20mg om dagen holder Protokol på sagen

Protokol

Nede i den australske by Brisbane sidder unge og talentfulde Patrick Arnold og summer, mens han ifører sig sit musikalske alias, Protokol, og føler at dette talent bliver overset. Besøger man hans MySpace vil man på nuværende tidspunkt nemlig kun kunne registrere 688 besøgende samt 68 venner, hvilket jeg personligt ikke mener er i nærheden af at afspejle muikkens kvalitet. For Arnold leder stadigt efter folk, med lyst til at signe Protokol, til trods for at han allerede kan præsentere flere imponerende numre.

Selvom musikken er overvejende elektronisk, vil de fleste lyttere på intet tidspunkt anskue nogen fokuseret genredyrkelse, da Protokol med numre som We Come In Pieces og Eleven kredser sig om henholdsvis funk og jazz, mens Nebula Nights og min personlige favorit, It Came From The Sky, står for to umiddelbart monotone beats, men som præsenterer en dyb og fuldent lyd, der meget sjældent holder lytteren hen med kedsomlighed og forudsigelighed. Og så Every Trick In The Book nævnes (selvom dette nummer ikke er min kop the), der med sin jævnt letkøbte og nærmest uintelligent dybe wooble-agtige bas&lyd er nok et nummer for sig selv fra Patrick Arnolds hænder – men i virkeligheden fornemmer jeg en vis ironi fra hans side, navnlig på grund af titlen, men også fordi nummeret ikke just passer harmonisk ind med Protokols øvrige musikkatalog. Slutteligt fremhæves en mildere side også, i form af den seks minutter lange Sines and Symptoms, hvor alt og alle efterlades uskyldige og uskadte.

At være Patrick Arnold er, at have succes med at spille på en lang række heste – en garanteret succes, uvilkårligt for hvilken hest man har spillet på. At lytte til Protokol er, at lytte til et uomtvisteligt talent, der endnu står uden en pladekontrakt, hvad der ellers ville have været velfortjent. Så indtil dét sker, så lyt hér til de seks ovennævnte numre. Det er et MySpace-venskab værd.

Protokol We Come in Pieces
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/We-Come-in-Pieces.mp3]

Protokol Eleven
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Eleven.mp3]

Protokol Nebula Nights
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Nebula-Nights.mp3]

Protokol It Came From The Sky
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/It-came-from-the-sky-1.mp3]

Protokol Every Trick In The Book
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Every-trick-in-the-book.mp3]

Protokol Sines And Symptoms
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Sines-and-symptoms1.mp3]