her og venter. Jeg glæder mig til at se dem live. Se dem som rigtige mennesker og ikke bare som youtube-figurer. Det bliver så godt.

SIDSEL – EFTER KONCERTEN:

Først og fremmest: Levede koncerten op til dine forventninger?

  • Koncerten levede fuldstændigt op til mine forventninger og indfriede også forventninger, jeg kun kunne håbe på. Det var oprigtigt magisk. Der var så meget energi helt oppe ved scenen og en stærk kommunikation mellem Radiohead og publikum.

Det lader til at rygtet om, at Radiohead kom med ni lastbiler med grej talte sandt. Det var jo et vildt imponerende både lyd- og lysshow. Hvordan var det at stå så tæt på scenen som du gjorde?

– Ja, det var virkelig fint. Særligt med det slukkede lys mellem numrene, inden næste sang og de meget kunstneriske farve-filtre på storskærmene. Det var ret fint at opleve de store lys med det lille band på scenen, der alligevel formåede at smelte kraftigt ind i det.

Du sagde inden koncerten, at du glædede dig til at se Yorke på scenen. Det så ud som om, at han var i sit es. Hvordan oplevede du ham?

  • Ligeså karismatisk som jeg har oplevet ham i videoer og på tracks! Han var humoristisk og excentrisk, og så dansede han ligeså fedt live som i Lotus Flower videon.

Hvad var koncertens højdepunkt for dig?

  • Jeg syntes, bandet lavede en virkelig god version af Idioteque som er et meget aggressivt men også fint nummer. Det har jeg hørt meget med min kæreste, der, tror jeg, for alvor fik øjnene op for Radiohead den vej, da jeg begyndte at spille nogle numre for ham, så vi kunne hoppe og danse med på det sammen. Derudover var jeg virkelig positiv over Radioheads sidste-nummer, hvor crowden sang med på Karma Police, og publikum og band blev forenet.

MAGNUS – EFTER KONCERTEN:

Du har nu hørt dit absolut favoritband spille live på Northside. Hvordan har man det efter sådan en omgang? Levede koncerten op til dine forventninger?

  • Det var helt vildt! De spillede noget fra næsten alle plader, og der var helt fantastisk lyd. Der var ikke noget der manglede. Jeg er gennemblødt og udmattet, men det var en så stor oplevelse!

Du beskrev tidligere, hvordan Radiohead har været en stor inspiration og har stor betydning for dig. Hvilken følelse havde du, idet bandet trådte ind på scenen?

  • Det begyndte at styrt-regne en halv time før de gik på, men stemningen var stadig god. Det var nærmest som om deres åbningsnummer ‘Daydreaming’ blev endnu mere smuk af det. Det er lidt svært at beskrive, men der var bare en vildt intim stemning, da de gik på.

Du sagde inden koncerten, at du håbede, at Radiohead ville spille noget fra albummet The King Of Limbs. Blev dit ønske opfyldt? Og var der en bestemt sang, der gjorde særligt indtryk?

  •  Jeg var lidt nervøs over om de ville spille noget fra The King of Limbs, fordi det er et ret eksperimenterende album. Men de spillede ‘Bloom’ som er et af mine helt klare favoritter, og en vanvittig version af ‘Lotus Flower’, som var inspireret af den dystre stemning i ‘Myxomatosis’. Det var så fedt med de lidt alternative versioner af numre, som man ellers kender fuldstændigt!

Hvad var koncertens højdepunkt for dig?

  •  Jeg tror det største højdepunkt for mig var at stå ved siden af min storebror og høre ‘Weird Fishes’. Det var ham der introducerede mig for Radiohead og det var den første sang jeg hørte. Så da den kom på gav det ligesom helt mening, at vi havde stået i kø i 3 timer for at få gode pladser. De fleste af mine teenage-år gik med at se youtubevideoer af den sang, så det var nok det største øjeblik for mig.

Vi, hos Regnsky, var også vilde med Radiohead og håber, at der ikke skal gå ni år igen, inden de rammer dansk jord. Tak for en dejlig omgang, Northside!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Northside dag 3 – Karmapolitiet sørgede for regn til den største booking nogensinde

Foto: Peter Kirkegaard

Slut, prut – men hvilken finale! Radiohead leverede noget helt unikt i det mest forfærdelige vejr, men dem der insisterede og holdte ud blev belønnet med næsten to timers veludført og gennemtænkt sceneshow. Northside har ikke været heldige med vejret i år, det tror jeg alle danske medier har fået skrevet lidt om efterhånden, men det har heller ikke gjort det nemmere, at der var betydeligt flere mennesker på festivalen i år, end der plejer at være. På vej hjem fra Radiohead måtte man forcere store pøler af muddervand, og der var ingen vej uden om. R.I.P. alle hvide sneakers i Ådalen (2017-2017 <3).

Med en chai latte i hånden og gennemblødte bomuldsbukser nød vi Thom Yorke og co. lukke Northside med manér. Radiohead var det klimaks, der lidt havde manglet hele weekenden. Trods en masse gode og fremragende koncerter, så manglede der noget, der ville blive legendarisk – og det ville Radiohead.

Dagens optur

Radioheads lysshow var i en klasse for sig. Hvert nummer havde sine helt egne visuals, og mellem sangene gav en lampe et stjernelignende skær, der stod ud over publikum. Det er utroligt svært at beskrive det med ord, men i samspil med musikken gik det hele bare op i en højere enhed. Det var en koncert, der formåede at blande musikken og det visuelle sammen til perfektion, og selvom Radiohead selv holdte sig i baggrunden og lod deres lysshow tale, så var det som om, de alligevel skinnede igennem i deres visuals. Intet mindre end fantastisk.

Foto: Peter Kirkegaard

Dagens spise

Vi gik fuld grillbar i går og indtog tre flæskestegssandwiches tilsammen. Og en gang fish&chips, bare lige for adspredelsens skyld. Meyers flæskestegssandwich er det sikre kort, og sennepsdressingen er det, der gør hele burgeren. Fish&chips gav en løsning på mit mantra om “at jeg bare skulle have noget, der var friturestegt”. Lækre, fede sej-fileter og store pommesfrites i kræmmerhus – men hey, hallo, I er simpelthen så nærige med tatarsaucen!

Dagens nedtur

Vi blev fanget i forberedelsen til interview med Mando Diao, så vi endte med at misse Agnes Obel! Eller det passer ikke helt – det kunne jo streames live på DR, men det er bare ikke helt det samme..

Dagens overraskelse

Der var faktisk flis på pladsen, da vi kom!! Props til Northside for at høre deres gæsters bønner. Pladsen gik fra skyttegrav til skovbund, og det var dejligt at møde efter mudderhelvedet fredag og lørdag. Det holdt lige indtil regnen under Radiohead, som ødelagde alting igen, men på daværende tidspunkt kunne det sgu også bare være ligemeget.

Dagens detalje

Northsides app skrev forkert, så det så ud som om, Radiohead skulle spille i 2 timer og 45 minutter (!). Det fik os til at genoverveje det hele flere gange, fordi knap 3 timer i silende regn efter en i forvejen hård festival ikke er det mest tillokkende. Til vores store overraskelse meldte Thom ud efter 1 time og 45 minutter “This is our final song”, og vi grinede lidt og tænkte: “Han er sgu en spasmager ham Thom!”. Jeg sagde til Marie Louise: “Jeg tror ikke, det passer, men det gør det nok, hvis de spiller Karma Police”, hvorefter de selvfølgelig spillede Karma Police og forlod scenen. En hel time før skemalagt tid. Det kunne vi ikke rigtigt forstå, så vi blev stående lidt, hvorefter vi blev enige om, at vi faktisk håbede lidt på, det var slut fordi alt, og jeg mener, ALT, var vådt.

Northside 2017 – du var svær! Regnen er ikke den eneste synder. Der manglede variation i musikprogrammet, og det blev tydeligt til koncerterne med hovednavnene, hvor der simpelthen bare var for mange mennesker. Man kunne ikke få plads ligemeget, hvor langt bag ud man stillede sig, og generelt var der en følelse af, at der var fyldt – konstant. Det står selvfølgelig i skarp kontrast til sidste år, hvor der ikke var udsolgt, men man bør i fremtiden overveje kraftigt, om man vil beholde det ekstra antal mennesker – eller om man vil beholde Ådalen.

Det bliver spændende at se, hvad der bliver disket op med næste år fra arrangørernes side. Hvis vi efterhånden kender dem ret, så kan vi se frem til endnu engang at bryde rammerne. Intet Northside ligner hinanden – og det både på godt og ondt!

Tak for i år(hus)! Nu ser Regnsky frem mod Roskilde Festival med et enkelt stop på Copenhell inden.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Northside dag 2 stod i briternes tegn

Foto: Jonas Svendsen

Mens Northsides sidste dag er i fuld gang, har vi lige opsummeret andendagen.

Andendagen på Northside tilhørte briterne. Der var fuld smadder på legenderne i form af Ride, Richard Ashcroft, The Kills (måske ikke legender endnu, men de har stadig 17 år på bagen) og The Prodigy. Det har generelt været et stærkt britisk program på årets Northside, da også James Blake, Radiohead, The 1975 og Bastille er bookede. Det har resulteret i et absurd stort opbud af Britpop-frisurer og cowboyjakker, og det er sgu skønt! Specielt under Ride stod det tydeligt, og de spillede også en fremragende noiserock-koncert, hvor vi kom hele kataloget rundt. Det var desuden måske den højeste koncert, jeg nogensinde har hørt på Northside. Dette er ikke en kritik.

Kampen mod mudderet var fælles, og jeg tror, der skulle en mindre regnskov i flis til at løse problemet. Det påvirkede dog ikke folks humør synderligt, og under The Prodigy lignede det, at alt var glemt og tilgivet, da pladsen eksploderede i et kollektivt rave-psykose. Jeg må dog sige, at mit indtryk er, at der er lidt for mange mennesker i år, og jeg kan godt forstå, hvis det har gjort nogen utrygge. The Prodigy holdte intet igen, og de lagde Ådalen ned, som den aldrig er blevet lagt ned før.

Som i går, vil vi gerne kåre dagens fem bedste:

Dagens nedtur:

Marie Louise siger:

Personligt havde jeg faktisk ikke rigtig nogen nedtur i går. Jeg havde en hyggelig dag med gode musikoplevelser og gode venner, og eftersom vejrguderne var kommet på lidt bedre tanker, var ikke engang vejret til at brokke sig over. Til gengæld så jeg en kvinde, der sad i solen og hyggede sig med sin ven, blive skidt godt og grundigt på af en måge. Nedtur.

Dagens spise:

Rasmus siger:

På caminoen stødte vi på Skraldecaféen. Der var stillet et stort udendørs køkken op, og alle kunne komme og spise gratis. Man kunne også sammensætte sin egen menu ud fra, hvad der var af råvarer, og der var flere kasser fulde af diverse udløbede fødevarer. Det var lækkert, og det er et beundringsværdigt koncept, som taler meget i Northsides ånd med bæredygtighed. Madspild er noget pis, og det er sådan nogle initiativer, der er med til at gøre opmærksom på problemet. Vi fik både pølser, pasta og en frisk salat, og der var ingen maveonder efter måltiddet. Det var virkelig sublimt!

Dagens optur:

Marie Louise siger:

Dagens optur for mig var, at se Rasmus gå i spåner til Richard Ashcroft. Det er altid skønt at se en kæmpe fan blive bevæget af sin yndlingskunstner, og når man kender vedkommende, er det endnu bedre. Vi havde fundet os en god plads helt oppe foran, og det viste sig at være ret så fornuftigt, for da Ashcroft trådte ind på scenen, måtte Rasmus lige støtte sig en smule til hegnet for ikke at miste balancen af bare begejstring. Han kendte hvert et ord i hver eneste sang, og ikke særlig længe efter at have spået: ”Nu kommer den”, begyndte Richard at spille yndlingssangen over dem alle The Drugs Don’t Work. Jeg nød at være til koncerten. Jeg kendte ikke særlig meget til Richard Ashcroft i forvejen, men blev yderst positivt overrasket. Han er en ekstremt dygtig musiker og helt sikkert værd at opleve. Men mest af alt nød jeg koncerten, fordi Rasmus nød den.

Dagens detalje:

Rasmus siger:

Richard Ashcroft bar under sin jakke en trøje, hvor der stod Århus på. Det blev mødt af enormt stor entusiasme fra publikum, og det viser bare, at han gerne ville gøre et godt indtryk. Det havde han selvfølgelig også bare at gøre, nu hvor han ikke har spillet på dansk jord i 17 år. Desuden var hans bassist i en klasse for sig, og han skar grimasser og sang med – og kunne alle teksterne udenad. Desuden var Richards band noget helt specielt. Bassisten lignede noget fra Placebo, Den ene guitarist noget fra The Wailers og den anden noget fra The Eagles. En meget morsom sammensætning af musikere. Trommeslageren så bare normal ud.

Foto: Magnus Hyltoft Thomsen

Dagens overraskelse:

Marie Louise siger:

Hvem skulle have troet det? Dagens overraskelse blev for mig The Prodigy! Dette band spiller en genre, som er det stik modsatte af, hvad jeg normalt lytter til, og det er musik, som jeg ærlig talt aldrig selv ville sætte mig til at lytte til derhjemme. Alligevel endte jeg med at stå omringet af venner og hoppe, danse og sprælle til det engelske rave band, der udsendte så meget energi, at selv det bagerste publikum kunne få fornemmelsen af, at de stod forrest til koncerten. Ja, er der noget band der formår at komme helt ud over scenekanten og ind i publikum, så er det The Prodigy. Jeg bliver nok aldrig helt fan af genren, men efter i går forstår jeg endnu bedre, hvorfor man elsker The Prodigy. Tak for massiv lyd, bas i kroppen og energi-boost!

Vi beklager den forsinkede artikel, men entusiasmen over Richard vægtede højere i formiddags. Vi ser frem til at blive blæst omkuld af Radiohead på en næsten tør festivalsplads! Vi ses derude!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Northside: Konstant forandring til et krævende men trofast publikum

Northside 2017 har et anderledes program end de andre år – og det både på godt og på ondt.

Der er blevet smidt mange millioner efter tre bærende hovednavne. Det virker som om, det har været en klar taktik oven på sidste års festival, der ikke blev udsolgt – trods et meget mere varieret program. Den manglende variation har jeg det svært med. Jeg plejer at vandre fra koncert til koncert og nå at blive ædru, fordi der ikke er tid til at købe en Tuborg Rå mellem alle de kunstnere, jeg gerne vil se. Sådan bliver det ikke i år. På den ene side er det måske meget rart, at det ikke bliver så vildt – specielt oven på sidste uges kombinerede Distortion og Heartland-eventyr. Der fandt jeg ud af, at jeg ikke var for gammel til at være fuld fem dage i træk. Min krop sagde godt nok nej, og min mor ville nok også have gjort det, men det skete.

På den anden side så har Northside – trods manglende variation – formået at booke den kunstner, der betyder mest for mig, og som jeg aldrig har set live. Nej, jeg siger ikke, hvem det er, endnu. Du må læse videre. En slags metatekst-clickbait eller noget.

Nå, men sidste weekend gik det op for mig, at Northside slet ikke er Danmarks reneste og pæneste festival, efter jeg sammen med Peter besøgte Heartland. Den titel har de altså mistet. Haven er den nye indie-darling, så den titel har de altså også mistet. De har dog formået at booke to af de mest ønskede navne på de danske festivalsscener. HavFrank og Radiohoved. I festivalskontekst så bliver det ikke meget større. Jeg tror ikke engang, Roskilde kan booke noget større end Radiohead. Det er festivalssegmentets yndlinge i Thom og co. Det har givet pote, og vi kan se frem til en festival tilbage på den udsolgte trone, hvor Northside hører til. Det skal de have credit for, fordi det er fandme godt set. Jeg ville også mene, at det er satset at ændre sin booking-taktik og dermed risikere, at skræmme et etableret publikum væk, men det virker ikke sådan. Det virker som om at de etablerede Northside-gængere er trofaste uanset hvad.

Det bliver i hvert fald min fjerde tur til Ådalen, og det på trods af at programmet ikke tiltaler mig personligt, så kan jeg bare ikke holde mig væk fra Northside og den unikke stemning, de har fået opbygget. Jeg elsker Northside. There, I said it, og jeg er ligeglad, om Northside elsker mig. Det bliver fantastisk dejligt med endnu en tur til Ådalen, og jeg er spændt på at se, om klientellet er anderledes i år med deres satsninger indenfor indie-poppen og (lidt for?) mange danske navne. Her følger desuden en liste over, hvad jeg synes, du skal bruge tid på at se. Den er direkte kopieret fra en tidligere artikel, jeg har skrevet, der gav min helt egen objektive holdning til Northside Plakaten. Jeg har lavet lidt om i det siden, men brug det som inspiration til, hvad du skal tjekke ud. Vi ses i Ådalen, som altid <3.

Ride
Shoegaze-genren blev famøst dræbt fuldstændig af grunge tilbage i halvfemserne. Det endte med, at de bands der var kommet frem, gik fra hinanden – og blev det. Inden for de sidste fem år, er de dog begyndt at komme tilbage. Jeg ved ikke, hvorfor de gør det, men jeg er fandme glad for, at de spiller igen, fordi jeg var 4 år gammel, da de sidst var rigtigt relevante. Det startede med My Bloody Valentine, som udgav nyt album i 2013. Siden fandt andre ud af, at der faktisk var genetableret interesse i genren, så Slowdive startede også igen, og de har, efter min mening, udgivet årets album i 2017 – efter 22 år efter deres seneste. Ride er også med på de lange pauser og genatablering, og deres album Nowhere fra 1990 er decideret fantastisk. Der kommer også et nyt album den 16. juni, og man kan kun håbe på, at det når Slowdives niveau.

Primus

Den kortlivede succes for genren funk metal kan i høj grad tilskrives bands som Primus. Altså ikke at den var kortlivet, men at den overhovedet havde succes. Les Claypool er en fremragende bassist, som endda var til audition i 1986 for at overtage bassen fra afdøde Cliff Burton hos Metallica. Legenden siger, at medlemmerne i Metallica synes, at Les var for dygtig, og at han ville spilde sit talent ved at spille thrash metal sammen med dem. Nu spiller han med Primus. Et forholdsvist skævt og unikt band. Tag evt. et lyt til nummeret “American Life” og nyd Les’ unikke bassriff, eller sæt et afsnit af South Park på, og læg mærke til introsangen, som, you’ve guessed it, er lavet af Primus, da Trey Parker og Matt Stone er kæmpemæssige Primus-fans. Det bliver helt sikkert en koncert, hvor man ikke ved, hvad man skal forvente, udover at den bliver uforglemmelig.

Richard Ashcroft

Det er utroligt, at ingen andre medier har hevet fat i, hvor stort et scoop det her er. Jeg er måske lidt farvet, fordi Richard Ashcroft har været kilden til både min største eufori og kraftigste frustration siden jeg gik i gymnasiet. Eufori fordi han formår at være en singer/songwriter som ingen andre og skrive sange som “Drugs don’t work”, hvor man skal være lavet af ren granit for ikke at flække en tåre, når den høres. Og frustration fordi han ikke kunne forblive venner med de andre medlemmer i hedengangne The Verve, og fordi han ikke har spillet en koncert i Danmark siden år 2000, hvor han med sit første soloalbum i bagagen gav en koncert i Den Grå Hal. Nu sker det endelig, og selvom navnet Richard Ashcroft ikke ringer den store klokke for størstedelen af deltagerne på årets festival, så vil The Verve og Bittersweet Symphony nok gøre det. Det er altså en helt unik mulighed, der gør sig gældende her. Det er en koncert, jeg har så høje forventninger til, at den kun kan skuffe.

Agnes Obel

En dansk kvinde med internationalt appeal som ikke er MØ. Jeg rangerer stadig albummet Philharmonics, som et af de måske 25 bedste danske albums nogensinde indspillet. Det er desuden heller ikke et dansk navn, som er blevet en kliché i sig selv, fordi der er langt mellem hendes optrædener, og hoveddelen af de deltagende nok ikke før har fået lov til at opleve Agnes Obel live. Mig deriblandt.

The Prodigy

Northside har haft stor succes med deres vilde elektroniske nattekoncerter de tidligere år. Bagkataloget er bredt med alt fra The Chemical Brothers til Underworld over Jamie XX og Royksopp. Det har som regel været her, den akkumulerede brandert virkelig kunne slå sig løs, og man kunne bekæmpe morgendagens tømmermænd ved at svede alkoholen ud under rekordforsøget i vildeste dansemoves og størst antal af væsner af det modsatte køn skræmt væk på samme tid. The Prodigy er sgu next level. Det tegner til at blive et decideret rave. Det klæder Northside at bryde rammerne for, hvad man tror, man kan forvente af dem. Det klæder også festivalen at turde booke en koncert som The Prodigy på den ellers meget pæne, rene og ordentlige festival.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Nathan Fake remixer Radiohead

Ovenpå Caribou og Jacques Greenes Radiohead-remixes af henholdsvis Little By Little og Lotus Flower, fortsætter Oxford-bandet påny med remixudgivelser baseret på The King Of Limbs, Radioheads seneste plade. 18. juli udkommer andet kapitel af den fortsættende King of Limbs Remix Series med skæringerne Bloom og Morning Mr Magpie, og hvor Bloom modtager en nærmest skizofren fortolkning af både Mark Pritchard og hans andet kunstneralias Harmonic 313, vil man på Morning Mr Magpie finde selveste Nathan Fake, Border Community-adoptivbarnet, som ophavsmand til dette remix. Allerede nu kan samtlige remixes afspilles nedenfor inden disse rammer handlen mandag morgen – og ved de første gennemspilninger lover det rigtig godt. Med Fakes uimodståelige trommearrangementer tilfører hans originalens svævende guitararrangementer nye dimensioner på dette 2step-remix.

Tredje kapitel udkommer få uger senere og vil indholde remixes fra Lone, Four Tet og Pearson Sound.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.