SKYSKRABERE 2018: Årets bedste koncerter

Årets bedste koncerter udvalgt af Regnsky-skribent Mathias Gavnholt (Grafik: Magnus Søholt)

At lave en liste over årets bedste koncerter baseret på samtlige koncerter i 2018 er noget nær umuligt. Og man skal da også tage det forbehold, at der helt sikkert er en del koncerter, som ikke er taget med i overvejelserne. Men de festivaler og koncerter, jeg har set, er til gengæld nøje udvalgt. Det er eksempelvis helt bevidst, at jeg ikke har set Fredagsrock med Rasmus Seebach, men ufrivilligt, at jeg ikke har været på Heartland for at se Oneohtrix Point Never eller på Tinderbox og set Depeche Mode. Det er der kommet denne liste ud af i et 2018, hvor der ikke har været én koncert, der var længder bedre end de andre, men rigtig mange, der var rigtig gode.

10. The War on Drugs, Green Stage, Northside

Ikke så meget bullshit. Bare en koncert med indlevelse og musikalsk fingerspiztengefühl nok til, at det skaber en intim stemning og et fællesskab mellem band og publikum. Der bliver ikke snakket til publikum, men musikken taler for sig selv.

9. Smerz, Gloria, Roskilde Festival

De skrøbelige og følsomme stemmer fra de to norske kvinder flankeret af bastunge melankolske melodier fungerer perfekt i et røgfyldt, mørkt og intimt Gloria. Duoen tilføjer teateragtige gimmicks med blandt andet olieindsmurte og veltrænede mænd der træner på ribbe, bare bryster og et utraditionelt modeshow med skarpe politiske budskaber.

8. Kokoko!, Avalon, Roskilde Festival

Kokoko!’s historie er ret vild. Kort sagt ville bandet gerne lave elektronisk musik, men var så fattige, at de måtte bygge instrumenter ud af skrald. Det lægger de ikke skjul på, når de optræder live, og som publikum spotter man også hurtigt et instrument, der bogstaveligt talt bare er et stativ med to dåser flåede tomater. Men Kokoko! er meget mere end en god historie. Bandet har en vanvittig energi på scenen. De crowdsurfede blandt publikum og efterlod flere fans råbende på mere Kokoko! op mod ti minutter efter, koncerten er slut.

7. Khruangbin, Pumpehuset

“Oh, we know how to rock, Denmark”, siger Mark Speer, da det texanske thaifunk-band lægger an til publikumsfavoritten ‘People Everywhere (Stil Alive)’. Og det gjorde de. En godt og vel ti miunutter lang improviseret battle mellem ham selv og bassisten Laura Lee bliver skudt ind i nummeret som opbygning til et omkvæd, der blæser bagvæggen af Pumpehuset i et absurd stort klimaks. Resten af koncerten var ikke dårlig, men det er ekstranummeret, der får Khruangbin med i top-10.

6. Sampha, Avalon, Roskilde Festival

Det er ikke længe siden, Sampha spillede en fremragende og følelsesladet koncert på Lille Vega, der primært var båret af Samphas smukke stemme og hans klaver. Alligevel er det en helt anden oplevelse at se ham på Roskilde Festival, hvor sættet svinger i tempo, og Sampha er både helt inde i sig selv og helt ude over scenekanten, når han eksempelvis står med resten af sit band henne ved trommeslageren og improviserer. Smuk løsning på den svære udfordring, det er at gøre rolig klaverbåren skønsang til noget for et festivalpublikum på sjettedagen.

5. Kraftwerk, Meadow Stage, Haven

Haven Festival var ikke en specielt positiv oplevelse, før Kraftwerk indtog scenen. Silende regn, en tom festivalplads og en koncert, der blev aflyst halvvejs, er bare nogle af problemerne. Men der er ikke noget, der kan redde en festival som vaskeægte tysk effektivitet. I et skarpt sæt på cirka halvanden time går 3D-billederne og den stjerneklare himmel i perfekt symbiose med computerkærligheden fra højtalerne og skaber en helhedsoplevelse, hvor man forsvinder ind i et visuelt-musikalsk vakuum fyldt med radioaktivitet, modeller og motorveje.

4. Anderson .Paak & The Free Nationals, Arena, Roskilde Festival

Hvorfor skal han dog spille så sent, var der mange der undrede sig over på årets Roskilde Festival, hvor Anderson .Paak først gik på efter midnat den sidste dag. Det finder man dog hurtigt ud af, for få andre kan klemme den sidste energi ud af folk og levere den fest-afslutning, som Roskilde Festival så længe har søgt efter. Med knæene i brysthøjde dansende som frontmand eller med lige så høj puls bag trommerne forvandlede han Arena til en stor dansende masse. The Free Nationals spillede med kolosalt overskud og fik endda flettet toner fra Still D.R.E ind i et af numrene. En magdemonstration, der nok havde scoret en førsteplads på denne liste, hvis ikke det var, fordi sættet mindede meget om Anderson .Paaks koncert på Apollo to år forinden.

3. Rhye, P6 Beat Stage, Northside

Jeg har aldrig været stor fan af at gå til koncerter for at synge med på den samme sætning igen og igen. Men til Rhye – efter en forrygende koncert båret af Mike Milosh’ føljsbløde stemme – tog jeg mig selv i at synge med på den samme linje utallige gange i et af de der øjeblikke, hvor man står og håber, det aldrig vil slutte. Et øjeblik som kan ses nedenfor.

2. The Blaze, Apollo, Roskilde Festival

Når jeg skriver om The Blazes mesterværk af en onsdagskoncert, kommer det hurtigt til at lyde som beskrivelsen Kraftwerks koncert på Haven, hvor der bare står computeramour i stedet for liebe. For The Blazes grundopskrift er egentlig den samme, og sekveringen lige så effektiv. En tranceoplevelse hvor musik og visuals går i et. Men The Blazes koncert var bare lige lidt bedre. Et gennemført lysshow akkompagnerer de stemningsfulde visuals og giver en endnu større helhedsoplevelse. Når koncerterten går i gang, er det eneste på scenen en stor firkant med LED-skærme på siderne, der viser den franske duos fortryllende visuals. Undervejs i koncerten åbner firkanten sig og afslører, at de to franskmænd står indeni og skaber deres melodiske house ved hjælp af sang og synthesizers. Koncerten afrundes elegant ved, at firkanten lukker i igen, og når musikken slukkes står man tilbage med en følelse af at have været inde i en helt anden verden i knap halvanden time. Jeg gav gerne et par fingre for at rejse tilbage.

1. Danny Brown, Avalon, Roskilde Festival

Til hans koncert som opvarmning til Run The Jewels på Tap1  i starten af året skulle den ellers så energiske rapper have haft problemer med både at stå på benene og huske sine egne tekster. Lørdag eftermiddag på Apollo er Danny Brown den sidste til at have svært ved noget som helst. En energiudladning i den skala tror jeg aldrig, jeg har set før. Der går ikke mere end ét minut, før alle hårene på armen står op, halvdelen af moshpitten ligger ned, og syv dages tømmermænd forsvinder ind i den bragende bas og Danny Browns flow, der er mere tight end Nye Borgerliges asylpolitik.

Boblere:

Wilkinson, Nathan Fake, Maribou State, Tyler, The Creator, Gorillaz

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 10. december

Blood Orange Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Vi nærmer os så småt halvvejs punktet mod jul og dermed også på denne liste. Derfor synes jeg, at det måske er på tide, at jeg lige forklarer de regler, jeg lagde for mig selv, da jeg gik i gang med at lave listen. Først og fremmest skal sangene været udgivet i år. Der er et par sange på listen, som egentlig oprindeligt blev udsendt som single sidste år, men så længe de er udgivet på et album i år, er det godt nok til mig. Det er dog, så vidt jeg husker, kun én eller to sange, der er tale om. Derudover kan hver artist kun figurere på selve årslisten én gang. Det er egentlig bare for at undgå, at det bare bliver en ‘best of’ for den/dem, som indtager førstepladsen – for tro mig: Førstepladsen har begået et stjernegodt album.
Nå ja, og så er det hele fuldstændig subjektivt. Jeg har selvfølgelig forsøgt at gå så sagligt til værks som muligt, men musik har simpelthen så mange kvaliteter, og det er så forskelligt, hvad der lige rammer dig og mig. Og sådan skal det også være. Men jeg håber, at jeg har fået sammensat en rimelig eklektisk liste i bedste Regnsky-stil, som alle kan finde noget, de kan lide, på.

Årslisten: #15
Nu kan jeg ikke trække den længere. På 15. pladsen finder vi Dev Hynes aka Blood Orange. Han er på listen på baggrund af hans helt fænomenale tredje studiealbum, “Freetown Sound”. Det skal tages meget bogstaveligt, for jeg har vitterligt haft svært ved at vælge ét nummer, som er mit yndlings fra den plade. For mig er det et konceptalbum, som fortæller noget om den samtid, vi – og særligt de af os, som interesserer sig for amerikansk kultur og samfundsforhold – lever i. Jeg er endt med førstesinglen “Augustine”, men jeg kunne lige så godt have valgt “Hands Up”, “Hadron Collider” eller “E.V.P.” eksempelvis.

Årets danske koncert: #2
I går kunne jeg præsentere årets næstbedste internationale koncert, så i dag er det naturligt nok tid til den næstbedste fra vores egen andedam. Eller skulle jeg skrive hestedam? Nej? Okay… Men på andenpladsen ligger i hvert fald Kentaur, og det gør de for deres koncert i Pumpehuset i forbindelse med en No3 showcase tidligere på året. Den koncert er uden tvivl den, hvor jeg har oplevet de mest imponerende visuals i år. De var med til at skabe en helstøbt koncert, hvor Marc Bjørn Rolands lækre, dybe og nærmest messende vokal ledsaget af strygere flød alle og ingen steder fra gennem den virtuelle jordklode, som omgav bandet. Hvis man endnu ikke har oplevet Kentaur live, så er det bare om at få det gjort. Det er en oplevelse, og ubetinget en af de bedste koncerter jeg har været til – ikke bare i år, men i flere år!

Det var alt fra denne første tocifrede dag i december. I morgen står den på to artister, som jeg har haft fornøjelsen af at interviewe i år, når vi kigger nærmere på årets bedste internationale koncert – og nummer 14 på årslisten.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 3. december

Kaytranada Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Vi har ramt den 3. december og den første weekend i december og dermed også afslutningen på den første af mine otte mini-lister. Og så er der lidt virkelig, virkelig lækker hiphop til weekenden.

Årslisten: #22
Folk, der kender mig, vil nok undre sig lidt over, at der overhovedet er noget hiphop, som har fundet vej til min liste. Lad mig lige slå fast, at jeg ikke har noget imod genren – der skal bare ret meget til, før det falder i min smag. Men det har det her nummer virkelig gjort, og derfor er det også det første hiphopnummer, vi skal møde på listen (ja, der er mere end ét!). Nummeret er et samarbejde mellem haitiansk-canadisk producer og så en af amerikansk hiphops allerstørste talenter lige nu. Sidstnævnte leverede en helt fænomenal koncert på årets Roskilde Festival og rigtig mange af dem, som jeg mener, ved noget om det, vurderer, at Anderson .Paak inden længe vil være at finde øverst i den hiphop-fødekæden. DJ’en er KAYTRANADA og sammen har de skabt “GLOWED UP”.
For at være helt ærlig, så har jeg virkelig svært ved at sætte ord på lige netop det her nummer. Det er et af de numre, som man bør lytte til med et par gode hørebøffer på, så man for alvor kan få den fulde oplevelse af KAYTRANADAs intrikate produktion, som ledsages perfekt af Paaks fløjlsbløde vokal. Og så nyd lige breaket cirka tre minutter inde i nummeret. Av, det er lækkert. Nej, det er perfekt!
Mens jeg sidder og skriver det her, bliver jeg helt i tvivl om, hvorvidt nummeret burde have været højere oppe på listen. Det burde det egentlig nok…

Årets spillested: #1
Jeg skrev i går, at der var en virkelig god grund til, at Lille VEGA måtte tage til takke med andenpladsen. Den grund hedder Pumpehuset. Som de fleste af jer nok ved, så har det skønne spillested fået frataget sin støtte fra næste år og står derfor lige nu til at lukke i slutningen af 2017. Det vil i mine øjne være intet mindre end en katastrofe. Især Pumpehusets Byhave udfylder en helt unik rolle i det københavnske kulturliv ved at være et sted, hvor unge bands kan få en eksponering og en mulighed, som måske kan være med til at give dem det skub bagi, som de har manglet. For publikum er det et frirum midt i den travle hverdag i sommermånederne. Hvor vil det dog være ærgerligt, hvis det skal forsvinde. Og så har jeg ikke engang talt om selve spillestedet, hvor blandt andre Kentaur tidligere i år skabte noget helt unikt og inderligt.

Det var alt for i dag. I morgen tager vi hul på min top tre over årets bedste festivaler. Jeg kan allerede nu afsløre, at der er skiftet en del ud på listen i forhold til sidste år. Læs med i morgen!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Slaraffenklang & Marybell Katastophy & Regnsky

Supergruppen Slaraffenklang manifesterer sig som oftest i nogle temmeligt utraditionelle koncertsammenhænge. Enten lægger de vejen forbi festivaler som Spot (som de i sidste weekend havde æren af at åbne) eller giver koncerter i eksklusive konstellationer.
Den legesyge, de to bands har til fælles, er da også årsagen til, at Regnsky flere gange har omtalt dem både hver for sig og som samlet projekt. Mens Efterklangs musikalske kvalitet næppe nogensinde har været betvivlet, har Slaraffenland stået lidt mere i skyggen af det beslægtede band. Slaraffenlands udtryk er nemlig lidt mindre ekspressivt end Efterklangs, der med store armbevægelser udfolder deres popsange. Slaraffenland vender i stedet blikket indad og fokuserer på at lade den enkelte melodi udfolde sig indenfor mere minimalistisk orkestrerede rammer.

De to bands dualitet er en af Slaraffenklangs store fortrin, og deres koncerter har så meget at bidrage med, at det nærmest virker omsonst at anbefale en af deres få, men eftertragtede, ”rigtige” koncerter – som f.eks. denne torsdag d. 27.05, hvor Pumpehuset har sikret sig besøg.

Singleaktuelle Marybell Katastrophy bevæger sig i et lidt mere struktureret område. Med sangene funderet omkring det gode omkvæd, er eksperimenterne trukket i baggrunden.
Siden ep-duoen This is the One og This is the Two, har bandet nyt særdeles god opmærksomhed hos de danske musikkritikere. Der lægges an til nyt album med en temmelig original promoveringsform – i stedet for at udsende en regulær single med A- og B-side, sælges den kun via bandets egen hjemmeside, og mens du selv bestemmer prisen, kommer et abonnement med i prisen – et abonnement, der vil servere coverversioner af singlen direkte i din indbakke. Den første teaser til singlen kan ses ovenfor og lyttes til i fuld længde på myspace.

Som den sidste, lille bonus til aftenen i Pumpehuset kommer Regnsky og dj’er lidt af vores indie-favoritter efter koncerterne – at spille personlige favoritter er i sandhed noget vi glæder os til, så forvent at der flyver lige dele misbilligende blikke og ubetinget kærlighed over dj pulten…

SlaraffenklangCutting Ice To Snow (Efterklang cover)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/01-Cutting-Ice-To-Snow.mp3]

SlaraffenklangPolaroids (Slaraffenland Cover)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/02-Polaroids.mp3]

Billetter kan købes her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Micki Borneland says:

    Det bliver så dejlig en aften (:

  2. Morten says:

    Hej søde Regnsky folk. Tak for et lækkert indlæg, det hjælper min ellers kedelige frokost med at glide lidt lettere ned. Det ser ud til at jeres billet link er i stykker, bare så i ved det :) (http://)

    Slaraffenklang er et lækkert navn til et lækkert band.

    Fortsat god onsdag.

  3. Eva Regnsky says:

    Godt at høre!
    Linket er repareret nu – håber på at se dig derinde (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Kongen af edits @ Pumpehuset!

Todd Terje

I morgen får København og Pumpehuset prominent besøg af et af de mest alsidige, originale og spændende producere/djs fra den nordlige halvkugle, når Todd Terje ligger vej forbi. En nordmand, som tidligere fandt disco-genren lidt for fjollet, men som har brugt de sidste 10 år på at lave edits af stort set samtlige kunstnere, hvad enten vi snakker nymoderne svensker-folk, gamle rockschlagere, disco, balearic, euro dance eller funk. Eksempelvis har han over årenes løb sat sit touch på så mange numre, at Coswax i 2009 lagde hele 96 af hans edits og remixes til download. Vi snakker ikke om et par stykker, men om 96!

En fanstastisk booking af Pumpehuset, som også har hevet vores egen københavnske Muzzle Flash med ind til aftenens fest, som også selv har haft en del arbejde med at fortolke andres værker, fra Alphabeat til When Saints Go Machine – tjek eksempelvis tidligere indlæg om ham her på bloggen.

Med hundredevis af forskellige edits fra Todd Terje er det ikke så svært at finde noget skruppeløs musik at krydre dette indlæg med, men langt mere vanskeligt at udpege det mest interessante, hvis man ikke tidligere skulle have hørt om ham. Så jeg har fundet noget af det, der nok skulle give flest likesHype Machine – ellers kan man også sagtens selv finde noget, rundt omkring på nettet.

The OsmondsI, I, I (Todd Terje Edit)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/The-Osmonds-I-I-I-Todd-Terje-Edit.mp3]

Guns ‘N’ RosesWelcome To the Jungle (Todd Terje Re-Edit)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/Guns_n_Roses_-_Welcome_To_the_Jungle_Todd_Terje_Re-Edit.mp3]

Jose GonzalezKilling For Love (Todd Terje Brokeback Mix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/01-Killing-For-Love-Todd-Terje-Brok.mp3]

MPop Muzik (Todd Terje Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/05-Pop-Muzik-Todd-Terje-Remix.mp3]

Dennis ParkerLike An Eagle (Todd Terje Mix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/01-Like-An-Eagle-Todd-Terje-Mix.mp3]

+

MunkNo Milk (Muzzle Flash Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/No-Milk-Muzzle-Flash-Remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *